Mindfulness, emotionel regulering og hjertefrekvens-variationer

 
 
 

Introduktion til hfHRV og emotionel regulering

 
Emotionel regulering indg√•r i vores h√•ndtering af f√łlelser, reaktioner og hum√łr. Vores negative reaktioner kan ofte v√¶re en hindring for livskvalitet, for at f√• hverdagen til at fungere (f.eks. p√• grund af angst eller bekymringer), eller for at gennemf√łre vanskelige personlige projekter. Derfor er evnen til at h√•ndtere f√łlelser afg√łrende vigtig for, hvor godt vi i √łvrigt fungerer.
 

Emotionel regulering er ogs√• en n√łgle til at forst√•r hvorfor nogle mennesker bliver s√• overv√¶ldet af f√łlelses-reaktioner, at de har behov for behandling. F.eks. for depression, angst eller borderline personlighedsforstyrrelse. Disse diagnoser er eksempler p√• lidedelser, hvor mangelfuld emotionel regulering spiller en afg√łrende rolle for symptomer og funktion. En bedre forst√•else af og behandling for disse lidelser kr√¶ver, at vi bliver bedre til at afd√¶kke, m√•le og behandle disse symptomer.

 
 
 
 

M√•ling af emotionel regulering har l√¶nge v√¶ret mulig, men kun gennem omst√¶ndelige besvarelser af omfattende sp√łrgeskemaer, omfattende test og observationer. Nu tyder meget p√• at m√•ling af hjertefrekvenser kan udg√łre et m√•l for hvor godt en person er i stand til at h√•ndtere sine emotionelle reaktioner. At hfHRV m√•ling kan udg√łre en biomark√łr for god eller d√•rlig emotionel regulering.

 

Man kan ogs√• se forbindelsen mellem fysiologisk regulering og emotionel regulering som en yderlige bekr√¶ftelse af noget, som vi l√¶nge har vidst: At motion og fysisk tr√¶ning har en effekt p√• vores psykiske helbred og emotionelle tilstand.¬† Der er et stort overlap mellem fysiske helbred og psykisk helbred, og der er mange √•rsager til, at det n√łdvendigvis m√• v√¶re s√•dan. Men forbindelsen mellem hjertefrekvens variationer og emotionel regulering er meget specifik, og kan muligvis v√¶re et afg√łrende element i denne sammenh√¶ng.

 

Men hvorfor er der denne sammenh√¶ng, og hvordan fungerer det? Emotionel regulering har en del til f√¶lles med anden regulering, f.eks. regulering af en lang r√¶kke fysiologiske processer i vores organer. Fysiologisk og psykologisk regulering sker centralt i hjernen: Begge styres fra dele af hjernen i pr√¶frontal kortex, og deler i h√łj grad ressourcer.

Denne t√¶tte kobling er afg√łrende for, hvor alvorligt vi tager vores instinktive reaktioner. En lav grad af instinktiv reaktion giver et godt grundlag for at gennemf√łre planlagt adf√¶rd p√• trods af instinktive reaktioner p√• risiko. En h√łj grad af instinktiv reaktion, giver organismen en bedre chance for overlevelse og forplantning i situationer, som vores instinkter er udviklet til at h√•ndtere gennem vores¬† lange evolution√¶re fortid.

Et eksempel p√• det f√łrste, kan v√¶re vores h√•ndtering af risikoen for at blive afvist, n√•r vi s√łger forfremmelse, fors√łger at s√¶lge noget, eller p√• anden m√•de risikerer at lide nederlag. Med en lav grad af instinktiv limbisk reaktion kan man overh√łre signaler af denne art. Et eksempel p√• det modsatte er n√•r instinktiv aversion sikrer at vi ikke spiser fisk, der er lidt for gammel. Eller at vi reagerer tilstr√¶kkeligt kraftigt p√• muligheden for at producere afkom.

 

Måling af hjertefrekvens variationer  РhfHRV

 

Det som er interessant at se p√• her, er at denne balance kan m√•les som graden af hjertefrekvens variation. Dette er nemlig en type regulering, der ko-varierer med de mange andre former for fysiologisk og psykologisk regulering. Hjertefrekvensen varierer selvf√łlgelig som en funktion af, hvor meget vi arbejder. Alts√• f.eks. med en langt h√łjere frekvens under vores l√łbetur end n√•r vi sidder og l√¶ser. Dette er ikke specielt interessant.

Det er derimod de sm√• variationer af vores hjertefrekvens, der f√łlger m√łnsteret af vores ind- og ud-√•nding. Disse er udtryk for en styring af hjertet, der sigter p√• at g√łre kredsl√łbs funktionen lidt ‘billigere’ i drift, ved at √łge frekvensen mens trykket i kroppen er lavt. Denne styring sker fra hjernen og udg√łr en del af den samlede regulerings-funktion, der udg√•r fra pr√¶frontal kortex. Det er alts√• samme dele af hjernen, der er aktiv, n√•r man fors√łger at h√•ndtere en d√•rligt hum√łr eller en stigende fornemmelse af depression, efter at man er blevet afvist.

Dette betyder, at man fysiologisk kan m√•le, hvor godt ens emotionelle regulering fungerer ved at se p√• hjertefrekvens variationer. Eller mere n√łjagtigt: Dde h√łjfrekvente variationer, der f√łlger vejrtr√¶kningen. Dette kaldes hfHRV m√•linger og giver et indeks for hvor st√¶rk ens pr√¶frontale reguleringsfunktion er p√• det tidspunkt, hvor man m√•ler. I nogle tekster kaldes samme m√•ling for vmHRV, fordi reguleringen sker gennem vagus-nerven: vagally mediated heart rate variability.

Det er denne forbindelse, som g√łr lav hfHRV til en brugbar proxy (repr√¶sentation) af ringe evne for emotionel regulering og en biomark√łr for de vanskeligheder og diagnoser, der er pr√¶get af ringe emotionel regulering (f.eks. borderline personlighedsforstyrrelse, depression, angst).

 
 
 

Måling af emotionel regulering

 

Unders√łgelsen fandt at der var en negativ – omvendt proportional – forbindelse mellem hvile-hfHRV og egne opgivelser (i sp√łrgeskema) af problemer med emotionel regulering i hverdagen. Ringe regulering af hjertefrenkvens er s√•ledes et m√•l for ringe emotionel regulering.

Emotionel regulering blev m√•l med en DERS unders√łgelse (Difficulties in Emotion Regulation Scale), best√•ende af 36 sp√łrgsm√•l¬† og seks sub-skalaer, der hver m√•ler forskellige aspekter af emotionel regulering. For eksempel skal man angive (1 til 5 v√¶rdi) ens vurdering af en r√¶kke sp√łrgsm√•l. Som f.eks. “N√•r jeg er ude af balance, s√• s√łrger jeg for at v√¶re bevidst om mine f√łlelser” (“when I’m upset, I acknowledge my emotions“).

De seks forskellige sub-skalaer udg√łres af:

  • Manglende accept af f√łlelser
  • Vanskeligheder med at gennemf√łre m√•lrettet adf√¶rd ved negative f√łlelser
  • Manglende f√łlelsesm√¶ssig bevidsthed
  • Vanskeligheder med kontrol over impulsive reaktioner
  • Manglende strategier for kontrol over f√łlelser
  • Manglende emotionel klarhed
 
 
 

Emotionel Mindfulness

 
Unders√łgelsen fandt en klar sammenh√¶ng mellem tre forskellige m√•l for emotionel regulering: Emotionel klarhed, evne og tilb√łjelighed til impulskontrol og evne til at gennemf√łre m√•lrettet adf√¶rd p√• trods af negative f√łlelser:
  • Emotionel klarhed kan beskrives som et m√•l for, hvor godt man forst√•r sine f√łlelser: Lav emotionel klarhed angiver, at man er forvirret over egne reaktioner. Og h√łj emotionel klarhed angiver, at man pr√¶cis ved, hvad man f√łler.
  • Impulskontrol aspektet angiver, at man oplever sine f√łlelser som overv√¶ldende, og at man ikke synes, at man har nogen kontrol over sine reaktioner.
  • M√•lrettet adf√¶rd angiver, at man er i stand til at f√• gjort sit arbejde (ved at ignorere emotionelle reaktioner), og at man stadig godt kan koncentrere sig, selv om man reagerer f√łlelsesm√¶ssigt.
 

Som man kan se, d√¶kker disse kategorier meget godt, hvad man mere bredt opfatter som mindfulness. Og unders√łgelsen giver fin mening, set i sammenh√¶ng med behandlings-programmer, der har mindfulness tr√¶ning som et element.

Og unders√łgelsen bekr√¶fter, at de med en lav hjertefrekvens variation udviser en ringere evne for h√¶mmende kontrol end de, som udviser en h√łj hjertefrekvens variation. Dette ses som en bekr√¶ftelse af en antagelse om, at de med lavere hfHRV er ude af stand til at h√¶mme impulsiv adf√¶rd, der optr√¶der i sammenh√¶ng med negative f√łlelses-reaktioner.

Den st√łrste forskel, man fandt i sammenligning mellem personer med h√łj og lav hfHRV, var, at de med lav hfHRV havde en d√•rlig score for m√•lrettet adf√¶rd ved negative f√łlelser. Dette ses som en bekr√¶ftelse af, at ringe emotionel regulering typisk f√łrer til, at man oplever st√łrre vanskeligheder i forhold til at koncentrere sig om, og gennemf√łre m√•lrettet adf√¶rd, n√•r man oplever negative f√łlelser.

 
 

Forbehold

 

Unders√łgelsen blev gennemf√łrt med den type fors√łgspersoner, som er lettest at f√• kontakt til og motivere: Studerende. Dette udg√łr muligvis en svaghed, og det ville styrke antagelserne, hvis man kan opn√• samme resultat med en mere bredt repr√¶sentativ gruppe af fors√łgspersoner.

Man kan ogs√• l√¶gge m√¶rke til, at selv om forbindelsen mellem hfHRV er st√¶rk, s√• er den ikke perfekt. Dette kan der v√¶re flere interessante grunde til. F.eks. kan det v√¶re udtryk for at forbindelsen afh√¶nger af tendenser til rumination (rugende problem-fokuseret tankegang) og/eller tendenser til angst. Det er ogs√• muligt at intelligens, kreativitet, f√¶rdigheder i emotionel regulering udg√łr en sv√¶kkende inflydelse p√• denne forbindelse. Alts√• s√•dan at f.eks. gode f√¶rdigheder i emotionel regulering kompenserer for en relativt ringe fysiologisk regulering.

Dette tyder på, at en behandlingsindsats med træning af færdigheder emotionel regulering kan være vigtigt element i  terapi og behandling af en række psykiske lidelser.

 
 
 
 

Kilder:

 
 
 
DeWayne P. Williams, Nicole R. Feeling, LaBarron K. Hill, Derek P. Spangler, Julian Koenig og Julian F. Thayer (2015): Resting Heart Rate Variability, Facets of Rumination and Trait Anxiety: Implications for the Perseverative Cognition Hypothesis