Barn af borderline?

Arver mine b√łrn min s√•rbarhed? Det er ofte en bekymring, som optager kvinder, der selv har oplevet tendenser til depression, har borderline symptomer eller har haft en anden psykisk lidelse: Hvor stor er risikoen for at jeg giver min egen lidelse videre til mit barn?¬†

Mor med personlighedsforstyrrelse?

Hvad er situationen, hvis man som mor har en r√¶kke dysfunktionelle og ubehandlede personlighedstr√¶k? Kan man aligevel p√• en eller anden m√•de give sine b√łrn en bedre opv√¶kst og fremtid end hvad man selv oplevede?

Hvordan kan man bedst muligt h√•ndtere, at give sit barn nogle opv√¶stbetingelser, der er maksimalt befordrende og i hvert fald i mindst muligt omfang udg√łr en un√łdvendig belastning af barnet i dets udvikling.¬†

Man kan teoretisk set inddele denne udfordring i en afdeling, der handler om arv og en anden der handler om milj√ł. Men disse to sider af sagen er langt mere sammenfiltrede end de fleste forestiller sig. S√• det er mest bare en god m√•de, at begynde af forst√• den komplekse dynamik, n√•r man stiller det op med en genetisk og milj√łm√¶ssig side.¬†

Genetisk belastning

Du giver mange af dine egenskaber videre i form af dit genetiske bidrag til n√¶ste generation. Men dels er det et pluk af begge dine for√¶ldres gener du giver videre, ikke bare de gener, der styrer dit f√¶notypiske udtryk. Din krop er kun udtryk for halvdelen af din genetiske arvemasse og dine b√łrn vil ikke udtrykke de samme gener som du.¬†

S√• i praksis vil det v√¶res s√•dan, at du videregiver en ‘fortyndet’ version af den genetik, der er basis for din s√•rbarhed. Hvor godt gener fra dit genetiske bidrag fungerer i kombination med et s√¶t gener fra din partner, kan man ikke p√• forh√•nd vide. Og det er stadig kun s√•rbarhed, ikke sygdom, der b√¶res af dine gener.¬†

Dertil kommer, at dine b√łrn selvf√łlgelig ogs√• udtrykker din partners genetiske arvemasse p√• godt og ondt. Dette kan give en for√łgelse af dine b√łrns s√•rbarhed eller en reduktion af deres s√•rbarhed.

Da kvinder typisk investerer flere biologiske ressourcer i afkom end mænd, så vil kvinder være mere tilbageholdende end mænd ift. tilvalg og fravalg af partner. Dette forhold er udtryk for, at det er vigtigere for kvinder at vurdere en potentiel partners biologiske potentiale. Og kvinder er da også typisk både bedre til den slags vurderinger og langt mere kritiske end mænd. 

Det er af disse grunde forholdsvis usikkert, hvor meget s√•rbarhed dine b√łrn vil have for en psykisk lidelse, som du har haft. Det er ogs√• helt uvist, hvilken konkret form for psykisk lidelse en s√•rbarhed vil v√¶re basis for: S√•rbarhed for psykiske sygdome viser sig at disponere bredt for angst, depression og andre diagnoser p√• lige fod. En mere konkret belastning vil s√• bestemme, hvorn√•r dette giver sig udslag i en lidelse, og hvilken slags lidelse, der er tale om.

Borderline forældreevne Рgenetik

Hvis du deler en genetisk s√•rbarhed med dit barn, s√• vil b√•de din egen h√•ndtering af denne s√•rbarhed og dit barns h√•ndtering af samme s√•rbarhed v√¶re vigtig. Hvis i begge har en tendens til ringe emotionel regulering, kan det g√łre hverdagen “pletvis farverig” og g√łre personlige konflikter til en udfordring. Dine tendenser er p√• denne m√•de en del af dit barns udviklingsmilj√ł. Og m√•ske ikke altid et specielt positivt element i dette milj√ł.¬†

Men det er ikke sikkert, at dette er specielt v√¶sentligt. Det som uden tvivl er mere v√¶sentligt, er hvordan du som for√¶lder, er med til at sikre, at dit barns udviklingsmilj√ł mere generelt fungerer for dit barn. Selv om du sikkert er mere opm√¶rksom p√• din egen rolle i dit barns opv√¶kst-milj√ł, s√• er din rolle ikke n√¶r s√• vigtig, som hvor godt dette milj√ł er for dit barn, n√•r man foretager en samlet vurdering.¬†

Det er alts√• mere afg√łrende at du bidrager til at dit barns opv√¶kstmilj√ł modsvarer dit barns behov, end det er at du selv spiller en positiv rolle i dette milj√ł. Hvordan det g√łres, er beskrevet nedenfor under “milj√łm√¶ssig belastning”.

Milj√łm√¶ssig belastning

Man har traditionelt set s√•dan p√• det, at det var for√¶ldres opgave at skabe et milj√ł, der var maksimalt befordrende for deres b√łrns overlevelse, v√¶kst, trivsel og udvikling.¬†

Dette er p√• √©n m√•de stadig korrekt, men man har fundet ud af, at b√łrn f√łdes med en r√¶kke person-speficikke behov og √łnsker til deres milj√ł. B√łrn f√łdes med en slags ideal for deres opv√¶kstmilj√ł, som de derefter fors√łger at f√• deres for√¶ldres hj√¶lp til at etablere og realisere.¬†

Det som for√¶ldre med flere b√łrn hurtigt opdager, er at det, som er effektivt i ‘samarbejdet’ med det ene barn, ikke har den √łnskede effekt p√• det andet barn.¬†Nancy Segal, som er ekspert i tvillinger, har sagt, at for√¶ldre med kun et barn er fokuseret p√• milj√łet, men at for√¶ldre med flere b√łrn hurtigt bliver fokuseret p√• udtryk for deres b√łrns s√¶rlige genetik.¬†

Dette sker fordi for√¶ldre hurtigt opdager, at det samme milj√ł ikke har samme virkning p√• hver af b√łrnene og at hvert barn har individuelle tr√¶k, pr√¶ferencer, reaktioner, √łnsker og behov.¬†Set I en lidt st√łrre sammenh√¶ng s√• er hvert barn p√• vej til at realisere helt forskellige livsbaner, med helt forskellige v√¶rdier og m√•ls√¶tninger. Man kan derfor ikke vurdere deres behov ud fra, hvad der fungerer for andre b√łrn.

Det er alts√• i virkeligheden mere s√•dan, at b√łrn opdrager deres for√¶ldre til at give dem det, som de har behov for, end omvendt. For√¶ldres opgave er i Nancy Segals forst√•else ikke at give b√łrn, den bedst mulige opv√¶kst i en eller anden abstakt forst√•else af opv√¶kstbetingelser. Opgaven er if√łlge hendes opfattelse derimod at modsvare de konkrete behov, som deres b√łrn ‘medbringer’ i form af personlige tr√¶k og egenskaber.¬†

Et barn, der er sky og tilbagholdende b√łr gives trygge muligheder for at udtrykke sig. Et barn, der har tallent og interesse for sport, b√łr gives muligheder for udvikle sig p√• dette omr√•de. Et kunstnerisk barn b√łr gives mulighed for at udtrykke sig gennem tegning og maling.¬†

Borderline for√¶ldreevne – milj√ł

Problemerne opst√•r som regel, hvis der ikke er en nogenlunde ad√¶kvat reaktion p√• et barns behov, krav og √łnsker.¬†Af samme grund er Linehans ‘invaliderende familie’ grobund for psykisk lidelse: Det er ikke konkrete mangler i opv√¶kstmilj√łet, der er det gennemg√•ende tr√¶k ved borderline patienters opv√¶kstmilj√ł. Det er derimod den ekstreme grad af manglende responsivitet, der pr√¶ger disse familier.¬†

Borderline kan i dette lys ses som skader og konsekvenser, der skyldes individets manglende muligheder for at skabe det spefikke opv√¶sktmilj√ł, der er n√łdvendigt, for at barnet skal kunne udvikle sig nogenlunde ‘normalt’. Normalt skal her forst√•es som adekvat ift. de personlige behov, der burde styre for√¶ldrenes indsats, ikke som normalt i relation til familie, samfund eller lignende.¬†Man b√łr sammenligne med milj√ł og udvikling for personer, der ligner i egenskaber og interesser, ikke med gennemsnittet for det omgivende samfund eller andre tilf√¶ldige grupper man tilh√łrer.

I dette perspektiv kan den milj√łm√¶ssige belastning, der kan f√łre til √łget psykisk lidelse, alts√• forst√•s som manglende tilpasning til barnets individuelle behov, p√• trods af alle signaler om hvad, der kunne give et mere harmonisk familie-milj√ł. Dette angiver derfor i en vis forstand ogs√• hvad, der er tr√¶k ved for√¶ldres bidrag til en belastet opv√¶kst: Manglende sensitivitet og manglende response p√• de signaler fra barnet, der angiver, hvor godt eller d√•rligt de individuelle behov er opfyldt.¬†

Det er alts√• godt og vigtigt at for√¶ldre er p√•virkelige overfor negative signaler fra deres b√łrn, og dette kan m√•ske forklare, hvorfor kvinder har en √łget tilb√łjelighed til at udvise det personlighedstr√¶k, der er mest afg√łrende for dette:¬†neuroticisme (forst√•et som variation mellem bekymret og rolig). Dette tr√¶k beskrives som en √łget tendens til at reagere p√• negative signaler og tage dem alvorligt. Hvilken m√•ske kan skabe mange negative oplevelser og problemer, men som i dette lys kan ses som en m√•de at sikre, at n√¶ste generation har en bedre mulighed for et godt opv√¶kstmilj√ł.¬†

P√• et overfladisk niveau kan man se at f.eks. gr√•d, kan resultere i mad eller varme. Men det er ikke vanskeligt at f√• √łje p√• mere subjektive versioner af dette, der mere handler om at tilgodese de behov, der er afg√łrende for at interessser og subjektive v√¶rdier kan finde udfoldelse i en eller anden form.¬†

Hvordan ser offentlige myndigheder p√• sp√łrgsm√•let?

I Danmark er offentlig mydigheder i sidste ende ansvarlige for at ingen b√łrn mishandles p√• m√•der, der kan give alvorlige skader og handicap. I forhold til psykologiske skader er det selvf√łlgelig en n√¶rmest umulig opgave, der i praksis kun l√łses ved lave en absolut bundgr√¶nse for hvad, der er tilladeligt. Og som i praksis h√•ndteres ved at gennemf√łre unders√łgelser af for√¶ldrekompetence, n√•r og hvis man sk√łnner at der er behov for det. Unders√łgelser af denne art gennemf√łres typiske ved at en psykolog og en erfaren familiebehandler har samtaler med for√¶ldrene i deres hjem.

Centralt for unders√łgelser af denne art er, at man fors√łger at afd√¶kke:

“… For√¶ldrenes evne til at udvise indlevelse i og forst√•else for barnet og dets behov, herunder at beskrive barnets temperament, s√¶rpr√¶g og typiske adf√¶rd .”

Alts√• nogenlunde det, som vi tidligere har beskrevet som hj√¶lp og st√łtte til at barnet udvikler det milj√ł, som er n√łdvendigt for at barnet kan udvikle sig i sin s√¶regenhed.

Unders√łgelsens sigte beskrives i socialministeriets materiale p√• f√łlgende m√•de:


“…iv√¶rks√¶ttelsen af for√¶ldrekompetenceunders√łgelsen kan fx v√¶re begrundet i tvivl om for√¶ldrenes intellektuelle eller personlighedsm√¶ssige ressourcer, herunder: deres¬†tilknytningsm√łnstre¬†fleksibilitet og rummelighed¬†
psykiske og sociale stabilitet 
samt impulskontrol 
evne til behovsudskydelse 
evne til empati 
evne til mentalisering,
herunder forståelse for og refleksion over barnet som selvstændigt væsen 

Ovenst√•ende liste er ikke udt√łmmende, men et eller flere af disse temaer vil ofte v√¶re relevant at afd√¶kke via samtaler med for√¶ldrene, der efterf√łlgende suppleres med observationer af samspillet mellem for√¶ldre og barn.

Som man kan se opsummerer dette citat meget godt, de tidligere n√¶vnte udfordringer. Hvis du vil g√łre det mere konkret for dig selv, kan du stille dig disse sp√łrgsm√•l:

Er du som mor til dit barn i stand til at skabe trygge og stabile fysiske rammer?

Har du et stabilt og harmonisk forhold til faderen til barnet?

Har du overskud efter at de praktiske udfordringer er klaret til ogs√• at v√¶re f√łlelsesm√¶ssigt og mentalt til stede, p√• en s√•dan m√•de, at dit barn oplever dig som en stabil st√łtte?

Hvad kan være hindringer?

Den mest i√łjnefaldende hindring for at kunne fungere ad√¶kvat som mor er uden tvivl misbrug af alkohol, af medicin, af stoffer eller hash.¬†

De fleste forældre er i stand til at fungere som gode forældre, selv om de ved festlige lejligheder drikker alkohol. Eller mere sjældent:  At man en gang imellem ryger en joint. Men hvis der er dagligt eller næsten daglig forbrug af alkohol, medicin eller stoffer, så antyder det 3 forskellige problemer:

  1. Du har ikke overskud nok til at klare hverdagen uden at give efter for tendenser til eskapisme.
  2. Du har ikke selvkontrol nok til at det kan sikre dig mod afhængighed. 
  3. Din tænkning og adfærd er kortsigtet og styret af den umiddelbare situation. 

Da det samtidigt er vanskeligt at pege p√• noget reelt behov for at drikke alkohol eller tage stoffer, s√• kommer forbrug og/eller misbrug ofte til at v√¶re en st√¶rk indikator for de, som fors√łger at vurdere din omsorgsevne.

Ud over at skade dig gennem andres vurdering af dine evner, så vil misbrug også skade dine muligheder for at komme til at fungere bedre. Der er så mange forskellige måder at tendenser til misbrug skader på, at det i praksis ofte er forskellen på om man langsomt kan opnå bedre funktion eller om konstant ender i samme typer problemer og ikke oplever nogen persolig udvikling. 

I denne sammenh√¶ng er det ogs√• vigtigt at fremh√¶ve barnets perspektiv p√• for√¶ldres misbrug: Dit barn vil altid opleve din rus som et fravalg af autentisk samv√¶r med dit barn. At leve dagligt med oplevelser af afvisninger af den art er √łdel√¶ggende for selvtilliden hos dit barn. Der finden ingen b√łrn, som synes at det er godt at deres mor v√¶lger rusen i stedet for samv√¶r med dem.¬†

Konlusioner

Den genetiske side kan koges ned til noget i retning af dette: Du er ansvarligt for at forvalte din genetiske f√¶notype bedst muligt. For at f√• det bedste ud af de muligheder og begr√¶nsninger, som din genetik og din krop s√¶tter. Men du er ikke ansvarlig for, hvordan gener spreder sig i din familie, og ikke ansvarlig for, hvordan de forvaltes af dine b√łrn.

B√•de fordi du stort set ikke har nogen mulighed for at p√•virke resultatet, og fordi du stort set ikke har nogen mulighed for at forst√• i detaljer, hvad der er gode eller d√•rlige sider af den genetiske ballast, du giver videre.¬†Gener tjener til at g√łre ‘arten’ og mere sn√¶vert familien i stand til at overleve. Gener tjener ikke til at opfylde individers behov og kan ikke forst√•s s√¶rligt godt p√• et individuelt niveau.

Det kan v√¶re undtagelser fra dette, hvis du lider af en arvelig sygdom, men i forhold til generel s√•rbarhed for psykisk lidelse, s√• er det ikke muligt at afg√łre, hvad der er klogt eller mindre klogt. Det er derfor ikke noget man b√łr fors√łge at tage hensyn til.¬†

Den milj√łm√¶ssige side af sagen kan tilsvarende koges ned til f√łlgende: Din opgave som for√¶lder er at respondere nogenlunde rimeligt p√• dine b√łrns behov. Det betyder ikke at dine b√łrn kan forlange dyrere f√łdselsdagsgaver, men at det er din opgave at forst√• og tage hensyn til dine b√łrns individuelle v√¶rdier, √łnsker og behov, s√• vidt det er muligt.¬†

“Det perfekte opv√¶kstmilj√ł” eksisterer ikke i virkeligheden, men er m√•ske en m√•de man kan undskylde en ringe indsats p√•: Hvis ens barn mistrives er det forholdsvis let, at indr√łmme, at man ikke har r√•d til at k√łbe dyre m√¶rkevarer. Men m√•ske er det ikke helt s√• let at indr√łmme, at man ikke helt forst√•r sit barns behov og ikke helt forst√•r, at disse behov er vigtige.

Mens det perfekte opv√¶kstmilj√ł ikke eksisterer, s√• er der mange eksempler p√• helt horible forhold for b√łrn at vokse op under. Hjem og familier, der er st√¶rkt pr√¶get af kaos, ligegyldighed, konflikter, vold og misbrug. Misbrug af stoffer er ofte en del af dette billede og st√¶rkt associeret med ringe opv√¶kstvilk√•r. Hvis man √łnsker at skabe stabile rammer for sine b√łrn, s√• er minimering af misbrug det mest i√łjnefaldende sted at starte.

Det mest centrale punkt er dog stadig en klar forst√•else af at b√łrn har behov for at blive m√łdt med forst√•else, indsigt og empati, s√•dan at det l√łbende er muligt at korrigere p√• m√•der, der sikrer at centrale behov bliver opfyldt. Dette omfatter de behov, der ang√łr rimelige muligheder for at barnet kan udvikle sine personlige interesser, og p√• sigt opn√• en meningsfuld plads i samfundet gennem en s√•dan udvikling.

 

Kilder:

Nancy Segal (2012): “Born Together- Reared Apart”

Marshan M. Linehan (1993): Cognitive-behavioral treatment of borderline personality disorder

Socialministeriet (2011): RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FOR√ÜLDREKOMPETENCEUNDERS√ėGELSER