Intentioner er ikke nok – skab motivation og handling med visualiserede forskelle
Får man gjort det man har sat sig for? Får man realiseret sine drøme, planer og sin vision af fremtiden? For de fleste er svaret at ja, man får realiseret en del. Men også at mange planer aldrig bliver realiseret.
Så hvad er afgørende for hvad og hvor meget man får gjort i forhold til sine planer for fremtiden? De fleste vil nok sige at det gælder om at være tilstrækkeligt motiveret og at det gælder om at være fokuseret på sine målsætninger. Dette er måske sandt, men det viser sig, at det i hvert fald ikke er hele sandheden. Det er godt at have målsætninger, og det er godt at have intentioner. Men det er ofte langt fra nok.
Hvis man ser på effekten af intentioner, så kan man let få øje problemet. F.eks. undersøgte man effekten af en kampagne, hvor man forsøgte at få kvinder til at gennemføre selvundersøgelser for brystknuder: Det viste sig at kampagnen gav resultat: 65 ud af 100 fik faktisk intentioner om at gennemføre disse undersøgelser. Men det var kun ca. 35 af disse 65, der faktisk fik gennemført intentionerne i praksis.
Der er altså ofte et hul eller gab mellem intentioner og praktisk implementering. Der skal mere end intentioner til at få os til at handle. Så hvordan kan vi motivere os selv på en måde, som er mere effektiv?
En del af svaret er ligger i kvaliteten af vores motivation. Det vil sige, i den måde vi tænker om vores målsætninger, og hvilke forestillinger vi gør os om realiseringen. Hvordan vi visualiserer alternativer til den virkelighed, vi befinder os i.
Der har været meget snak om målsætninger og visualiseringer af målsætninger, men ikke alle målsætninger er skabt lige. Det viser sig at der er 3 forskelige former for visualisering, og at de ikke har samme effekt på vores afærd:
1. Dagdrømme, positive fantasier om fremtiden, hvor hindringer for realisering af denne fremtid ikke er repræsenteret eller kraftigt underrepræsenteret.
2. Visualiserede Forskelle har i stedet fokus på forskelle mellem den ønskede fremtid og den problematiske nutid.
3. Bekymringer, som fokuserer meget på negative elementer af nutiden og risiko for forværringer i nær fremtid. Der er typisk en tendens til at fokusere på umiddelbare problemer, ikke langsigtede problemer, som f.eks. hvilke jobs man kan få, hvis man ikke har en uddanelse.
Pointen er at man kan opnå langt bedre resultater, hvis man sørger for at repræsentere både den ønskede fremtid og de hindringer, som står i vejen for realiseringen af denne fremtid. Altså de relevante positive elementer og de relevante negative elementer. Hvad, der er relevant fremgår tydeligt når man sammenligninger mellem den ønskede fremtid og den nuværende situation. Dermed fremstår forskelle og kontraster ekstra tydelige.
Det vil sige: Man kombinerer en detaljeret repræsentation af den ønskede fremtid med den aktuelle situation – og dermed gør begge scenarier tilgængelige for opmærksomheden.
Brugen af visualiserede forskelle har ikke de samme negative sider som bekymringer og dagdrømme har. Brugen af visualiserede forskelle giver derfor en række fordele:
Forskellene mellem den ønskede fremtid og nutiden træder derfor mere tydeligt frem.
De dele af ens situation, der står i vejen for den ønskede fremtid bliver mere klar.
Den negative eller uønskede dele af ens virkelighed formuleres som “dét, der står i vejen for realisering”.
Den samtidige visualisering af nutid og fremtid giver et stærk fokus på ens behov for handling og for at gennemføre praktiske forandinger.
Denne kombination styrker forpligtelsen i forhold til målsætningen og giver øget motivation til handling. Dermed fører brugen af visualiserede forskelle til mere motivation, mere handling og mere målrettet adfærd.
