Intentioner og Pixie Strategier

Intentioner og isĂŚr mĂĽlsĂŚtninger opfattes normalt som afgørende for at skabe fremskridt og realisere sine planer. Men intentioner er ikke just noget vidundermiddel. Der er typisk et vist “mellemrum” mellem intentioner og de handlinger, der skal realisere intentionerne. Og ofte er det lidt for tilfĂŚldigt hvad der gemmer sig i dette mellemrum. Mange intentioner bliver aldrig til noget og det er ofte fordi intentionen “dør” eller bliver afsporet mens man befinder sig i dette mellemrum. AltsĂĽ efter at man har formuleret sin intention og inden man har handlet for at realisere intentionen. SĂĽ en bedre hĂĽndtering af dette gab eller mellemrum er formentlig den vigtigste nøgle til at skabe mere effektiv og mĂĽlrettet adfĂŚrd og til at skabe de ønskede, planlagte resultater.

Intentioner og Pixie Strategier

SĂĽ hvordan fĂĽr man en bedre hĂĽndtering af denne del af processen, hvordan fĂĽr man en mere sikker overgang fra intentioner til handling og implementering?

Hvis vi ser pĂĽ svaghedene ved intentionser sĂĽ er de vĂŚrste mĂĽske disse tre:

1. Prokrastiantion, d.vs. udsÌttelse af den nødvendige adfÌrd i implementeringen.
2. Skiftende prioriteringer mellem forskellige langsigtede mülsÌtninger kan hindre nødvendig mülrettet adfÌrd.
3. Ringe udnyttelse af muligheder, der viser sig kortvarigt i specifikke situationer og som krÌver en øjeblikkelig reaktion.

implementering og afsporing af indsatsen

SĂĽ det vi er ude efter er metoder og redskaber, der kan modvirke disse tendenser eller helt eliminere dem. Dette gøres mest effektivt med Pixie Strategier. Den officielle tekniske betegnelse er “intentions implementationsplaner”, men det er helt klart for stygt at fĂĽ gennem sin mund, sĂĽ i det følgende kalder vi dem for “Pixie Strategier”.

Pixie strategier:

  • Angiver relevante situationer, hvor man kan handle: “Hvis delen”
  • Angiver handling, som fremmer ens mĂĽlsĂŚtning: “SĂĽ-delen”

Pixie strategier har altså to dele: En relevant situation og en ønsket handling. Med den relevante situation defineres, hvornår der skal handles. Det vil sige man på forhånd afgør, hvilke situationer man ønsker at handle i. Det kan f.eks. være at man måske er træt af at blive afbrudt og definerer situationen som “når nogen afbryder mig mens jeg taler”. Denne definition vil skabe en ekstra opmærksomhed og aktivere din pixie strategi I de relevante sitationer.

Den ønskede handling kan så være: “så vil jeg vente til jeg kan få sagt noget og så sige ´Jeg bryder mig ikke om at blive afbrudt. Er du overhovedet interesseret I hvad jeg har at sige?´”. Denne handling knyttes til den definerede situation alene ved at den association der skabes mellem dem. Det kan forekomme at være en løs og flygtig forbindelse, men det viser sig at fungere I praksis.

Ved at opbygge en pixie strategi, der har disse to dele opnĂĽr man en lang rĂŚkke fordele:
De situationer man har defineret I sin pixie strategi bliver mere fremtrÌdende I ens bevidsthed nür man møder dem. Dette kaldes for cue-tilgÌngelighed. Det er denne cue-tilgÌngelighed, der bevirker at man bliver opmÌrksom pü muligheder, selv om man ikke egentlig har overblik og overskud. Det vil i praksis sige. at man i relevante situationer bliver opmÌrksom pü, at man har mulighed for at handle. FÌrre muligheder gür tabt pü grund af manglende overblik.

De handlinger man har defineret som relevante bliver ogsü mere tilgÌngelige via deres association til den relevante sitation. Det betyder i praksis at man ikke behøver at tage noget initiativ, men at handlingen er tilgÌngelig pü samme müde som en vanemÌssig reaktion er tilgÌngelig. Fordelen er at det fungerer uden at man har overskud og overblik. Ens hündtering af situationen er ikke lÌngere afhÌngig af om man tilfÌldigvis er frisk eller om man har brugt sit overskud i løbet af en lang dag.

pixie strategier

Samtidig krÌver brugen af pixie strategier ikke at man har en türnhøj selvdisciplin. Man benytter i virkeligheden mest den ubevidste, vanemÌsige og instinktive del af hjernen. Ved at formulere pixie strategier som disse simple forbindelser mellem en relevant situation og en ønskelig handling opnür man at denne reaktion i lang højere grad passer ind i vores underbevidste vanemÌssige reaktionsmønstre.

Man kan ikke gøre en kompliceret procedure til en vane. Men hvis man skÌrer sin planlÌgning ned til at dreje sig om Ên association mellem en situation og er reaktion, sü har denne sammenhÌng en form og størrelse, der paser til den müde den ubevidste del af hjernen fungerer. De fungerer derefter uden at der krÌves nogen indsats fra hjernens bevidste executiv funktion. Og omvendt hindrer det ikke at man griber bevidst ind og vÌlger en anden kurs. Det betyder bare at vi har bestemt, hvad der skal vÌre vores default automatiske reation.

Pixie strategier kan derfor med fordel anvendes til at gøre procedurerer og fÌrdigheder mere automatiske og vanebaserede, südan at de er mindre krÌvende i forhold til overskud og overblik. Dette vil bevirke at vi sparer pü vores overskud, der sü kan bruges pü andre formül.

Man kan ogsĂĽ formulere pixie strategier, der bruges til at hĂĽndtere situationer, hvor vi er under tidspress eller hvor nervøsitet er en faktor. Skal man til en jobsamtale eller skal man prĂŚsentere noget for en gruppe eller en forsamling, sĂĽ er man ofte bĂĽde under tidspress og pĂĽvirket af nervøsitet. Der kan vĂŚre specielle spørgsmĂĽl, som er vanskelige at svare pĂĽ, og hvor det er godt at have et gennemtĂŚnkt svar parrat. Her er det en kĂŚmpe fordel at have en rĂŚkke reaktioner “bygget ind” i sin hĂĽndtering, sĂĽdan at man gør en rĂŚkke ting rigtig selv om man er presset. Det sikrer ogsĂĽ et større overskud til at hĂĽndtere de ting man ikke pĂĽ forhĂĽnd har en god løsning pĂĽ.