[Borderline Symptomer] Amygdala

Tl;dr:

Ekstreme emotionelle reaktioner er et borderline symptom. Amygdala reaktioner er involveret i dette m√łnster. Amygdala er hjernens alarmcentral og reagerer p√• fare eller usikkerhed. Amygdalas funktion er h√¶mmet af kognitiv aktivitet gennem princippet om gensidig h√¶mning.¬†Gensidig h√¶mning skaber ekstra st√¶rke kontraster mellem sansedata. Gensidig h√¶mning er ogs√• √•rsagen til, at st√¶rke emotionelle reaktioner h√¶mmer brugen af kognitive ressourcer. Omvendt kan st√¶rk kognitiv aktivering h√¶mme graden af emotionel aktivering og aktivering af amygdala. ¬† ¬†

Amygdala som hjernens alarmcentral

Ekstreme reaktioner og f√łlelser spiller en stor rolle i borderline personlighedsforstyrrelse. Men hvad er forklaringen p√• at ens reaktioner bliver s√• intense? Og hvorfor er det mest ens negative reaktioner der bliver s√• ekstreme?

Noget af forklaringen er, at ens amygdala funktion kan v√¶re mindre h√¶mmet end normalt. Amygdala er en hjernestruktur, som de fleste har h√łrt om. Den fungerer lidt som en alarmcentral og reagerer p√• sanseindtryk, der antyder problemer eller fare. Amygdalas vigtigste funktion er at √łge hjernens og kroppens alarmberedskab, n√•r man vurderer at en situation er farlig eller usikker.¬†Amygdala¬†har s√•ledes adgang til sansedata p√• et forholdsvis tidligt stadie, hvor str√łmmen af informationer mest bare er en registrering af genkendte elementer i omgivelserne. Og amygdala er specielt sensitive over for de signaler, som antyder et problem eller en fare. Amygdalas funktion er herefter at p√•rvirke andre dele af hjernen gennem “faresignaler” og at p√•virke hele organismen hormonelt. Typisk bliver hypotalamus p√•virket p√• en m√•de, der aktiverer instinktive reaktioner og instinktiv adf√¶rd.

Den hormonelle response sker ved at vores stressreaktioners s√¶dvanlige kaskade af hormonelle justeringer udl√łses som resultat af amygdalas p√•virkning af hypothalamus. ¬† Hypothalamus kan p√•virke en lang r√¶kke fysiologiske processer og hormonelle tilstande, som bidrager til borderline symptomer. Hypothalamus er det center i hjernen, som oms√¶tter en subjektiv kognitiv oplevelse, til en kropslig tilstand. Det sker f.eks. ved at signaler fra hypothalamus bevirker, at der hurtigt bliver produceret og frigivet mere adrenalin i kroppen.

Hypothalamus er en vigtig del af det limbiske system, fordi denne struktur kan g√łre f√łlelser og motiverede tilstande kropslige, “vicerale”, fysiologisk n√¶rv√¶rende og virkelige. ¬† Hvis du t√¶nker p√• en citron, der bliver sk√•ret i skiver med br√łdkniv, s√•dan at citronsaften spr√łjter ud til alle sider, s√• vil din mund hurtigt fyldes med spyt, der kan beskytte dine t√¶nder mod citronsyre. Denne reaktion skyldes at dine (forestillede) sanseoplevelser af citronsaft aktiverer hypothalamus, som sender signaler til spytkirtler i din mund. ¬† P√• samme m√•de kan hypothalamus p√•virke en lang r√¶kke af de kirtler og celler, der producerer vores hormoner, frigiver dem i blodbanen og dermed p√•virker vores hormonelle tilstand. Disse hormonelle √¶ndringer opleves som en del af vores f√łlelse, n√•r vi er emotionelt p√•virkede, f.eks. bange eller vrede.

Borderline Symptomer Amygdala hyperaktivitet

Amygdalas normale funktion er interessant i forhold til borderline symptomer: Flere slags borderline symptomer handler om overreaktion eller ustabilitet i forbindelse med emotionelle reaktioner på hændelser. Så amygdala spiller uden tvivl en vigtig rolle for dynamikken omkring borderline symptomer og specielt for de ekstreme reaktioner, man ser hos borderline individer.

Boderline symptomer test:

N√•r man gennemf√łrer test af borderline symptomer vil man se at der er visse afvigende reaktioner, der tyder p√• √łget sensitivitet og st√¶rkere reaktioner p√• negative indtryk.

Og man har da ogs√• fundet at individer med borderline symptomer udviser reaktioner i amygdala, der er st√¶rkere end normalt, n√•r man viser billeder af ansigter, der viser frygt, gl√¶de, trished eller er neutrale. Man kan se dette som et tegn p√• at visse borderline symptomer er en overreaktion p√• emotionelle antydninger i sansedata og at dette skyldes at amygdala reagerer kraftigere p√• de samme sansedata end symptomfri testpersoner.¬†Marsha Linehan¬†har i sit DAT behandlings system defineret en r√¶kke borderline symptomer og tr√¶k. Herunder patienters tendens til negative oplevelser, det hun kalder”emotionel s√•rbarhed”. Hun beskriver dette tr√¶k som tendensen til at:¬†

  1. Reagere på mindre eller svagere antydninger af negative situationer
  2. Reagere kraftigere end andre personer ved negative situationer
  3. Opleve  en mere langvarig effekt af negative påvirkninger og en langsomere tilbagevenden til en neutral tilstand

Der er meget der tyder p√•, at disse tr√¶k kan skyldes en overaktivtet i amygdala: N√•r amygdala spiller en central rolle for produktion af negative f√łlelser (f.eks. frygt, tristhed, vrede), s√• er det selvf√łlgelig vigtigt, hvis amygdala har mere ekstreme reaktioner. Alt andet lige betyder dette, at man vil have flere negative oplevelser og mere negative oplevelser, end hvis amygdala var mere gennemsnitlig i sin funktion. Ogs√• selv om man har samme antal negative oplevelser som en person uden borderline symptomer. Hertil skal s√• l√¶gges, at man typisk vil generere flere negative situationer, hvis og n√•r man har en tendens til at reagere mere negativt. Dette √łger yderligere ens uds√¶ttelse for negative situationer og negative f√łlelser. ¬† Det er derfor ekstremt vigtigt at forst√•, hvordan og hvorfor amygdala kan blive mere aktiveret af sansedata hos nogle mennesker. Og dern√¶st hvordan man bedst kan reducere dette borderline symptom. ¬† ¬† ¬† ¬† ¬†

Princippet om gensidig hæmmende innervering

Den normale virkning af aktivering af en instinktiv eller emotionel response er, at en adf√¶rdsreaktion g√łre pr√¶-potent eller over-parat, s√•dan at den udl√łses langt lettere, s√• snart den l√łbende afkodning af omgivelserne angiver et behov for at gennemf√łre en adf√¶rd af denne type. ¬†

Hvis to limbiske centre har forbindelse til hinanden, kan de derved s√łrge for at kun en af dem er aktive p√• samme tid. Den grundl√¶ggende aktivitet afg√łres af sansedata fra terti√¶re lag af i de perceptuelle dele¬† af kortex. Det vil sige at objekter i omverdenen, der i det prim√¶re lag er en samling prikker, vil i det sekund√¶re lag v√¶re objekter, f.eks. hunde og i det terti√¶re lag v√¶re en k√¶len eller en aggressiv hund. ¬† Signaler om venlige dyr (dyr fra ens egen art og sociale gruppe) vil g√• til en del af amygdala, der derefter lyser op i venskabelig fryd og samtidigt h√¶mmer et andet center i amygdala, som reagerer p√• fare og udtrykker sig gennem flugt. Hvis percetuelle neuroner lyser op, fordi de afkoder aggression, vil et center for frygt aktiveres i amygdala. Dette center vil som en del af sin funktion h√¶mme de dele af amygdala, som afkoder og udtrykker venskab. ¬†

Så princippet om gensidig hæmning vil sikre, at visse katagorier bliver hinandens modsætninger i vores adfærd. Den gensidigt hæmmende indflydelse sikrer, at kun én af de to tolkninger er aktiv på samme tid. Enten eller! Dette kan f.eks. ses ved tolkning af andre individer: Er dette individ en trussel eller er der en mulighed for at dominere eller nedlægge denne person? Skal jeg reagere med frygt og flugt? Eller skal jeg reagere med aggression og dominans?

Seksuelle rivaler blandt dyr kan afg√łre retten til at pare sig med en hun, ved at man gennemf√łrer en opvisning af aggressive signaler (uden megen egentlig aggression eller kamp) og s√• ser hvis tolkning, der ender p√• dominans, og hvis tolkning, der ender med at aktivere et strategisk tilbagetog. I starten kan begge individer h√•befuldt v√¶lge en dominant attitude, men efterh√•nden som signalerne eskalerer, vil en af dem blive nerv√łs nok til at det center, der repr√¶senterer den frygtbaserede tolkning, vil h√¶mme det center, der repr√¶senterer den aggressive og dominerende response. ¬† ¬†

Man skal lægge mærke til at denne hæmning ikke kun påvirker det adfærdsmæssige udtryk. Den påvirker også den perceptuelle tolkning af de indkommende sansedata.   Yderligere vil den udefra kommende hæmning også bevirke at centeret i mindre grad kan hæmme den anden vej: Også centerets hæmmende indflydelse hæmmes.  

Tilsammen betyder dette, at s√• snart der er en tilstr√¶kelig st√¶rk aktivitet i det ene af de to alternative response-systemer, s√• vil det andet response-system ikke l√¶ngere i samme grad tolke sansedata som relevante for denne response, ikke l√¶ngere h√¶mme det andet alternativ og ikke l√¶ngere g√łre den adf√¶rdsm√¶ssige response pr√¶-potent eller over-parat.

Det er dermed afgjort, hvilken response der synes at v√¶re mest relevant, og der vil ske en r√¶kke tilpasninger af kognitive tendenser, hormonelle tilstande og af en en r√¶kke andre elementer, der indg√•r, n√•r en emotionel tilstand etableres og “globaliseres”. Hvis den emotionelle reaktion er instinktiv og overlevelses- eller forplantnings-relevant taler man om at den samlede hjernefunktion globaliseres eller at hjernen monopoliseres for at fremme den relevante adf√¶rdsreaktion. ¬†

Ved at lade denne process dominere vil en r√¶kke koordinerede tilstand g√łre individet mest muligt i stand til at h√•ndtere den aktuelle situation. Disse √¶ndringer af hjernens aktivering og tilstand skaber en monopolisering af hjernens aktivitet rettet mod den relevante m√•ls√¶tning. Denne monopoliseringen sikrer at en r√¶kke tilstande koordineres: ¬†

  • Hjerneaktivitet
  • Emotionel oplevelse
  • Kropslig hormonel tilstand
  • Aktivering af relevante adf√¶rds-tendenser
  • Aktivering af relevante vurderings-tendenser
  • Resulterende i situations-passende adf√¶rd

At prioritere en tolkning i s√• ekstrem grad, er selvf√łlgelig mest relevant i forhold til sager, der ang√•r overlevelse og forplantning. Og det betyder at den process, der afg√łr mellem alternative tolkninger, b√łr v√¶re driftsikker, p√•lidelig og selvf√łlgelig s√• n√łjagtig som muligt. Systemet med gensidig h√¶mning af alternative reaktioner, ser ud til at v√¶re den hidtil bedste l√łsning p√• dette behov.

Dette kan m√•ske ogs√• forklare, hvorfor vi har et neuropsykologisk system til “valg” af response, der p√• mange m√•der kan synes at v√¶re overdrevent kompliceret, dyrt i drift og medf√łre et stort spild af energi.¬†Princippet om valg gennem gensidig h√¶mning er selvf√łlgelig et vigtigt princip i hjernens opbygning og i den neuropsykologiske varetage de emotionelle tolkninger og de adf√¶rdsreaktioner, der tjener vores overlevelse og forplantning.¬†

Det er m√•ske lettest at forst√• funktionen og nytten af gensidig h√¶mning i en emotionel kontekst, f.eks. mellem frygt og agression. Men der er mange andre eksempler p√• at gensidig h√¶mning anvendes i neurologiske kredsl√łb. F.eks. mellem neuroner, der formidler visuelle data. Dette har den virkning at visuelle konstraster √łges. Hvis du justerer kontast styrken p√• et video kamera kan du se, hvordan dette kan √¶ndre, hvor synlige nogle elementer tager sig ud.¬†¬†

Borderline Symptomer - Amygdala hyperaktivitet

Kontrast-effekten, skabt af gensidig h√¶mning, kan ogs√• ses ved, at der opst√•r “subjektive” m√łrke pletter, der hvor de hvide linnier krydser hinanden i billedet ovenfor. De subjektive pletter opst√•r der, hvor der kun er “hvide naboer”. Mellem de sorte felter er virkningen sv√¶kket af at celler der “ser” det sorte felt p√•virker naboceller til at reagere kraftigere p√• hvidt. I krydset mellem to hvide linnier er der ingen kontrast-effekt fra sorte felter og her bliver den hvide farve derfor mindre ekstrem i den subjektive oplevelse. Og alts√• mere gr√• for det subjektive √łje. ¬†

Kontraster kan v√¶re en m√•de at regulere adf√¶rd p√• ved at g√łre alternativer mere dikotome eller “sort-hvid-agtige”. Og derfor f√łre til mere ekstreme mods√¶tninger i den subjektive oplevelse og den efterf√łlgende response. Dette er et velkendt borderline symptom. Det samme princip kan ogs√• bruges i forbindelse med oplevelser af sult- og m√¶thedsfornemmelser. √ėget kontrast mellem disse vil bevirke at man enten s√łger f√łde eller bruger sin tid p√• noget helt andet. Uden denne kontrast ville der sikkert v√¶re en √łget tendens til at v√¶re f√łdes√łgende “p√• lavt blus” d√łgnet rundt. ¬† ¬†

Betydningen af gensidig hæmning for borderline symptomer

Brugen af gensidig h√¶mning har en m√•ske endnu vigtigere rolle i valget mellem at reagere emotionelt – dvs. baseret p√• indl√¶rt og instinktive tolkninger og adf√¶rdsm√łnstre –¬† og at reagere rationelt – dvs. baseret p√• indl√¶rt viden, bevidst forst√•else og planlagt adf√¶rd. ¬† I vores kultur har vi opbygget og videregivet en lang r√¶kke alternativer til instinktiv eller emotionel adf√¶rd, som vi kan “v√¶lge” at praktisere i stedet for. Hvis man bliver afvist, kan man f.eks. v√¶lge at smile og undertrykke f√łlelsen af skuffelse indtil man ikke l√¶ngere er synlig for andre. Dette valg tr√¶ffes i praksis af en “switch”, der best√•r af gensidigt h√¶mmende indflydelser mellem de to centre, der repr√¶sentere de to alternative s√¶t af tolkninger og responser: “Synd for dig” + “smiler og g√•r min vej” vs. “…der er ingen der kan lide mig” + t√•rer. ¬† ¬† ¬†

Betydningen af den gensidige hæming er altså, at visse borderline symptomer bliver forværret: Når amygdala bliver aktiveret af negative oplevelser, vil denne aktivering hæmme brugen af prefrontal kortex. Det betyder en svækkelse af de rationelle måder at håndtere kriser på, som er alternativet til esktreme emotionelle reaktioner.  

Hvis det omvendt kan lade sig g√łre at aktivere overlagt, styret brug af selvkontrol i samme situation, s√• vil denne aktivering h√¶mme aktiviteten i amygdala. Dette f√łrer til, at den negative oplevelse bliver reduceret, at tendensen til affekt reduceres, og at det i en krise bliver langt lettere at gennemf√łre planlagt, f√¶rdighedspr√¶get adf√¶rd. ¬† Dette er alts√• den neurologiske baggrund for at bedre eksekutive funktioner og mere kognitiv regulering kan afhj√¶lpe borderline symptomer. Ved tr√¶ning af f.eks. mindfulness, vil man styrke aktiviteten af pr√¶cis de centre i pr√¶frontal kortex, der har en h√¶mmende indflydelse p√• amygdala. Det betyder at man efter denne slags tr√¶ning vil v√¶re mindre belastet af en overaktiv amygdala. Og at man alts√• i mindre grad er udsat for mere ekstreme reaktioner p√• svage negative oplevelser og mere langvarige eftervirkninger af disse. ¬† ¬† ¬† ¬† ¬† ¬†

 

Kilder:

Joseph LeDoux:  Rethinking the Emotional Brain    

Motzkin JC, Philippi CL, Wolf RC, Baskaya MK, & Koenigs M, 2015: “Ventromedial Prefrontal Corex Is Critical for the Regulation of Amygdala Activity in Humans” ¬† ¬† ¬†

Dylan D. Wagner, Myra Altman, Rebecca G. Boswell, William M. Kelley, and Todd F. Heatherton, 2013: “Self-Regulatory Depletion Enhances Neural Responses to Rewards and Impairs Top-Down Control”