Ludomani og borderline personlighedsdforstyrrelse

Behandling af personer med ludomani eller spilleafh√¶ngighed er ofte kompliceret fordi klienten ogs√• har en personlighedsforstyrrelse. Problematisk spille-afh√¶ngighed skaber en r√¶kke problemer ift. f√łlelser, selvv√¶rd, sociale relationer, forhold m.m. og plager ca. et par procent af befolkningen i vesten. Og medvirker s√•ledes i mange tilf√¶lde til, hvad man normalt betragter som symptomer p√• borderline personlighedsforstyrrelse.¬†

Dette antal er langt mindre end antallet af personer, der ofte eller sjældent deltager i en eller anden form for spil eller gambling, hvor man kan vinde og tabe penge. Man vurderer f.eks. at 70-90 % af befolkningen i Nordamerika er i denne kategori.

Så hvad forklarer forskellen? Hvorfor bliver nogle dybt præget af deres lidenskab eller behov for spil? Hvad er sårbarhedsfaktorer for at udvikle ludomani? Tidligere har forskning vist at klienter med ludomani typisk har andre psykiske problemer, som f.eks. angst, misbrug eller depression. Men for en del forskellige forskere samler interessen sig omkring personlighedsforstyrrelser som en sårbarhedsfaktor for ludomani.

 

Spilleafhængighed og borderline personlighed

 

Meredith Brown fra Monash University i Australien, har set p√• en r√¶kke unders√łgelser for at afd√¶kke eventuelle m√łnstre i hvilke andre lidelser, der er typiske for folk med ludomani. Hun og hendes team fandt, at specielt personlighedsforstyrrelser var relevante for at forst√• klienter med ludomani. De som lider af ludomani deler nemlig typisk karaktertr√¶k med de, som har antisocial personlighedsforstyrrelse, borderline-, histrionisk- eller narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Specielt viste det sig at borderline personlighedsforstyrrelse er mere udbredt blandt de, som har problemer med ludomani sammenligned med de som har kontrol over deres spille-adfærd. Denne personlighedsforstyrrelse er desuden præget af ustabile forhold, impulsivitet, utilstrækkelig emotionel regulering og tendenser i retning af selvmordsadfærd.

Dette giver god mening fordi to grundlæggende træk ved borderline personlighedsforstyrrelse er relevant for ludomani: Impulsivitet og mangelfuld emotionel regulering. Disse to træk præger også en stor andel af de som har en ludomani-diagnose. (Bagby et al., 2008)

Unders√łgelsen (Brown et al., 2015) viste da ogs√•, at de samme biologiske og sociale faktorer er √•rsag til b√•de problematisk spille adf√¶rd og personlighedsforstyrrelser. Disse faktorer omfatter bla.a. et dysfunktionelt opv√¶kstmilj√ł i barndommen, risiko for misbrug (sex og/eller voldeligt), vanskeligheder i forhold til emotionel regulering, misbrug af alkohol eller stoffer, depression og angstlidelser. Personer i begge grupper er typisk pr√¶get af social isolation, vanskelige sociale relationer, lavt selvv√¶rd, oplevelser af h√•bl√łshed og dissociative tilstande.

Sp√łrgsm√•let er herefter om behandlingsmetoder anvendt til behandling af borderline personlighedsforstyrrelse som f.eks. dialektisk adf√¶rdsterapi (DAT) vil v√¶re en effektiv behandling for ludomain.

 

Kilder:

Meredith Brown, J. Sabura Allen & Nicki A. Dowling (2015): The Application of an Etiological Model of Personality Disorders to Problem Gambling

ScienceDaily (2014): Problem gambling, personality disorders often go hand in hand

R. Michael Bagby, David D. Vachon, Eric Bulmash, and Lena C. Quilty (2008):
Personality Disorders and Pathological Gambling: A Review and Re-Examination of Prevalence Rates