Borderline sårbarhed [Sensitivitet]

Hvad er borderline s√•rbarhed? Hvordan f√łrer svigt til s√•rbarhed? Hvad er forskellen p√• et s√•rbart individ og et individ uden ekstrem s√•rbarhed? Hvad kan for√¶ldre g√łre anderledes og bedre? Den f√łlgende analyse af hvad borderline s√•rbarhed skyldes og bevirker er en god guide b√•de for s√•rbare individer, for√¶ldre og behandlere som m√łder s√•rbare mennesker i deres arbejde.

Emotionel s√•rbarhed kender vi alle til. Vi har alle oplevet at et bestemt menneske ved en tilsyneladende mindre uopm√¶rksomhed eller form for svigt har gjort os mere vrede, desperate eller deprimerede end nogen ville have g√¶ttet ud fra en overfladisk betragtning. Vi har m√•ske v√¶ret specielt tillidsfulde eller afh√¶ngige af et menneske, som uden at v√¶re specielt hensynsl√łs ikke levede op til vores forventninger. Og dermed s√•rede os dybt. Af en eller anden grund var vi i denne situation s√¶rligt s√•rbare, dvs. psykologisk og emotionelt s√•rbare.

Emotionel s√•rbarhed refererer her b√•de til vores faktiske s√•rbarhed og til vores samtidige oplevelse af og bevidsthed om denne s√•rbarhed. Dette kender de fleste til, men for nogle mennesker er denne s√•rbarhed en konstant og daglig oplevelse. Det skyldes at deres konstitution, opv√¶kst og udvikling har gjort dem til s√•rbare individer og s√•rbare mennesker. For personer med borderline personlighedsforstyrrelse er dette sandt i ekstrem grad. Resultatet af denne udvikling er, at en person med borderline s√•rbarhed udvikler, hvad der svarer til en tredjegradsforbr√¶nding: De er s√• at sige emotionelt hudl√łse. Selv den mindste ber√łring eller bev√¶gelse kan skabe intense smerter.

Hvad er borderline saarbarhed

Forståelse og invalidering

Vi har alle brug for at blive m√łdt med forst√•else. Men for b√łrn er det en livsn√łdvendighed og en betingelse for deres udvikling af nogen giver dem omsorg og forst√•else. B√łrn er fra naturens h√•nd i stand til at g√łre noget ingen computer nogen sinde vil kunne: De kan tolke deres egne oplevelser og till√¶gge dem mening. Det vil sige opleve verden som behagelig, im√łdekommende, genstridig, frustrerende, sp√¶ndende eller undertrykkende. Ethvert barn har behov for at blive bekr√¶ftet i sine tolkninger. Ikke en blind bekr√¶ftelse af at barnets subjektive tolkninger er korrekte eller n√łjagtige afspejlinger af verden. Men en bekr√¶ftelse af at barnets subjektive fornemmelse af sine egne oplevelser. En bekr√¶ftelse som siger, at “hvis min oplevelse af virkeligheden var den samme, s√• ville jeg ogs√• f√łle….”. Denne reaktion bekr√¶fter den subjektive reaktion som en gyldig eller valid reaktion. Og bekr√¶fter barnets grundl√¶ggende evne til at bed√łmme f√łlelseskvaliteten af sine oplevelser.

Denne form for bekr√¶ftelse kaldes i psykolog-jargon for validering, som egenlig betyder gyldigg√łrelse. Det som kan skabe emotionel s√•rbarhed er en konstant afvisning af rimeligheden i et barns indre oplevelser. Denne form for afvisning eller kritik kaldes for invalidering. Invalidering betyder “afvisning af gyldigheden”. P√• dansk f√•r det let en bibetydning af “invaliditets-fremkaldende”, hvilket i forhold til udviklingen af et normalt f√łlelsesliv faktisk er meget passende.

Invaliderende familier

De invaliderende familier¬† eller det invaliderende milj√ł er kendetegnet ved, at udtryk for indre oplevelser m√łdes med uberegnelige, malplacerede, upassende og ekstreme reaktioner. Udtryk for indre oplevelser bliver med andre ord ikke givet gyldighed og ikke valideret. Derimod bliver udtryk for indre oplevelser ofte straffet, trivialiseret, kritiseret eller afvist. Oplevelsen af smertefulde f√łlelser og det, som opleves som √•rsagerne til det emotionelle ubehag, bliver ignoreret eller bagatelliseret af familien. Individets tolkning af sin egen adf√¶rd afvises og individets oplevelse af sine intentioner med, og motiver til handlinger, bliver ogs√• afvist.

Så hvad er borderline invaliderende udsagn? De har primært to negative træk og to destruktive virkninger:

1. De siger, at individet tager fejl b√•de i sin beskrivelse og analysen af sine egne oplevelser. Foklaringer p√•, hvad der for√•rsager hendes f√łlelser, antagelser og handlinger, afvises, kritiseres eller ignoreres.

2. Invaliderende udsagn tolker hendes oplevelser som udtryk for socialt uacceptable karaktertræk eller personlighedstræk.

For√¶ldrene kan f.eks. insistere p√•, at barnet har f√łlelser, som hun siger, at hun ikke har. F.eks.: “Du er vred, men vil ikke indr√łmme det”. Eller at hun har lyst til noget, som hun siger at hun ikke har lyst til: “N√•r hun siger nej, s√• mener hun ja”. Eller p√•st√•r at hun har gjort ting, som hun ben√¶gter at have gjort.

Udtryk for negative f√łlelser, f.eks. vrede, bliver tilskrevet tr√¶k, som f.eks. hyperaktivitet, oversensitivitet, et forvr√¶nget billede af virkeligheden eller begivenheder. Og hun till√¶gges en negativ holdning, n√•r hendes oplevelser eller f√łlelser er i vejen.

Adfærd, som har utilsigtede negative eller smertefulde konsekvenser for andre, bliver tilskrevet fjendtlige eller manipulerende motiver. Manglende succes tilskrives manglende motivation, manglende selvdiciplin, manglende indsats eller lignende.

Samtidig bliver positive f√łlelser invalideret ved at blive forklaret som udtryk for manglende skelneevne, naivitet, idealisering eller umodenhed. Ingen indre oplevelser eller f√łlelsesm√¶ssige udtryk bliver v√¶rdsats som korrekte reaktioner p√• begivenheder. Derfor bliver individets tillid til egne evner til at tolke begivenheder i sine omgivelser systematisk nedbrudt eller aldrig opbygget.

Omgivleserne er ogs√• intolerante over for udtryk for negative f√łlelser. I hvert fald, n√•r der ikke er nogen f√¶lles oplevelser til at st√łtte dem. Individuelle bestr√¶belser p√• at kontrollere sine f√łlelsesm√¶ssige udtryk v√¶rds√¶ttes h√łjt, ligesom det er popul√¶rt at kunne begr√¶nse sine krav til omgivelserne.

Det v√¶rds√¶ttes ogs√•, at man kan “holde masken” p√• trods af alle omst√¶ndigheder. Og det v√¶rds√¶ttes, at man tror p√• sine evener til at n√• ethvert m√•l. Eller at man i hvert fald aldrig giver op over for h√•bl√łshed. Mest af alt v√¶rds√¶ttes en “positiv holdning” i forhold til at alle problemer. Manglende efterlevelse af disse √łnsker, forventninger eller krav f√łrer til afvisning, misbilligelse eller kritik. Og ofte til at andre fors√łger at f√• individet til at √¶ndre den besv√¶rlige holdning, enten forholdvis frivilligt eller ved brug af trusler eller tvang. Det er desuden ofte yderst begr√¶nset, hvad barnet kan forlange eller forvente af st√łtte fra disse familier.

Familierne er pr√¶get af manglende anerkendelse af individets faktiske tilstande. Konsekvensen er, at for√¶ldrenes adf√¶rd ikke bare er i uoverenstemmelse med individets oplevelser, men desuden er ude af trit med individets faktiske behov. En klient fik f.eks. under sin opv√¶kst at vide, at hvis hun gr√¶d, n√•r hun kom til skade p√• lejepladsen, ville hendes mor give hende en “virkelig” grund til at gr√¶de. Det vil sige, hvis hun blev ved med at gr√¶de, s√• ville hendes mor sl√• hende.

Konsekvenser af invaliderende omgivelser

Omgivelsernes invalidering af individets indre oplevelser har f√łlgende konsekvenser:

1. Ved at undlade at bekr√¶fte og validere f√łlelsesm√¶ssige udtryk, vil de invaliderende omgivelser ikke l√¶re barnet, at navnegive indre oplevelser – inklusive f√łlelser – p√• en m√•de, som er normen i det omgivende samfund.

2. Barnet l√¶rer ikke at regulere den emotionelle tilstand. Da det emotinelt s√•rbare barns problemer ikke erkendes, bliver der ikke gjort meget for at l√łse dem. Barnet f√•r at vide, at det skal kontrollere sine f√łlelser, men der er ingen indsats for at l√¶re barnet hvordan dette g√łres. Det svarer til at fort√¶lle et barn uden ben at det skal g√•, uden at barnet f√•r et s√¶t kunstige ben. Den manglende erkendelse eller overforsimplingen af grundl√¶ggende problem udelukker den opm√¶rksomhed, st√łtte og omhyggelige tr√¶ning, som er n√łdvendig for at individet kan udvikle dissse f√¶rdigheder. Resultatet er at barnet ikke l√¶rer at forst√• og navngive sine f√łlelser og heller ikke l√¶rer at kontrollere sine reaktioner.

Og fordi omgivelserne forenkler l√łsningerne p√• livets problemer, mangler barnet mulighed for at l√¶re, at tolerere lidelser eller at s√¶tte realistiske m√•l.

Dern√¶st vil tendensen i omgivelserne til kun at reagere p√• ekstreme emotionelle udbrud, bel√łnne s√•danne ekstreme udbrud.

Kombinationen af at ignorere eller kritisere normale negative f√łlelsesudtryk, og at bel√łnne ekstreme emotionelle udbrud, skaber tilsammen en tendens hos individet til at svinge mellem fortr√¶ngning af negative f√łlelser og at reagere med ekstreme f√łlelsesm√¶ssige udbrud.

Den grundl√¶ggende fejl i disse familier ligger i to forhold: For det f√łrste formes barnets adf√¶rd gennem for megen straf og for lidt model-indl√¶ring, instruktion, tr√¶ning, vejledning, anerkendelse, opmuntring og bel√łnning. Dette m√łnster skaber et fjendtligt mil√ł for barnet, hvor n√łdvendig hj√¶lp ikke er tilg√¶ngelig, og hvor der forekommer straf, som er helt uundg√•elig. Derfor √łges barnets negative emotionelle udtryk og adf√¶rd, inklusive de negative f√łlelsers adf√¶rdsm√¶ssige udtryk. Denne adf√¶rd har det form√•l at standse afstraffelsen, som regel ved at skabe s√• ubehagelige konsekvenser for fol√¶ldrene, at de opgiver at f√• kontrol over situationen. Og dette er faktisk for√¶ldrenes anden store fejl: Mens moderate emotionelle udtryk straffes, s√• bel√łnnes og forst√¶rkes de ekstreme emotionelle udtryk ved at for√¶ldrene giver efter og skifter til en mindre negativ adf√¶rd.

Dette m√łnster af positive reaktioner p√• ekstreme emotinonelle adf√¶rdsudtryk, kan utilsigtet skabe det adf√¶rdsm√łnster, som forbindes med emotionel s√•rbarhed hos voksne. N√•r positive reaktioner fra andre i familien ikke forekommer eller kun forekommer helt uforudsigeligt, s√• vil uundg√•eligheden af smertefulde emotionelle oplevelser f√łre til indl√¶rt hj√¶lpel√łshed: Barnet l√¶rer at det ikke er i stand til at afv√¶rge ubehagelige eller smertefulde oplevelser. Derfor √łges passiv og hj√¶lpel√łs adf√¶rd. Hvis passiv adf√¶rd desuden straffes, vil barnet v√¶re i et ul√łseligt dilemma og vil formentlig vakle mellem ekstreme emotinoelle udtryk og liges√• ekstrem passivitet og hj√¶lpel√łshed. En s√•dan tilstand kan uden st√łrre vanskelighed forklare mange af de tr√¶k, som karakteriserer det s√•rbare borderline individ.

Barnet mangler mulighed for at l√¶re at stole p√• sine egne f√łlelsesm√¶ssige og erkendelsesm√¶ssige reaktioner, som gyldige tolkninger af begivenheder og egne indre oplevelser. I stedet l√¶rer omgivelserne barnet at mistro sine egne tolkninger og afs√łge omgivelserne for tegn p√•, hvordan hun skal t√¶nke, f√łle og handle.

Almindelige voksne mennesker som uds√¶ttes for invalidering vil som regel forlade de invaliderende omgivelser. Eller fors√łge at √¶ndre deres adf√¶rden i disse omgivelser, s√•dan at adf√¶rden lever op til forventningerne i omgivelserne. Eller de vil fors√łge at argumentere for deres reaktioners validitet og p√• den m√•de reducere omgivelsernes invalidering. Dilemmaet for det s√•rbare barn opst√•r, n√•r det ikke kan forlade omgivelserne – dvs. for√¶ldrene – og ikke er i stand til at √¶ndre enten omgivelserne eller sin egen adf√¶rd for at leve op til forventningerne.

Det emotionelt s√•rbare barn bliver udsat for invaliderende udsagn fra omgivelserne, men denne information konkurrerer med lige s√• st√¶rke udsagn fra barnets egne emotionelle reaktioner: “Det kan godt v√¶re at du p√•st√•r at du handlede med k√¶rlighed, men mine s√•rede f√łlelser , min r√¶dsel og mit raseri, siger mig at det ikke var k√¶rlighed. Det kan godt v√¶re at du siger, at jeg godt kan, at det ikke er noget problem, men min panik siger, at det er, og at jeg ikke kan. “

Hvordan skal hun reagere på denne modsatrettede påvirkning indefra og udefra? Ingen af disse stemmer kan man tillade sig at ignorere. Og individet svinger derfor ofte mellem at respondere på budskabet udefra og på sine egne indre oplevelser.

 
 

Kilder:

What is Dialectical Behavior Therapy (DBT)?