Narcissist og alkoholiker

 
 
Narcissister vil ikke altid fremst√• som narcissister. Ofte er deres liv bygget op omkring strategier, der kan g√łre det vanskeligt at vurdere, deres indsats og deres evner. Dette skyldes typisk en afgrundsdyb mangel p√• selvtillid. Og udtrykker sig gennem vedligeholdelsen af en r√¶kke centrale livs-problemer, der dels kan skabe store problemer, men ogs√• giver narcissisten et kendt terr√¶n at m√łde alle trusler mod selvet i. Et typisk eksempel p√• et problem, der har denne funktion er alkholisme.
 
Man b√łr i den situation sp√łrge sig selv: Er der nogen evidens for at den k√¶re narcissist faktisk √łnsker at l√¶gge sin alkoholisme bag sig? Har der f.eks. v√¶ret perioder, med √¶dru livsf√łrelse, som han eller hun rent faktisk savner, opfatter som en mere lykkelig tid og √łnsker at reetablere? Eller er alle √¶dru perioder et kortvarigt eksperiment, der slutter s√• snart at narcissisten bliver m√łdt med krav om at leve op til samme regler og standarder for opf√łrsel og indsats som alle andre raske personer.
 
Hvis dette er tilf√¶ldet, hvad er s√• chancen for, at det vil lykkes at f√łre en √¶dru tilv√¶relse over l√¶ngere tid ved n√¶ste fors√łg?
 
Er der noget, der har √¶ndret den grundl√¶ggende tendens til at s√łge tryghed i kaos og i det komplicerede virvar af problemer, der skabes, n√•r man med alkohol saboterer sin egen evne til at handle rationelt?
 
Det er for en narcissist typisk langt mere s√•rende og smertefuldt at blive afsl√łret i sit mangel p√• mod, end det er at tilst√• at have drukket. Derfor vil alkohol og de undskyldninger, der helt automatisk opst√•r og som helt automatisk accepteres af omgivelserne (dig) altid v√¶re mere tiltr√¶kkende end en tilv√¶relse som √¶dru, der er fuld af kedelige forpligtelser.

narcissist og alkoholiker

 

Narcissisme forsvarsmekanismer

Det er tvivlsomt om traditionel psyko-terapi er et specielt effektivt middel for den samling af problemer, der præger kombinationen af narcissime og alkoholisme. Men det er ikke udelukket at man af omveje kan nå gode resultater.
 
S√• hvorfor er traditionel psykoterapi ikke en god l√łsning? Dette skyldes den grundl√¶ggende motivation, der er en del af situationen ved kombineret alkholisme og narcissisme. Man er m√•ske motiveret for fremskridt, men denne motivation folder sig ud i en livserfaring, en forestillingsverden og en r√¶kke overbevisninger, der modvirker den normale psykoterapeutiske process. Centralt i disse overbevisninger er en n√¶sten total mangel p√• mod og selvtillid, der har en destruktiv effekt p√• deltagelsen i terapien.¬†

Dette skyldes forsvarsmekanismer, der er udviklet som response p√• nederlag, svigt og andre dysforiske oplevelser. Disse oplevelser bliver omsat i tendenser til undg√•else, der tjener til at undg√• flere nederlag. Det er derfor ikke specielt tydeligt at narcissisten er pr√¶get af angstreaktioner. I stedet ses blot en r√¶kke tilf√¶lde, hvor undg√•else kan v√¶re en forklaring p√• adf√¶rden. Undg√•else der ikke er pr√¶get af angst, men er vanem√¶ssig adf√¶rd, der beskytter mod angst. Forbruget af alkohol er en del af dette m√łnster: Man undg√•r at blive vurderet for sin indsats, pr√¶stationer, personlighed og fremtid: “Jeg var vist lidt fuld”.¬†
 
Den samme type undg√•else vil ofte pr√¶ge motivation for at gennemf√łre et terapeutisk forl√łb. Det er lidt som en klient i psykoterapi, som ikke egentlig √łnsker at v√¶re i terapi og ikke egentlig √łnsker at forandre sig. Men som af en eller flere grunde antager at det er n√łdvendigt at forstille sig for at undg√• andre problemer. For eksempel, hvis man v√¶lger at deltage i par-terapi for at et forhold kan forts√¶tte, men ikke har det fjerneste √łnske om at udvikle en bedre basis for forholdet. Der kan v√¶re andre grunde til at v√¶lge terapi, som f.eks. at man √łnsker at tage sig selv alvorligt omkring traumer og negative tendenser.¬†
 
Psykoterapien bliver alts√• et middel til at n√• andre m√•ls√¶tninger, men opfattes ofte som v√¶rdil√łs i sig selv. Og deltagelsen bliver af samme grund fodsl√¶bende og pr√¶get af l√łgn og forstillelse. Og n√•r den terapeutiske process stille for h√łje krav, vil den bliver typisk opfattet som u√łnsket process, der ikke kan slutte hurtigt nok. Narcissisten vil i disse situationer typisk have det som en 11 √•rig dreng, der efter 30 minutter af en skoletime kun kan t√¶nke p√•, hvor meget sjovere der er uden for skolen.
 
Den narcissistiske alkoholiker er med andre ord sv√¶rt tilfreds med sin tilv√¶relse, som den er. Dette skyldes to grundl√¶ggende forhold: Narcissisten har gode erfaringer med fuldskab, da den typisk d√¶kker over de mere alvorlige mangler i hans eller hendes karakter. Og narcissiten har typisk d√•rlige erfaringer med en tilv√¶relse med √¶druelighed, da denne typisk udg√łr en langtrunken serie af smertelige nederlag, ydmygelser og afl√łringer, hvor det langsomt bliver klart hvor d√•rligt han eller hun fungerer.
 
Man kan ogs√• l√¶gge m√¶rke til at denne form for alkoholisme ikke beh√łver at v√¶re pr√¶get af vild fuldskab, t√¶t druk eller et massivt forbrug af alkhol. Det v√¶sentlige er at man kan f√• en r√¶kke forsvarsmekanismer til at fungere, ved at v√¶re “lidt fuld” i situationer, hvor det kan hindre at man er i fare for at komme til kort i egne eller andre √łjne. Og her er det typisk tilstr√¶kkeligt, at man blot er m√¶rkbart p√•virket.¬†
 
Det er klart, at det kan give en smule v√¶rdighed, at en √¶dru alkoholiker kan st√• op, g√• p√• arbejde, fungere sammen med √¶dru mennesker. Og at dette kortvarigt kan motivere til fortsat √¶druelighed.¬†Derfor kan man ofte f√• en kort periode med fremskridt og lovende takter. Disse udg√łr desuden et passende supplement til rollen som et ‘sympatisk’ og offer for alkoholisme. Men s√• snart at det bliver klart at narcissisten har mistet sit vante udvalg af undskyldninger, som er blevet udviklet og op√łvet gennem mange √•r, s√• vil livet som √¶dru miste sin glans.
 
V√¶rdien af √¶dru perioder er s√•ldes ofte, den grad af omsorg, tilgivelse og opm√¶rksomhed man kan opn√• i de efterf√łlgende druk-perioder. Dette kodes i de √¶dre perioder som en validering af ens behov for hj√¶lp og omsorg. Disse opfattelser giver senere giver en basis for selvsabotage i en sikker forvisning om at andre vil holde h√•nden under √©n.
 
Dette kan ogs√• ses som et vakkelvorent fors√łg p√• at udvikle sig: N√•r narcissisten ikke selv magter at gennemf√łre en langsom personlig udvikling, s√• vil det typisk v√¶re en klar og smertelig oplevelse af et behov for andre hj√¶lp. Attraktionen ved andres omsorg er bla.a. baseret p√• en manglende tillid til egne evner til at grave sig ud af sine problemer. Alts√• det man i DAT kender som ‘aktiv passivitet’, hvor ens indsats og bestr√¶belser for personlig udvikling alene er rettet mod fors√łg p√• at motivere andre til at g√łre noget for ens udvikling. Dette kan anskues som en skamfuld strategi for at ‘snyde’ sig til personlig udvikling, men er m√•ske mere n√łjagtigt opfattet som en patologisk mangel p√• selvtillid.
 
Dette skyld ogs√• at andre omsorg er rettet mod de mest i√łjnefaldende adf√¶rdsproblemer (alkoholismen) men ikke de dybere personligheds mangler, der er vanskeligere at se klart, vanskeligere at forholde sig til, vanskeligere at indr√łmme eksistensen af, vanskeligere at komme med gode r√•d om og vanskeligere at f√łle optimisme i forhold til at de kan ‘fikses’.
 
En vurdering af andre menneskers karakter vil typisk best√• i en vurdering af, hvor meget denne person har brug for at opretholde en sv√¶rm af problemer, der kan d√¶kke for de karakter-problemer, som narcissisten er ekstremt s√•rbar over for at f√• afsl√łret.
 
Det som narcissisten typisk frygter mest er at blive afsl√łret i sine narcissistiske tr√¶k: At blive afsl√łret i de egentlige svagheder i ens karakter, manglende mod til bare at fors√łge, og en manglende tro p√• egen indsats, manglende tro p√• andres k√¶rlighed og omsorg, manglende tro p√• egne muligheder for at blive tilgivet sin adf√¶rd.
 
Det er sv√¶rt at beskrive narcissister n√łjagtigt uden at blive meget nedg√łrrende i forhold til deres adf√¶rd, valg og karakter. Dette er ikke udtryk for at terapeuter er specielt onde ved narcissiter. Ogs√• selv om det kan ske at irritation i sj√¶ldne tilf√¶lde kan motivere deres formuleringer. Det er ogs√• udtryk for at narcissisme er i modstrid med en r√¶kke meget centrale sociale normer, og at afvigelser fra disse normer stort set altid medf√łrer dybe oplevelser af skam og udst√łdelse. At h√•ndtere disse tendenser er alts√• vanskeligt allerede i kraft af deres karakter.
 
En bedre m√•de at anskue det p√• er at se p√• narcissisme, som en af de mest modbydelig f√¶lder, man som menneske kan g√• i: Det er kombinationen af at tillade disse skamfulde tr√¶k og at man bagefter d√¶kker, skjuler og lyver om dem at man kommer i en n√¶ste umulig situation. Ikke bare har man skaffet sig nye alvorlige problemer, men man har ved samme lejlighed s√łrget for at g√łre det ekstremt dyrt at skaffe sig hj√¶lp til at komme ud af problemerne. Alkohol er typisk et relativt leth√•ndterligt problem i forhold til denne dybere, m√łrkere og mere grundl√¶ggende problematik.
 
Af samme grund er det n√łdvendigt med en lang forberedelse, hvor selvet styrkes, inden at den egenlige terapeutiske process kan begynde: Individet m√• langsomt tilk√¶mpe sig sejre i forhold til selvstyrke, selvkontrol og selvtillid. En s√•dan personlige udvikling kan p√• sigt give et fundament for en fortsat process, og er en prim√¶r og n√łdvendig foruds√¶tning for yderlige udvikling.