Borderline personlighedsforstyrrelse test med PAI-BOR

Borderline personlighedsforstyrrelse (emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse) har l√¶nge v√¶ret en noget uh√•ndterlig st√łrrelse, hvor b√•de lidelsens √•rsager og den rette behandling har v√¶ret omdiskuteret. Der er dog sket fremskridt i de senere √•r, hvor ny forskning har afd√¶kket en r√¶kke √•rsager til lidelsen, ligesom at en √łget forst√•else af hjernens eksekutive funktioner bidrager til en bedre forst√•else af b√•de diagnose og behandling. Et af disse fremskridt ang√•r bedre test for borderline symptomer og √•rsager. En af de test man anvender er PAI-BOR (personlity assesment invertory borderline features scale), der tester hvilke typer problemer den enkelte patient har.¬†

borderline test

Den f√łrste version af PAI-BOR var en 4-faktor model for borderline personlighedsdforstyrrelse. Denne model indeler borderline lidelsen i 4 forskellige typer problemer, der har hver deres √•rsager, ikke altid optr√¶der sammen, skal behandles p√• hver deres m√•de, men tilsammen giver de symptomer, der f√łrer til en borderline diagnose.

De fire faktorer er:

  • Affektiv ustabilitet¬†
  • Identitetsproblemer
  • Negative forhold
  • Selvskade

I denne forst√•else virker disse fire forskellige faktorer alts√• sammen om at skabe borderline symptomer for hver patient. Men de har ikke altid samme v√¶gt eller betydning: Nogle patienter har mere selvskade end andre, nogle er mest pr√¶get af negative forhold og nogle er meget pr√¶get af ustabile f√łlelsesreaktioner. Ved at teste hver enkelt person kan man finde frem til hvad, der er de vigtigste √•rsager, og hvad behandlingen b√łr koncentrere sig om.¬†

Det ville derfor ogs√• v√¶re godt hvis den slags test var meget n√łjagtig og hvis de valgte kategorier faktisk afspejlede √•rsager, der er uafh√¶ngige af hinanden.¬†

Borderline personlighedsforstyrrelse test 

Det ville m√•ske v√¶re bedre, hvis man havde en klar opfattelse af hvilke forskellige symptomer og √•rsager, der p√• hver deres m√•de bidrager til borderline personlighedsforrstyrrelse. Det ville alts√• v√¶re godt, hvis man gennem tests kunne afg√łre hvilke symptomer, der for den enkelte person er de vigtigste problemer. Alts√• hvilke symptomer, der er de mest afg√łrende √•rsager. Hvis man ved dette, er det selvf√łlgelig lettere at behandle eller forebygge tilbagfald, fordi man kan g√łre det langt mere m√•lrettet. Man undg√•r alts√• at spilde tid og kr√¶fter p√• at l√łse problemer, som ikke er v√¶sentlige eller ikke findes og kan i stedet s√¶tte mere m√•lrettet ind over for problemer, der faktisk findes.¬†

S√• det er derfor vigtigt at kunne finde ud af hvilke forskelle √•rsager, der kan v√¶re til borderline, og hvor mange af disse en given patient faktisk er p√•virket af. F√łrst skridt er derfor, at man s√łrger for at afklare, hvilke problemer forskellige patienter har, men ogs√• hvor tit disse optr√¶der sammen. Det er nemlig vigtigt at finde ud af, om disse problemer har f√¶lles r√łdder og derfor kan behandles med samme indsats. Eller om der er brug for forskellige indsatser fordi probemerne har forskellige √•rsager.¬†

PAI-BOR borderline test på dansk

For at forst√• hvordan man tester for borderline personlighedsforstyrrelse,¬† er det en hj√¶lp at se lidt p√•, hvordan ‚Äúbig five‚ÄĚ personlighedstesten blev udviklet. Denne test er ikke baseret p√• nogen teori om, hvordan en personlighed fungerer eller om, hvordan hjernen er skruet sammen. I stedet var udgangspunktet for testen alle de engelske ord, som man har brugt til at beskrive mennesker med. Alts√• ord som flink, doven, intelligent, snedig, nidkj√¶r, m√•deholden, rask, smuk, n√¶rig, velformuleret, rig eller r√łdh√•ret.¬†

Mens der er mange som både synes at de kan beskrive sig selv som snedig og intelligente, så er der forholdsvis få, der både kan beskrive sig selv som doven og rask. Derfor klumper alle de beskrivende ord sig sammen: Når egenskaber har fælles årsager vil de ord der beskriver disse egenskaber ofte optræde sammen. Personer, der har et anlæg for en række beslægtede egenskaber vil typisk kunne beskrives med en række ord, der ko-varierer. At de ko-varierer betyder bare at de typisk kan knyttes til personer, der også kan beskrives med de andre ord i samme klynge af relaterede ord. 

Det er f.eks. noget ved en person, som giver anledning til bekrivelser med brug af begge ord ‚Äúsnedig‚ÄĚ og ‚Äúintelligent‚ÄĚ. Mens folk, der beskriver sig med ordet ‚Äúdoven‚ÄĚ ikke s√• tit ogs√• bruger ordet ‚Äúrask‚ÄĚ som en beskrivelse. Disse relationer mellem forskellige egenskaber kan man analysere statistisk og p√• en computer. S√• efter at have indsamlet tilstr√¶kkeligt mange data, et det muligt at h√¶lde disse data i en computer og analysere deres indbyrdes korrelationer. Den store analyse af alle ‚Äúmenneske-beskrivende‚ÄĚ ord resulterede i fem grundl√¶ggende tr√¶k, som alle andre personlige egenskaber klumper sig sammen omkring.¬†

Deres engelske betegnelser er: 

  • Extraversion (din tendens til at v√¶re social og enthusiastisk)
  • Agreeableness (din tendens til at v√¶re venlig og im√łdkommende)
  • Conscientiousness (den tendens til at v√¶re organiseret og have en h√łj arbejdsmoral)
  • Neuroticism (din tendens til at reagere f√łlelsesm√¶ssigt p√• negative signaler)
  • Openness to experience (din tendens til at v√¶re nysgerig og kreativ)

‚ÄúThe big five‚Ä̬†femfaktor tr√¶kteori¬†har en dansk version, hvor man bruger de samme kategorier i en dansk overs√¶ttelse:

  • Neuroticisme
  • √Öbenhed
  • Udadvendthed
  • Venlighed
  • Samvittighedsfuldhed

Faktor analyse af boderline træk

PAI-BOR er en test, hvor man har gjort nogenlunde det samme for en r√¶kke borderline symptomer. Man har alts√• gennemf√łrt en statistisk analyse af hvilke symptomer, der optr√¶der sammen og hvilke, der optr√¶der uafh√¶ngigt af hinanden. Den f√łrste analyse blev gennemf√łrt tilbage omkring 1991 (Morey, 1991). Dette arbejde er siden blevet revideret og det er interessant, at se p√• de kategorier, som de seneste analyser har afd√¶kket.¬†

Big-five testen ser p√•, hvilke egenskaber der klumper sig samme hos almindelige mennesker. Hvis vi antager, at borderline patienter er anderledes, s√• b√łr det ogs√• v√¶re muligt at finde en stribe personlighedstr√¶k, som beskriver personligheden hos individer med borderline personlighedsforstyrrelse og som p√• samme m√•de klumper sig sammen hos personer med borderline symptomer.¬†

S√• samme tur som f√łr: Finde alle de relevante ord og tr√¶k, der beskriver borderline individer og derefter gennemf√łre en statistisk analyse af alle korrelationer mellem disse tr√¶k.¬† N√•r det er gjort, s√• m√• man se p√• resultatet og vurdere, hvordan de grupperer sig, og hvor mange ‚Äúklumper‚ÄĚ det giver mest mening at samle disse tr√¶k i.¬†

Det man kom frem til var at borderline personlighedstræk deler sig i de fire omtalte grupper. På dansk kan de forstås som:

  • Affektiv ustabilitet¬†
  • Identitetsproblemer
  • Negative forhold
  • Selvskade

Affektiv ustabilitet handler om, hvor mange f√łlelsesm√¶ssige udsving man oplever, og hvor ekstreme disse kan v√¶re. Dette er jo klart en central del af borderline lidelsen, s√•dan som det ogs√• fremg√•r af den officielle betegnelse: Emotionelt ustabil personlighedsforstyrelse.¬†¬†

Identitetsproblemer handler om ens oplevelse af at v√¶re sig selv, og om hvor meget dette er en stabil, varig og sikker oplevelse. B√łrn identificerer sig naturligt nok med deres for√¶ldre og deres s√łskende og i forhold til disse. S√• familien og andre, som har omsorgsopgaver for et barn vil alts√• bidrage til at skabe en sikker identitet.

Derfor er det heller ikke overraskende at opv√¶kst i kaotiske eller misbrugende familier f√łrer til dybe vanskeligheder i forhold til at skabe en st√¶rk og sikker personlig identitet. Man har f.eks. set at personer, der scorer h√łjt p√• PAI-BOR skalaen udviser st√łrre afvigelser mellem egen vurdering og andres vurdering af i hvor h√łj grad, de har en r√¶kke personlige tr√¶k.¬†

Negative relationer handler om, hvor meget konflikt man oplever i sine relationer. Men oplevelsen af negative relationer er selvf√łlgelig noget, der i h√łj grad er en subjektiv oplevelse. Man kan f.eks. v√¶re h√łflig dagen lang, selv om man opfatter mange af de mennesker, man omg√•s, som fjendtligt indstillede. Selvskade er klart nok en mere praktisk og objektiv dimension af borderline forstryrelser og m√•ske lidt lettere at forholde sig til.

Det er ikke altid let at finde en passende dansk version af faktorer som disse, og man b√łr v√¶re opm√¶rksom p√•, at der ikke findes nogen dansk normeret version. De fundne sammenh√¶nge g√¶lder alts√• i virkeligheden for de engelske termer, og kun i en relativt upr√¶cis grad for de danske begreber.¬†

Men sp√łrgsm√•let er stadig, hvordan kan man afg√łre, hvor meget eller hvor lidt man ligner henholdsvis raske personer og personer med borderline symptomer i forhold til denne r√¶kke egenskaber eller faktorer?¬†

Hvis et sp√łrgsm√•l i tilstr√¶kkelig grad afspejler forhold, der er v√¶sentlige for, hvor meget man er pr√¶get af bordereline tr√¶k, s√• vil forskellige personers svar afspejle deres individuelle tr√¶k og man kan placere deres svar p√• en skala, der g√•r fra det typisk svar for gruppen af raske personer til det typiske svar for patienter med en borderline diagnose.¬†

Det man m√•ler, er alts√• ikke hvor ‚Äúgode‚ÄĚ de svar, der gives, er. I stedet m√•les statistiske forskelle mellem ens svar og de svar som en stor gruppe mennekser har givet: Afviger ens svar fra hvad andre typisk svarer? Afviger ens svar p√• m√•der der ligner, de afvigelser, som folk der er diagnosticeret for borderline lidelsen udviser i deres svar? Hvor meget ligner man almindelige raske mennesker og hvor meget ligner man den typiske borderline patient?

Det hele afg√łres alts√• statistisk. Dette fungerer s√• l√¶nge r√¶kke af sp√łrgsm√•l ang√•r tr√¶k, som er anderledes, hvis og n√•r man har en let eller sv√¶r grad af borderline tr√¶k og symptomer. S√• testens n√łjagtighed¬† afh√¶nger derfor af, at dens sp√łrgsm√•l ang√•r ting, der er anderledes hos borderline patienter eller mennesker med borderline symptomer.¬†

Man kan derfor ogs√• forbedre testen ved at skaffe sig data fra en gruppe test-deltagere, der i forvejen har borderline diagnosen og en gruppe deltagere der ikke har denne diagnose. Hvis man har tilstr√¶kkeligt mange besvarelser fra begge grupper, kan man sortere testens sp√łrgsm√•l efter hvor meget forskel, der er mellem de to gruppers besvarelse af dette sp√łrgsm√•l. De bedste sp√łrgsm√•l er selvf√łlgelig de sp√łrgsm√•l, der besvares mest forskelligt af raske personger og personer med borderline symptomer.¬†

S√• en god test for borderline tr√¶k opn√•s, ikke kun ved at have en god forst√•else af hvad, der kunne v√¶re gode sp√łrgsm√•l i en s√•dan test. Man kan simpelthen starte med, hvad man synes er rimeligt gode ideer til sp√łrgsm√•l, der kan afspejle forskellen mellem raske og problematiske borderline tr√¶k. Hvis det er d√•rlige testsp√łrgsm√•l, s√• vil der ikke v√¶re stor forskel p√•, hvad raske og personlighedsforstyrrede personer svarer.

S√• ved at teste disse sp√łrgsm√•l p√• grupper af raske og grupper af borderline patienter, kan man sortere dem, og kassere de d√•rligste. Og m√•ske tilf√łje nye sp√łrgsm√•l, der kunne v√¶re bedre og teste igen. Hvor godt en s√•dan test fungerer, afh√¶nger alts√•¬† af, om man i praksis kan afd√¶kke forskelle. Ikke af, hvor gode ens ideer til spr√łgsm√•l er fra starten.

PAI-BOR borderline test er alts√• ikke baseret p√• en omfattende faktoranalyse af de personlighedstr√¶k, man finder hos mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse. Den er baseret p√• faktoranalyse af¬† de tr√¶k, som er afvigende¬†mellem¬†individer med borderline personlighedsforstyrrelse og resten af befolkningen. Dette sikrer, at man med testen kan opn√• maksimal n√łjagtighed ved sortering mellem individer med borderline tr√¶k og individer uden borderline tr√¶k.¬† Men testen siger ikke noget om personligheden i √łvrigt.

Dermed er det ogs√• klart at testen ikke er en personlighedstest: Den giver ikke noget indblik i personligheden. Kun i forekomsten af personlighedstr√¶k, der kan tydes som bidrag til en borderline personlighedsfortyrrelse. F√łlgelig giver det ikke mening at erstatte en egenlig personlighedstest som ‚Äúbig 5‚ÄĚ med en test for personlighedsforstyrrelse.

 

Kilder:

Kristina M. Jackson & Timothy J. Trull (2001): The Factor Structure of the Personality Assessment Inventory-Borderline Features (PAI-BOR) Scale in a Nonclinical Sample