Introduktion til f√łlelser og psykologi

 
 
F√łlelser kender vi alle: Vi bliver s√•rede, angste, irriterede eller glade over det, som sker omkring os. Eller over hvad folk siger til os. Men hvordan fungerer det? Det virker alt sammen s√• perfekt og lydl√łst, at det kan v√¶re sv√¶rt overhovedet at forst√•, hvad der foreg√•r. Ud over selvf√łlgelig at nogen har sagt noget s√•rende.
 

Det er vel ogs√• s√•dan, at det skal v√¶re. Som en bil, der ikke har m√¶rkelige lyde. Men hvis man er lidt for √¶ngstelig, lidt for irriteret eller lidt for let at s√•re, s√• er det m√•ske godt at vide lidt om, hvordan vi faktisk reagerer f√łlelsesm√¶ssigt. Alts√• ikke bare, hvad resultatet er, men hvilke processer, der f√łrer frem til resultatet.

F√łlelsernes psykologi: Hvordan dine sanser og din hjerne samler alle tr√•de i din oplevelse til en f√łlelsesm√¶ssig tilstand.

Det er det, som udg√łr f√łlelsernes psykologi. Det er alts√• en helt anderledes synsvinkel: Hvor du normal er optaget af hvordan du reagerer (din f√łlelsesm√¶ssige reaktion), s√• er f√łlelsernes psykologi et detaljeret kig p√•, hvordan dine sanser, din hjerne og din erfaring bidrager til en process, der samler alle tr√•de i din oplevelse til en f√łlelsesm√¶ssig tilstand. Hvordan du tager en situation som et eksempel p√• en bestent type erfaring.

Introduktion til f√łlelser og psykologi

Sanser

 
Dine sanser opfatter dine omgivelser, og afspejler dem i et billede, der er tilg√¶ngeligt for din hjerne. Mere teknisk siger man at din omverden er repr√¶senteret¬†i dine sansers str√łm af informationer. Dine √łjne har f.eks. en n√¶rmest perfekt repr√¶sentation af objekter omkring dig, og deres refleksion af lys fra solen eller lamper.
 
Denne repr√¶sentation vender selvf√łlgelig forkert – himlen nederst og gulvet √łverst – men indeholder alle de relevante visuelle data, som lys kan give os. Det vigtige er, at denne repr√¶sentation er tilg√¶ngelig for hjernen. Og at hjernen er direkte forbundet til vores synsceller, tappe og stave i √łjnene og kan derfor tilg√• alle informationer direkte og l√łbende. Det er faktisk p√• mange m√•der rimeligt at sige, at disse sysnceller er en del af hjernen. Synceller er nemlig en slags specialiseret nerveceller, og kaldes ogs√• for sensoriske nerveceller.
 

Via sanserne har hjernen alts√• direkte tilgang til et ‘lag’ af nerveceller, der repr√¶senterer verden omkring os direkte.

 
 

Din hjerne

 
Hjernen er selvf√łlgelig afg√łrende for den oplevelse, der er baseret p√• alle de tilg√¶ngelige sansedata. For selv om man kan sige, at sanseindtryk str√łmmer ind i hjernen og skaber reaktioner, s√• er m√•ske mere rimeligt at sige at hjernen konstant er p√• udkig efter ting, der betyder noget for os: Mad, venner, b√łrn, penge og ros eller kritik. Og tilg√•r sensoriske nerveceller for at finde disse, eller finde tegn p√• dem.¬†
 
Hjernen er nemlig i stand til at tolke sanseindtryk og give et s√¶t af data en relevant betydning. N√•r nogen hilser og smiler, hvis vi m√łder det p√• gaden, tager vi det som et udtryk for, at vi har gjort et godt indtryk. Vi tolker konstant vores omgivelser for tegn p√•, at det vi g√łr, er godt eller d√•rligt. F√łlelser er i h√łj grad vores tolkning af realiteter og h√¶ndelser, som siger noget om, hvad vi g√łr rigtigt og hvad vi g√łr forkert. Eller hvad der f√łrer til resultater, som vi √łnsker og hvad, der f√łrer til resultater, som vi helst undg√•r.
 
Men er det ikke vanskeligt at vide, hvad der er godt, og hvad vi b√łr undg√•? Jo, selvf√łlgelig. Hvilket er baggrunden for at f√łlelsesm√¶ssige tolkninger og f√łlelsesm√¶ssige reaktioner altid hviler p√• erfaringer! N√•r vi reagerer negativt p√• en situation, s√• er det fordi vores erfaring er, at situationer som ligner, har f√łrt til problemer eller u√łnskede resultater. Vi tolker altid situationer i lyset af vores personlige erfaringer.
 
Dette kr√¶ver, at vi kan tilg√• vores erfaringer liges√• hurtigt og enkelt, som vi tilg√•r vores sansedata. Dette er opn√•et ved at vi giver vores erfaringer valens p√• basis af association. En oplevelse af en god eksamen vil v√¶re associeret med en r√¶kke f√łlgevirkninger:¬† Ros, anseelse, muligheder og selvtillid. En d√•rlig eksamen bliver tilsvarende associeret med en r√¶kke negative f√łlgevirkninger.
 

Disse positive eller negative associationer vil over tid farve vores umiddelbare eller lokale forst√•else af en god eller d√•rlig eksamen. N√•r det er sket beh√łver man ikke l√¶ngere t√¶nke over konsekvenserne, den gode eksamen repr√¶senterer disse som valens: Den gode eksamen opfattes som attraktiv i sig selv, uden at vi beh√łver at overveje, hvilke resultater den vil f√łre til.

 
 

Den emotionelle reaktion

 

N√•r din hjerne har tolket den situation, som du befinder dig i, vil det v√¶re mere klart, hvad du b√łr g√łre. Dette er den del af din emotionelle reaktioner som er motiverende. Nogle f√łlelses-reaktioner vil medf√łre en oplevelse af et behov for at g√łre noget. Hvis du har tolket en situation som v√¶rende farlig, s√• er det dermed vigtigt at h√•ndtere denne fare s√• godt som muligt.

Hvis faren er at du kan blive v√•d og kold, s√• g√¶lder det om at skynde sig hjem i varmen. Hvis faren er at nogen fors√łger at stj√¶le din mad, s√• g√¶lder det om at jage dem v√¶k. Tolkninger f√łrer til f√łlelser, som igen motiverer adf√¶rd.

 

Adfærdsreaktioner

 

Bestemte typer adf√¶rd er specielt vigtige i forbindelse med bestemte f√łlelses-reaktioner. Det er f.eks. vigtigt at f√• skr√¶mt mad-tyve v√¶k, eller at flygte fra fysisk fare. Derfor er det lettere at blive vred over at nogen stj√¶ler vores madpakke end over at nogen forurener luften omkring os. Den vigtige adf√¶rd er underst√łttet af en st√łrre sensitivitet (reaktioner p√• sm√• antydninger) og en kraftigere reaktion (en st√¶rkere f√łlelse). Vores biologiske evolution har s√•ledes gjort det langt lettere at blive bange for slanger end for luftforurening. Ogs√• selv om det i praksis er mere almindeligt at d√ł p√• grund af luftforurening end af slangebid.¬†

 

Hormonelle reaktioner

 

Den kraftige reaktion p√• visse signaler er opn√•et ved at bestemte f√łlelser medf√łrer homonelle reaktioner, f.eks. ved at stress-hormoner frigives. N√•r disse frigives i blodet vil vores oplevelse af vores krop √¶ndres markant. Dennes kropsoplevelse indg√•r som en del af vores situations-opfattelse og dermed som en del af vores emotionelle reaktion. Det er alts√• en m√•de, hvorp√• vores emotionelle reaktion kan blive kraftigt forst√¶rket .

Et rådyr, der oplever fare kan udskille et hormon i sine hove og stampe det ned i jorden, hvor det står. Dette hormon fungerer i flere timer derefter som et signal om fare for andre rådyr. Dette er altså en mere kollektiv version af, at en emotionel reaktion bliver hormonelt forstærket.

 

Motivation

 
Hvis vi samtidigt har en klar opfattelse af hvad, der b√łr g√łres og hvilke resultater vi √łnsker at opn√•, s√• er vi alt i alt blevet st√¶rkt motiveret for at gennemf√łre den relevante adf√¶rd. Dette er den motiverende effekt at f√łlelser: De f√łrer til forestillinger om betydning, til forestillinger om brugbar adf√¶rd, til en √¶ndres krops- eller tilstands-oplevelse og dermed til st√¶rk motivation for en bestemt type adf√¶rd.

 

Situation og erfaring

 

Den emotionelle reaktion kan ses som vores personlige m√•de at blande oplevelsen af vores omgivelser og vores situation med de erfaringer, som vi er pr√¶get af. N√•r situationer tolkes i lyset af erfaringer, s√• vil der ofte v√¶re en bestemt m√•ls√¶tning, der bliver aktuel og en adf√¶rd, der kan realisere denne m√•ls√¶tning. F√łlelses-reaktioner virker ofte som motiverende kr√¶fter for adf√¶rd, der arbejder for eller imod bestemte resultater. Adf√¶rd som f.eks. flugt, arbejde eller indtagelse af f√łde.