Korrelationer og komorbiditeter

Tl;dr:

Hvis en deprimeret person klarer sig dårligt end tidligere ift. hukommelse og koncetration, så antyder dette at, der er fælles årsager til variationer i disse forskellige evner. Disse fælles årsager giver altså udslag i komorbide symptomer og komorbide lidelser. Komorbiditeter handler altså om fælles årsager.

Komorbiditet betydning: Komorbiditet betyder, at en person opfylder kriterierne for flere diagnoser. I princippet kan det være uafhængige lidelser, men komorbiditet er ofte interessant fordi der er fælles årsager til komorbide symptomer.

Hjernens h√łjde og dr√łjde

Der er forskellige former for komorbiditeter. Og der er forskellige forhold, som g√łr komorbiditeter interessante at se n√¶rmere p√•. Der er f.eks. komorbiditeter mellem angst og depression, som synes relativt selvindlysende og let kan forst√•s som to sider af samme sag. Men som desuden er interessant, fordi de to kategorier viser sig at v√¶re helt grundl√¶ggende forskellige. S√• forskellige som hjernefunktioner overhovedet kan v√¶re.

Der er komorbiditeter mellem affektive symptomer (f√łlelsen af at v√¶re deprimeret) og kognitive symptomer (koncentrationsbesv√¶r, d√•rlig selvkontrol og ringe hukommelse), som er interessant, fordi den peger p√• behandlingsopgaver, som ikke l√łses eller l√łses forholdsvis stedmoderligt i en faglig kultur, der er mere fokuseret p√• den emotionelle side af depression.

komorbiditeter og korrelationer

Komorbiditeten mellem depression og forstyrrelser af glucose oms√¶tningen er interessant, fordi den formentlig kan fort√¶lle os noget om f√¶lles √•rsager til depression og MeS eller diabetes. Og at vi, ved at l√¶re mere om dette, f√•r en mere klar forst√•else af alle de indsatser, der kan forebygge eller behandle depression. Det er f.eks. ikke specielt indlysende at √łget motion er en god kur for en depression, der synes at v√¶re fremkaldt af et d√łdsfald i familien eller andre sociale forhold. Men det har vist sig at v√¶re s√•dan i praksis. Og en klar forst√•else af glucose stofskiftet vil fort√¶lle os mere pr√¶cist, hvordan og hvorfor dette er tilf√¶ldet.

Men den virkeligt dybe og vidtr√¶kkende betydning af komorbiditeter ang√•r det forhold, at komorbiditeter afsl√łrer kausale r√łdder til forskellige symptomer. Derfor er komorbiditeter n√łglen til at forst√• hvad, der g√łr folk syge, hvordan man b√łr diagnosticere, hvad der udg√łr effektiv behandling, og hvordan folk kan blive raske.

Det er dog stadig s√•dan, at korrelation ikke er kausalitet. Alts√• det, at det ikke er klart, n√•r to ting korrelerer, hvad der er √•rsag og hvad, der er virkning. S√• komorbide forhold kan enten v√¶re √•rsag til hinanden, hvilket s√• er forholdsvis trivielt. Eller de kan have f√¶lles √•rsager, hvilket straks er mere interessant. Dette er interessant, fordi det antyder muligheder for at g√łre en mere effektiv indsats, hvis og n√•r man afd√¶kker de f√¶lles √•rsager, der forbinder to komorbide symptomer.

Tr√¶ers h√łjde og dr√łjde

Forestil dig, at du er ansat i kommunen og har f√•et til opgave at afg√łre, hvor h√łjt tr√¶erne i Risskov rager op i himlen, og hvor meget de derved blokerer udsigten for folk, der bor p√• Tr√łjborg.¬† (Risskov er b√•de en bydel og en slags naturpark i den nordlige del af Aarhus). Det er selvf√łlgelig besv√¶rligt at skulle kravle op i hver enkelt tr√¶ og m√•le afstanden ned, derfra. Man kan komme ud over noget at problemet ved at man v√¶lger kun at opm√•le en repr√¶sentativ del af tr√¶erne og bagefter antage at resten at tr√¶erne har nogenlunde samme h√łjde. Men det efterlader os stadig med en del akavet klatring p√• vores to-do liste.

S√• i stedet for at l√łse opgaven p√• denne m√•de, s√• kan vi i stedet v√¶lge at bladre i de kommunale almanakker, indtil vi finder optegnelser over h√łjde og omkreds for de tr√¶er, der i √•renes l√łb er blevet f√¶ldet i Risskov. Ved at se p√• disse data kan vi regne ud, hvor godt omkredsen af et tilf√¶ldigt tr√¶ forudsiger h√łjden for det samme tr√¶. Det viser sig at der er en meget t√¶t korrelation mellem h√łjde og dr√łjde, s√•dan at standardafvigelsen mellem faktisk h√łjde og h√łjden forudsagt ved m√•ling af omkredsen kun er f√• centimeter. Glimrende til kommunalt brug. Dette er yderst praktisk: ved at foretage den helt simple m√•ling af omkredsen over roden af tr√¶erne p√• en bestemt lokation, kan vi nu b√•de undg√• at skulle kravle h√łjt op og undg√• alle de s√¶dvanlige problemer med at kravle ned igen.

Den t√¶tte korrelation mellem h√łjde og dr√łjde er baseret p√• en f√¶lles kausal faktor: Nemlig hvor meget n√¶ring fra r√łdder, jordbund og solskin tr√¶et kan oms√¶tte til v√¶kst, dels v√¶kst af stammens omkreds og dels v√¶kst af tr√¶ets h√łjde. Mere pr√¶cist kan man sige, at begr√¶nsningerne i tr√¶ets n√¶ring vil h√¶mme h√łjde og dr√łjde lige meget, og at de to m√•l derfor typisk vil v√¶re st√¶rkt korreleret.

Korrelationer er s√•ledes interessante, fordi de udtrykker f√¶lles √•rsager. Og f√¶lles √•rsager er vigtige netop, fordi de har forgrenede virkninger. F√¶lles √•rsager er vigtige at kende til, fordi det er ved p√•virkning af disse, at man opn√•r mest effekt. Hvis vi f.eks. √łnsker h√łjere tr√¶er, s√• er det godt at vide alt om, hvad der f√•r tr√¶er til at gro mere: Solskin, temperatur og g√łdningsstoffer i jordbunden (kv√¶lstof, fosfor og kalium/potassium). Har man overblik over disse faktorer bliver det muligt at afg√łre, hvad der er hindringen for √łget v√¶kst og s√¶tte ind, f.eks. ved at g√łde med ekstra kv√¶lstof eller en kombinations-g√łdning.

Intelligenser og intelligens målinger

Der indg√•r en r√¶kke forskellige m√•linger i en standard intelligenstest som WAIS eller WISC (Wechsler Adult Intelligence Scale (WAIS) and the Wechsler Intelligence Scale for Children (WISC, “b√łrne-versionen”). Disse indeholder b√•de sproglige opgaver, forst√•elsesopgaver, tests af ordforr√•d og forst√•else, rumlig orienteringsevne og andet. Fordi, der er mange m√•der at m√•le intelligens p√•, har man diskuteret, om der i virkeligheden er forskellige former for intelligens. Alts√• s√•dan at folk kan v√¶re intelligente p√• forskellige m√•der, have forskellige mentale evner og alts√• have forskellige former for “intelligens”. Tilbage i 1980’erne var der en debat omkring forskellige forslag til alternative former for intelligens, f.eks. musisk intelligens, kropslig/kinestetisk intelligens. Alts√• alternativer til den traditionelle intellektuelle form for intelligens. Howard Gardner skrev bogen “Frames of Mind”, der beskrev disse forskellige former for intelligens , til dels baseret p√• studier af eksperter, virtuose kunstnere og andre individer med specielle tallenter. Synspunktet var at mange evner og former for intelligens blev ignoreret og ikke influerede tilstr√¶kkeligt p√• iq-m√•linger, fordi de anvendte tests var for sn√¶vert fokuserede.

S√• hvordan kan man afg√łre, om vi har forskellige former for mentale evner eller om vi mere simpelt har en mere eller mindre velsmurt hjerne, der kan bruges p√• forskellige ting? Den mest direkte m√•de at afg√łre dette p√•, er ved at se p√• korrelationer mellem de forskellige sub-tests i intelligensm√•linger. Hvis testresultater for en opgave, der tester for rumlig intelligens, korrelerer st√¶rkt med testresultater, der m√•ler matematiske f√¶rdigheder, s√• antyder det at disse evner har en f√¶lles rod, at de er placeret “downstream” fra f√¶lles √•rsager. Vil gode resultater p√• en test, f.eks. ordforr√•d, forudsige matematiske f√¶rdigheder? Ko-varierer de forskellige mentale evner?

En anden m√•de at se p√• dette p√•, er ved at m√•le negative effekter af sv√¶kkelser: Hvis en deprimeret person b√•de klarer sig d√•rligere end tidligere p√• hukommelse og koncetration, s√• antyder dette at, der er f√¶lles √•rsager til variationer i disse evner. Og det viser sig, at folk i overraskende grad klarer sig nogenlunde lige godt p√• de forskellige tests. Eller lige d√•rligt. Selvf√łlgelig med visse variationer mellem de forskellige test. Men uden at man kan p√•st√• at vores mentale evner er st√¶rkt specialiserede.

G

Vi ved altså, at forskellige intellektuelle evner varierer, men at de typisk ko-varierer eller korrelerer. Der er f.eks. en gradsforskel mellem sproglig intelligens og visio-spatial (rumlig) intelligens, men denne er forholdsvis lille, dvs. nogle få procent. Det har vist sig at stort set alle mentale evner korrelerer positivt. Det betyder, at men ikke har evner for matematik på bekostning af kreative evener. Gode matematiske evner er faktisk en nogenlunde god indikator for kreative evner.

Og man har alts√• fundet at de forskellig “items” i en standard intelligens test, de enkelte test elementer, korrelerede forholdsvis h√łjt. Det betyder, f.eks. at ens reaktionstider giver en god forudsigelse af, hvor stort ens ordforr√•d er. Og at forst√•elsen af almindelige ordsprog nogenlunde n√łjagtigt forudsiger ens matematiske evner.

Og da vi ved, at korrelationer antyder f√¶lles √•rsager, s√• er det noget som b√łr f√• os til at v√•gne lidt op: Det betyder, at bestemte √•rsager p√•virker en lang r√¶kke forskellige mentale evner, som ellers kunne t√¶nkes alene at v√¶re afspejlinger af speciel interesse, extra tr√¶ning eller specielle milj√ł faktorer, der virkede fremmende for disse. Den st√¶rke korrelation mellem mentale evner siger os alts√• at hjernens generelle sundhed og funktionsniveau er en v√¶sentlig faktor for alle de forskellige evner, der tilsammen afg√łre hvilken intelligens en iq-test vil angive. Denne faktor har man kaldt g for “general mental ability” (almen mental evne).

Det har som tidligere beskrevet vist sig at et bredt spektrum af kognitive evner er påvirkede ved klinisk depression. Det må derfor antages, at disse symptomer har en fælles rod og deler fælles årsager.

Selv om g er den faktor, der har indflydelse p√• flest specialiserede evner, s√• er det stadig ikke den eneste faktor, der afg√łr hvor godt man h√•ndterer de forskellige intellektuelle udfordringer. Man kan forst√• g som den mest almene og generelle faktor for intelligens, s√•dan at der under denne faktor er et hierarki at mere specielle evner eller egenskaber, der har et mere begr√¶nset og mere specifikt bidrag til intelligens.

Det giver s√•ledes god mening at fors√łge at finde m√•der at √łge b√•de g og at √łge mere sn√¶vert specialiserede evner. Begge dele bidrager til bedre funktion. Og omvendt s√• er det selvf√łlgelig meget vigtigt at forholde sig til at g netop er f√¶lles for vidt forskellige mentale evner og at det er vigtigt at finde ud af hvad, der begr√¶nser g og hvad, der fremmer g.

Komorbiditet orbog

Komorbiditet definition

Komorbiditet er den tekniske betegnelse for “flere lidelser p√• en gang”. Men det d√¶kker ikke de tilf√¶lde hvor man b√•de har diabetes 2 p√• grund af en usund livsstil og malaria p√• grund af et l√¶ngere ophold i √Ügypten. Komorbiditet ang√•r sygdomme og lidelser, der har f√¶lles √•rsager. Ogs√• i de tilf√¶lde, hvor man endnu ikke har afklaret hvad de f√¶lles √•rsager er.¬†

Komorbide lidelser

Komorbide lidelser er dermed de sygdomme, som ofte ses optræde sammen fordi de har fælles årsager. Depression og angst er således komorbide lidelser fordi deprimerede patienter også ofte har angst, ligesom angst patienter også ofte har depression. 

Komorbiditet psykiatri

Komorbiditeter præger i ekstrem grad psykiatriske lidelser. Dette tyder på at de forskellige psykiatriske diagnoser ikke er sygdomme på helt samme måde som f.eks. leverbetændelse, eller mavesår. P-faktor analyse har afdækket at en generel p-faktor disponerer for næsten al slag psykiatrisk sygdom, som f.eks. angst, depression, borderline personlighedsforstyrrelse, ADHD og misbrug af alkohol eller stoffer. 

Komorbiditet adhd

ADHD blev tidligere anset for at v√¶re en forstyrrelse af opm√¶rksomhed. I de senere √•r har man f√•et en mere pr√¶cis forst√•else af adhd og ser lidelsen som et udtryk for en sv√¶kkelse af hjernens eksekutive funktioner. Dette g√łr det langt lettere at forklare komorbiditet, som ses i forbindelse med en ADHD diagnose: F.eks. √łget afh√¶ngighed af nikotin/cigaretter og en √łget tendens til stofmisbrug.¬†

Komorbide diagnoser og komorbide patienter

Komorbide patiener er de mennesker, der lider af to sygdomme, som tager sig forskelligt ud, men som ofte optr√¶der sammen og som sandsynligvis har f√¶lles √•rsager. Et godt eksempel p√• komorbide patienter er “dobbelt diagnose” patienter, dvs. patienter, der b√•de lider af borderline personlighedsforstyrrelse og har en misbrugs problematik. Det har vist sig at v√¶re vanskeligt at skabe behandlingstilbud, der kan rumme disse patienter og give en effektiv behandling.¬†

 

Kilder:

Neisser, U.; Boodoo, G.; Bouchard, T. J., J.; Boykin, A. W.; Brody, N.; Ceci, S. J.; Halpern, D. F.; Loehlin, J. C.; Perloff, R.; Sternberg, R. J.; Urbina, S. (1996).¬†“Intelligence: Knowns and unknowns”.¬†American Psychologist. 51 (2): 77.