Borderline kærlighed og parforhold

Borderline lidelsen (emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse) skaber kaos og problemer for alle der har diagnosen. En central og meget smertefuld del af dette er den indflydelse borderline symptomer kan have p√• forelskelse, k√¶rlighed, relationer og parforhold. S√• hvordan kan man forst√• disse sammenh√¶nge? Kan man pege p√• l√łsninger og metoder til at reducere problemet?
Skal man g√łre dette s√• er det afg√łrende vigtigt at forst√•, hvordan mennesker med en borderline diagnose kan skabe problemer for sig selv og deres partnere i k√¶rlighedsforhold og t√¶tte relationer. S√• hvad er √•rsagerne til at borderline problemer er forbundet med ustabile relationer? Hvilken sammenh√¶ng er der mellem problemer i relationer og kortsigtet t√¶nkning hos individer med borderline symptomer? Og hvad er det neurpsykologiske grundlag for problemer og l√łsninger p√• ustabile relationer og brudte k√¶rlighedsforhold?

borderline og kærlighed

Borderline relationer

Borderline relatione er forskellige, ligesom alle andre forhold er forskellige. En af de store forskelle ang√•r denne forskel: Er det et “transaktionelt” forhold? Det er vigtigt fordi et transaktionelt forhold er ikke rigtigt et forhold: Det er baseret p√•, at man ved at g√łre noget, kan f√• en modpart til at g√łre det, som man har en interesse i, at de g√łr. For eksempel kan man betale en person for at k√łre √©n hjem fra en fest, s√•dan at man ikke beh√łver at k√łre bil i beruset tilstand. En taxachauff√łrs hverdag er p√• den m√•de en lang r√¶kke transaktionelle forhold.¬†

Transaktionelle forhold er forhold p√• samme m√•de som billardkugler er i forhold til hinanden, hvis de st√łder sammen: Det er en dynamik, der er forholdsvis overfladisk, mekanisk og forudsigelig. Det samme er ikke tilf√¶ldet, n√•r man begynder at se forhold, der bygger p√• hvem man er, og af hvem man har behov for at st√• i relation til.

Mange “forhold” kan fint fungere p√• basis af transaktioner, men de er begr√¶nset af, at hver af forholdets parter uden problemer kan skifte deres samarbejdspartner ud med en vilk√•rlig person, der har tilsvarende interesse i et samarbejde: Forholdet er baseret p√•, hvad man g√łr, mere end p√• hvem man er.¬† Det er derfor let at oprette et transaktionelt forhold. Det kr√¶ver ikke mere end, at man kan finde en partner, som man har sammenfaldende egen-interesser med. Hvis man¬† er p√• ferie langt v√¶k og har penge, s√• kan man stadig f√• noget at spise. Det er jo bare at betale for det, man spiser – enten p√• en restaurant eller i en butik. Det kr√¶ver ikke, at man kender butiksejeren eller v√¶rten p√• en restaurant.¬†

Det kan også være, at man interesseret i at betale penge for en række gode råd og ens modpart er interesseret i at give erfaringer videre mod en passende betaling. Begge parter har en interesse at udveksle informationer for penge og et transaktionelt forhold kan fungere på basis af dette. 

Det kan ogs√• v√¶re at begge parter har erfaringer, der er nyttige for modparten at kende til og at begge parter har en interesse at m√łdes og udveksle. Det er stadig et transaktionelt forhold, men m√•ske lidt mere ligev√¶rdigt.¬† Og det kan over tid udvikle sig til at v√¶re mere end det: Over tid og med et bedre kendskab til modparten, kan der udvikle sig forventninger til og en forst√•else af modparten, som motiverer til at man “investerer” i forholdet. Hvilket bare betyder, at man i nutiden handler som om man senere vil f√• gavn og gl√¶de af forholdet, men uden at f√łre et n√łjagtigt regnskab, og uden at man senere opkr√¶ver sit “tilgodehavende”. Basis for at g√łre dette uden at holde regnskab er tillid og tilknytning.

At investere i et forhold

Hvis ens investeringer i forholdet faktisk er baseret p√• en tillid til at modparten frivilligt og uden tvang eller press vil geng√¶lde ens indsats, s√• er der basis for udviklingen af et “relationelt” forhold. Alts√• et egentligt forhold, hvor “regnskabet” er alt for komplekst, subjektivt og uigennemskueligt til at give mening, hvis ikke man medtager den tillid og de f√łlelser, der pr√¶ger forholdet. Man satser alts√• p√• at modparten er tilstr√¶kkeligt motiveret af fairness til at dette kan b√¶re en acceptabel adf√¶rd, der skaber en acceptable balance i forholdet. De f√łlelser, der er en refleksion af den slags tillid, forh√•bninger og tro p√• fremtiden, er hvad vi i daglig tale ville kalde et k√¶rlighed. Man kan sige at f√łlelser af k√¶rlighed pr√¶ger forholdet, men det er m√•ske mere n√łjagtigt at sige at k√¶rlighedsforhold bygger tilliden til denne form for selvforvaltet fairness. Vejen til at opn√• et forhold, der fungerer p√• denne m√•de er at opn√• en tilstr√¶kkelig tillid, der s√•ledes giver anledning til “tro, h√•b og k√¶rlighed”. Og det er det adf√¶rdsm√¶ssige grundlag og den langsigtede t√¶nkning bag adf√¶rden, der er n√łglen til k√¶rlighedsforhold.

Et k√¶rlighedsforhold kan ikke v√¶re transaktionelt: Det er p√• kort sigt helt ligegyldigt, hvad man g√łr, hvis forholdet er baseret p√• en lang positiv erfaring, p√• en gensidig tillid og p√• positive forventninger til en f√¶lles fremtid. Men den slags forhold bygger ikke p√•, at man er smuk, flink eller god til at danse. Det bygger p√•, at man over tid viser, hvem man er, hvordan man fungerer, hvordan man h√•ndterer sine forpligtelser i et forhold, og at man derigennem opbygger eller vedligeholder en gensidig tillid og et gensidigt tillidsforhold.¬†

Hvis man √łnsker at vurdere hvor transaktionelt eller relationelt et forhold er, s√• kan man stille sp√łrgsm√•let: Hvor let, sv√¶rt eller umuligt vil det v√¶re at skifte en af personerne i forholdet ud med en “tilsvarende” person? Hvis det er et transaktionelt forhold, som det man har til en taxachauff√łr, s√• er det for det meste helt uden problemer: Man kan skifte chauff√łren ud med en anden chauff√łr og stadig komme hjem uden problemer.

Hvis man over tid har investeret i et forhold og opbygget kendskab og tillid og tilknytning til en person – f.eks. en terapeut – s√• vil det v√¶re meget vanskeligt at skifte denne ud med en anden. Resultatet vil v√¶re anderledes og aldrig helt “tilsvarende”. Og hvis man er gift, har b√łrn med og elsker en √¶gtef√¶lle, s√• er der absolut ingen m√•de, man kan erstatte denne partner med en anden person.

At opbygge et forhold baseret på erfaringer

Normalt opn√•r man ikke et solidt parforhold, f√łr man har v√¶ret en del kriser igennem.¬† Kriser hvor det mere klart viser sig, hvordan man hver is√¶r h√•ndterer stress, press og fristelser til at g√łre noget kortsigtet. Er man f.eks. let at friste til at gennemf√łre et seksuelt forhold med en tiltr√¶kkende partner, hvis og n√•r lejlighed viser sig? Misbruger man modpartens tillid?
Tager man sin partner for givet? Glemmer man, at man ikke er den eneste som har f√łlelser?
Eller reagerer man p√• anden m√•de kortsigtet og i modstrid med den grundl√¶ggende “k√¶rlighedskontrakt”, der bygger p√• f√¶lleskab, tillid og positive forventninger til fremtiden?

Vejen til et k√¶rlighedsforhold g√•r derfor gennem en periode, hvor parterne vurderer hinanden og afpr√łver, hvor st√¶rkt grundlaget for tillid er. Denne afpr√łvning er n√łdvendig og klog, fordi forhold af denne art er meget s√•rbare over for misbrug: I teorien kunne man opbygge et forhold ved at investere tid, energi, ressourcer og f√łlelser i et forhold, men senere begynde at udnytte modpartens “godhjertethed” efterh√•nden, som der bliver mulighed for det.

Sandhed og troværdighed

De fleste mennesker har en meget udviklet sans for, hvor √¶gte og √¶rlige ens f√łlelser er.¬† Efterh√•nden som man l√¶rer en person bedre at kende, kan man bedre afg√łre hvor dybt k√¶rligheden er forankret. De fleste mennesker kan fornemme en oprigtig og trov√¶rdig indsats for at holde sammen p√• et forhold, hvis de oplever denne indsats. Men tilsvarende opst√•r der let problemer, hvis ens evner til at vurdere hvor √¶gte og √¶rlige andres f√łlelser og udsagn er skadet.¬†

Hvis man er vokset op med for√¶ldre som aldrig lyver og som er forholdsvis √•bne og √¶gte, s√• er det let at se kontrasten mellem dette og folk, der lyver eller forstiller sig. Men hvis og n√•r man er vokset op med l√łgn og forstillelse, hvis alle i ens n√¶rmeste familie navigerer gennem livet ved hj√¶lp af svigt, bedrag, selvbedrag og l√łgn, s√• har man ikke helt den samme klare opfattelse af forskelle mellem √¶gte f√łlelser og den l√łgn, den forstillelse og de overdrivelser, som p√• kort sigt kan v√¶re en fordel, men som hindrer at et st√¶rkt forhold udvikler sig over tid.¬†

Det betyder, at man selv undervurderer konsekvenserne af at stikke en n√łdl√łgn, og at man er d√•rlig til at vurdere hvor oprigtige andres f√łlelser og udtalelser er. Begge dele er hindringer for et udviklingen af tillidsforhold og kan potentielt afspore et ellers godt forhold. Man ved ikke tilstr√¶kkeligt meget om, hvordan disse erfaringer p√•virker ens evner til at fungere socialt og i k√¶rlighedsforhold, men meget tyder p√• at dette er med til at g√łre livet vanskeligt, uforudsigeligt og ofte ensomt for mennesker med en borderline diagnose.¬†

En ting man faktisk kan m√•le er at mennesker med en borderline diagnose er mindre tilb√łjelig til at investere i deres egen fremtidige situation. Det viser sig meget klart i folks forhold til penge. Alle mennesker foretr√¶kker at f√• penge med det samme frem for at vente og f√• samme sum senere. Men hvis man skal v√¶lge mellem f√• penge nu og flere penge senere, s√• viser der sig en forskel mellem gennemsnitlige mennesker og mennesker, der har en borderline diagnose: Hvor almindelige mennesker forestr√¶kker at vente hvis det senere udbetalte bel√łb er noget st√łrre, s√• fortr√¶kkes et meget mindre bel√łb her-og-nu af de som har en borderline diagnose.¬†

Kortsigtet t√¶nkning kommer selvf√łlgelig til udtryk i kortsigtet adf√¶rd som kortsigtede √łkonomiske valg, bug af stimulanser og undg√•else af n√łdvendige opgaver. Men den kortsigtede t√¶nkning kan ogs√• ses i en tendens til at lyve: At sige sandheden er i sig selv en langsigtet strategi, fordi “sandheden” er defineret som det vi med tiden kan blive enige om. At sige sandheden er derfor ogs√• at sige det, som vi senere kan blive enige om, l√¶nge f√łr vi n√•r til at denne enighed er mulig. Og at lyve er at indtage synspunkter man senere m√• forlade sit standpunkt og at sit synspunkt selv om man ved at man senere m√• opgive det. At lyve kan kun ses som en god strategi, hvis man v√¶gter den n√¶rmeste fremtid p√• bekostning af de langsigtede konsekvenser. Derfor er kortsigtet funktion forbundet med en √łget accept af l√łgn som en strategi.

Hos personler med en borderline diagnose kan man ogs√• se lettere grandi√łse forestillinger om selv. Ikke s√• ekstremt som ved narcissistisk personlighedsforstyrrelse, men i mange tilf√¶lde en vanem√¶ssige let omgang med sandheden. Ofte ud af vane og manglende sans for at tage l√łgn alvorligt.¬†

Denne type adf√¶rd er ikke udtryk for en ond personlighed, men er en konsekvens af uhensigtsm√¶ssig indl√¶ring og en tendens til kortsigtet t√¶nkning. Og at √¶ndre adf√¶rd kr√¶ver en lang omstillingsproces¬† og en m√•lrettet tr√¶ning i bedre h√•ndtering af sociale situationer. Det kr√¶ver ogs√• at man bliver bedre i stand til at t√¶nke langsigtet. Alts√• at man over tid kan flytte sin tidshorisont, s√•dan at langsigtet t√¶kning bliver mere naturlig og mindre sj√¶lden. Hvilket igen handler om at flytte balancen mellem pr√¶frontal funktion og limbisk funktion. Ved at flytte denne balance og ved at √łge sin rationelle selvkontrol vil det blive lettere og mere naturligt at tage et mere langsigtet perspektiv p√• sine situationer, sin adf√¶rd og udviklingen af gode relationer. Dette kr√¶ver normalt gode omst√¶ndigheder, en √łget modenhed, en lang positiv udvikling og mange frustrationer undervejs. Men det er selvf√łlgelig en process, man kan finde hj√¶lp, st√łtte og opbakning til, hvis man har en god terapeut, der kan bidrage til processen.

På den positive side

N√•r vi nu har skitseret en lang r√¶kke problemer omkring k√¶rlighed og borderline symptomer, s√• er det m√•ske passende at n√¶vne at dette ikke er totalt afg√łrende for, hvordan ens liv og ens relationer udvikler sig. Selv hvis man ikke g√łr noget, selv hvis man ikke er i behandling, selv hvis man ingen fremskridt g√łr i forhold til sine borderline symptomer, s√• kan man stadig over tid opbygge et k√¶rlighedsforhold. Det kan blive en bulet aff√¶re med mange kriser og vanskelige situationer. Men alle de n√¶vnte vanskeligheder er faktorer, som vil g√łre det vanskeligt at udvikle et k√¶rlighedsforhold – vanskelig, men ikke umuligt:¬†Der er i princippet ikke noget der hindrer at man g√łr hvad man kan uanset ens tilstand, diagnose og tilb√łjeligheder.

Og der er ikke noget, der med sikkerhed kan forhindre, at man over tid opbygger et st√¶rkt og t√¶t forhold. Der er bare ikke noget, der sker af sig selv og det er ikke noget, der vil v√¶re s√• let og uproblematisk, som det kan v√¶re for mennesker, der er mindre belastede. Og det er m√•ske v√¶rd at fors√łge at forst√•, hvordan og hvorfor der s√• ofte opst√•r brud og konflikter i forhold, der er pr√¶get af borderline adf√¶rd og symptomer.

Tendensen til at gamble med sit forhold

Man kan under gode omst√¶ndigheder og med tilstr√¶kkeligt held og udholdenhed kan opbygge et k√¶rlighedsforhold p√• trods af borderline problemer. Men der er ogs√• ting, man kan g√łre for at det bliver en smule lettere og m√•ske en mindre turbulent process. Og som i andre tilf√¶lde kan bidrage til at et brud ikke opleves som en eksistentiel katastrofe og en cementering af ens negative oplevelse af sig selv og sit liv.¬†

S√• hvad er det letteste og mest effektive man kan g√łre for at passe p√• og udvikle et allerede godt forhold? Et godt bud p√• det er en bedre kriseh√•ndtering. Og mere specifikt: En kriseh√•ndtering, der gennemf√łres uden at man gambler med sit forhold, ved at true med at forlade det.¬†

At true sin partner med at forlade, opgive forholdet, s√łge skilsmisse eller at finde en anden partner er en strategi, som kan virke fristende, men som altid skaber flere problemer end den l√łser. Og denne strategi har en r√¶kke u√łnskede bivirkninger, som g√łr at det er et godt sted at starte, hvis man √łnsker at give sit k√¶rlighedsliv nogle bedre betingelser.

Tendensen til at gamble med forholdet, ved at true med at forlade eller opgive forholdet er en form for selvdestruktiv adf√¶rd, der “passer godt” til en r√¶kke tr√¶k ved borderline adf√¶rd. For eksempel at strategien virker ekstremt lovende p√• kort sigt, selv om den skaber store problemer p√• lang sigt. Man kan faktisk true en partner til at udvise mere forst√•else og til at v√¶re mere opm√¶rksom. S√• at g√łre dette vil ofte have den √łnskede effekt p√• kort sigt. Men samtidig hindrer strategien udviklingen af tillid, tilknytning og k√¶rlighed. Det er derfor vigtigt at forst√• denne dynamik og finde veje til en bedre alternativ adf√¶rd.

Men hvorfor er trusler om forladelse eller andre former for “motivation gennem pression” et typisk problem for borderline individer? Hvad er det ved skader og symptomer, der f√łrer til at selvdestruktive valg af denne art kan optr√¶de forholdsvis hyppigt? Den bedste m√•de at forst√• dette p√• er m√•ske at se p√•, hvordan nogle typiske tr√¶k ved borderline symptomer, kan have en p√•virkning, der g√•r i samme retning og som fremmer pr√¶cis denne type krise-h√•ndtering.

Individer med en borderline diagnose:

  • Bliver let overv√¶ldet af f√łlelser og af stress baseret p√• negative f√łlelser: “Dette er s√• slemt at jeg er n√łdt til at finde en l√łsning NU!”
  • Forfalder let til kortsigtet t√¶nkning: “Hvordan kan man forbedre situationen, her-og-nu?”
  • Forfalder let til at t√¶nke p√• sin relation i transaktionel forst√•else: “Hvem f√•r mest ud af forholdet?”, “Hvorfor giver forholdet mig ikke den st√łtte jeg har behov for?”, “Hvordan kan jeg s√łrge for at forholdet giver mig det, som jeg har brug for?”

Disse tre elementer er p√• hver deres m√•de med til at s√¶tte scenen for valget af en l√łsning, der er fantastisk positiv fordi dens realisering faktisk l√łser alle problemer, men er d√•rlig fordi den sj√¶ldent lykkes i praksis og fordi den p√• lang sigt underminerer det forhold, som l√łsningen er beregnet til at forbedre.¬†

Og denne form for l√łsning best√•r alt for ofte i at man finder m√•der at presse partneren til at levere til forholdet, p√• m√•der der kan kompensere for ens negative f√łlelser. P√• grund af de indbyggede selvmodsigelser i strategien – f.eks. at man presser, truer og plager ens partner til at elske √©n mere – vil strategien altid kun lykkes i begr√¶nset omfang og altid skabe grobund for frustration.¬†
Og selv om dette måske skyldes at strategien fra starten er kortsigtet, selvmodsigende og uigennemtænkt, så er det forholdsvis let at forklare de ringe resultater som udtryk for mangler ved ens partners indsats eller ved ens partners karakter. Rationaliseringer af den art kan både bidrage til at man gentager samme grundlæggende strategi i nye situationer og i nye variationer. Men disse rationaliseringer kan også bidrage til at underminere tilliden mellem parterne i forholdet: Den ene part tænker at den anden er utilstrækkelig og den anden tænker at det er helt urimelige krav at skulle leve op til.

Dette antyder for begge parter, at grundlaget for forholdet er d√•rligt og skubber udviklingen i retning af et brud. Hvis der er tilstr√¶kkeligt t√¶tte og st√¶rke b√•nd, kan forholdet overleve i lang tid, p√• trods af den slags belastninger. Men n√•r forholdet ikke er helt s√• st√¶rkt kan denne dynamik fremme et brud og opl√łsning af forholdet. Samme m√łnster kan ogs√• bidrage til at et brud opleves mere negativt, pr√¶get af svigt og som en bekr√¶ftelse af dybtliggende negative tolkninger af sit selv og ens sk√¶bne eller plads i verden. Og i de tilf√¶lde hvor dette m√łnster ikke f√łrer til en opl√łsning af forholdet, kan det stadig v√¶re et bidrag til en sv√¶kkelse af det best√•ende forhold og til en reduceret livskvalitet.

Som man kan se, s√• er mange af disse problemer forbundet med det centrale problem for mennesker med en borderline diagnose: Kortsigtet t√¶nkning, kortsigtet adf√¶rd og “l√łsninger” p√• problemer, der skaber flere problemer end de l√łser. Der er en tendens til ikke bare kortsigtet adf√¶rd, med ofte direkte selvdestruktiv adf√¶rd af den type som √łjner et h√•b i det fjerne og som styrer blindt mod dette m√•l uanset, hvor urealistisk strategien i virkeligheden er.

Den typiske form af dette er, at et problem eller en frustration er opst√•et og er eskaleret til et ut√•leligt niveau. Den bedste l√łsning p√• den slags er som regel at vente med at g√łre noget, indtil at man er en i mere neutral tilstand og kan t√¶nke en god l√łsning igennem. Men hvis man er tilstr√¶kkeligt oprevet, frustreret, vred og s√•rbar, s√• kan man let komme til at v√¶lge en d√•rlig l√łsning. Alle mennesker – ikke bare borderline individer – v√¶lger kortsigtede l√łsninger langt oftere, n√•r de er tilstr√¶kkeligt pressede eller forpinte. Forskellen er at borderline individer langt oftere oplever deres situation som v√¶rende tilstr√¶kkeligt h√•bl√łs, til at den kortsigtede strategi er n√łdvendig.

Der er ogs√• et m√łnster i hvilken type kortsigtet l√łsning, der oftest v√¶lges: Det som ofte sker, er at en l√łsning v√¶lges alene p√• grundlag af l√łsningens forventede resultat, uden noget hensyn til hvor sandsynligt eller usandsynligt, der er at l√łsningen faktisk kan have den √łnskede effekt.¬†

En l√łsning har jo typisk et resultat og en process, der f√łrer frem mod resultatet.¬†Hvis en l√łsning kr√¶ver en langvarig indsats med koncentreret arbejde, kan dette tale imod, at man v√¶lger denne l√łsning. Is√¶r hvis det er urealistisk, at man er i stand til at levere denne indsats. Hvis en l√łsning kr√¶ver, at man er fantastisk heldig 7 gange i tr√¶k inden at l√łsningen lykkes, s√• t√¶ller det ogs√• negativt i vurderingen af denne l√łsning. Men hvis man alene ser p√• l√łsningens resultat, det glov√¶rdige resultat af at l√łsningen er etableret, s√• beh√łver de mange problemer i etablering af denne l√łsning ikke hindre, at det er denne vej man v√¶lger at g√•. Hvis man v√¶ger en l√łsning, der ser bort fra alle problemer ved gennemf√łrelsen af l√łsningen og kun ser p√• resultatet, vil dette selvsagt stort set altid f√łre til skuffelser, tab og nederlag.

Hvorfor er dette et problem for borderline individer?

Vi har tidligere ber√łrt det at borderline individer oftere har en lettere ved at forst√• og h√•ndtere relationer i en transaktionel ramme. Det langsigtede perspektiv er altid en udfordring fordi balancen mellem den emotionelle hjerne (limbisk system) og den rationelle fornuft (pr√¶frontal kortex) er forskubbet og fordi dette medf√łrer en √łget tendens til kortsigtet t√¶nkning.

Men der er ogs√• en anden forklaring, som m√•ske mere peger p√• muligheden for at opn√• en bedre h√•ndtering:¬† Borderline individer har en tendens til at v√¶lge den slags “mirakel-kure”, hvis og n√•r de er under tiltr√¶kkelig press. Men dette er en tendens, som ogs√• normale raske personer har: Hvis og n√•r vi er tilstr√¶kkelig vrede og fustrerede, vil vi alle i langt flere tilf√¶lde v√¶lge en urealistisk men fantastisk positiv l√łsning. Alts√• en l√łsning, som omfatter at vores situation ender med at blive langt bedre, men som er sv√¶rt urealistisk og har en ekstrem lav sandsynlighed for at blive en realitet. Man har gennemf√łrt fors√łg (Leith & Baumeister, 1996), hvor man ser at andelen af fors√łgspersoner, der v√¶lger denne type l√łsning skyder i vejret, hvis og n√•r fors√łgspersonerne er blevet gjort vrede og fustrerede.

Så forskellen mellem raske personer og personer med borderline problemer er måske i denne sammenhæng mest, at borderline individer langt oftere er vrede og fustrerede, og at de derfor oftere vælger positive men urealistiske strategier.

Hvis en l√łsning for at kunne virke kr√¶ver, at man bliver ved med at arbejde, selv om ens indsats opleves som meget h√•bl√łs eller frustrerende, s√• b√łr dette ogs√• vurderes inden man v√¶lger denne l√łsning.¬†

Hvis en l√łsning f√łrer til et uacceptabelt resultat, s√• b√łr dette selvf√łlgelig ogs√• indg√• i ens overvejelser.

 

 

 

 

Kilder:

Leith KP, Baumeister RF.(1996) Why do bad moods increase self-defeating behavior? Emotion, risk taking, and self-regulation

David Maister, 2008: Strategy and the fat smoker, Spangle Press


M.F. Thornton,  1998.  Eclipses:  Behind the Borderline Personality Disorder.  Madison, AL:  Monte Santo.


Frans de Waal, 2013: The Bonobo and the Atheist: In Search of Humanism Among the Primates 1st Edition