Intentioner er ikke nok – skab motivation og handling med visualiserede forskelle

Für man gjort det man har sat sig for? Für man realiseret sine drøme, planer og sin vision af fremtiden? For de fleste er svaret at ja, man für realiseret en del. Men ogsü at mange planer aldrig bliver realiseret.

Sü hvad er afgørende for hvad og hvor meget man für gjort i forhold til sine planer for fremtiden? De fleste vil nok sige at det gÌlder om at vÌre tilstrÌkkeligt motiveret og at det gÌlder om at vÌre fokuseret pü sine mülsÌtninger. Dette er müske sandt, men det viser sig, at det i hvert fald ikke er hele sandheden. Det er godt at have mülsÌtninger, og det er godt at have intentioner. Men det er ofte langt fra nok.

visualiserede forskelle

Hvis man ser pü effekten af intentioner, sü kan man let fü øje problemet. F.eks. undersøgte man effekten af en kampagne, hvor man forsøgte at fü kvinder til at gennemføre selvundersøgelser for brystknuder: Det viste sig at kampagnen gav resultat: 65 ud af 100 fik faktisk intentioner om at gennemføre disse undersøgelser. Men det var kun ca. 35 af disse 65, der faktisk fik gennemført intentionerne i praksis.

Der er altsĂĽ ofte et hul eller gab mellem intentioner og praktisk implementering. Der skal mere end intentioner til at fĂĽ os til at handle. SĂĽ hvordan kan vi motivere os selv pĂĽ en mĂĽde, som er mere effektiv?

En del af svaret er ligger i kvaliteten af vores motivation. Det vil sige, i den müde vi tÌnker om vores mülsÌtninger, og hvilke forestillinger vi gør os om realiseringen. Hvordan vi visualiserer alternativer til den virkelighed, vi befinder os i.

Der har vĂŚret meget snak om mĂĽlsĂŚtninger og visualiseringer af mĂĽlsĂŚtninger, men ikke alle mĂĽlsĂŚtninger er skabt lige. Det viser sig at der er 3 forskelige former for visualisering, og at de ikke har samme effekt pĂĽ vores afĂŚrd:

1. Dagdrømme, positive fantasier om fremtiden, hvor hindringer for realisering af denne fremtid ikke er reprÌsenteret eller kraftigt underreprÌsenteret.

2. Visualiserede Forskelle har i stedet fokus pü forskelle mellem den ønskede fremtid og den problematiske nutid.

3. Bekymringer, som fokuserer meget pĂĽ negative elementer af nutiden og risiko for forvĂŚrringer i nĂŚr fremtid. Der er typisk en tendens til at fokusere pĂĽ umiddelbare problemer, ikke langsigtede problemer, som f.eks. hvilke jobs man kan fĂĽ, hvis man ikke har en uddanelse.

Pointen er at man kan opnü langt bedre resultater, hvis man sørger for at reprÌsentere büde den ønskede fremtid og de hindringer, som stür i vejen for realiseringen af denne fremtid. Altsü de relevante positive elementer og de relevante negative elementer. Hvad, der er relevant fremgür tydeligt nür man sammenligninger mellem den ønskede fremtid og den nuvÌrende situation. Dermed fremstür forskelle og kontraster ekstra tydelige.

Det vil sige: Man kombinerer en detaljeret reprĂŚsentation af den ønskede fremtid med den aktuelle situation – og dermed gør begge scenarier tilgĂŚngelige for opmĂŚrksomheden.

Brugen af visualiserede forskelle har ikke de samme negative sider som bekymringer og dagdrømme har. Brugen af visualiserede forskelle giver derfor en rÌkke fordele:

Forskellene mellem den ønskede fremtid og nutiden trÌder derfor mere tydeligt frem.

De dele af ens situation, der stür i vejen for den ønskede fremtid bliver mere klar.

Den negative eller uønskede dele af ens virkelighed formuleres som “dĂŠt, der stĂĽr i vejen for realisering”.

Den samtidige visualisering af nutid og fremtid giver et stÌrk fokus pü ens behov for handling og for at gennemføre praktiske forandinger.

Denne kombination styrker forpligtelsen i forhold til mülsÌtningen og giver øget motivation til handling. Dermed fører brugen af visualiserede forskelle til mere motivation, mere handling og mere mülrettet adfÌrd.