Narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse (fra eng.:narcissistic personality disorder) er en personlighedsforstyrrelse, der er pr√¶get af overdrevne oplevelser af personlig betydning og en overdreven trang til at opn√• personlig beundring.¬†Personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse (ofte kaldet narcissistisk karakterforstyrrelse) har ogs√• ofte vanskeligt ved at udvise empati for andre mennesker og er ofte meget lidt interesserede i at udvise omsorg eller st√łtte, men mindre at det tjener et personligt form√•l, som f.eks. at opn√• status eller opm√¶rksomhed.

Man kan ogs√• finde grandiose borderline personlighedsforstyrrelse symptomer, men disse er som regel ikke s√• dominerende i symptombilledet som ved¬†narcissistisk personlighedsforstyrrelse.¬†Et typisk tr√¶k ved narcissistisk personlighedsforstyrrelse er en forholdsvis st√¶rk og konstant jagt p√• opm√¶rksomhed eller ligefrem ber√łmmelse.

De seneste unders√łgelser viser at narcissistisk personlighedsforstyrrelse er forbundet med reduceret volumen af pr√¶frontal kortex, ringere eksekutive funktioner og derfor ringere selvkontrol.

Det som er overraskende for de fleste mennesker, er at manglende selvkontrol ikke rammer i form af adfærd, der kan synes ude af kontrol. Derimod giver den manglende selvkontrol plads til kortsigtet adfærd, der ville blive sorteret fra, hvis der var overskud til mere omtanke, flere hensyn og en mere langsigtet og socialt accepteret adfærd. 

N√•r de eksekutive funktioner ikke fungerer optimalt bliver en r√¶kke hensyn forholdsvis stedmorderligt behandlet, og individet vil over tid typisk belaste alle sine sociale relationer med “hensynsl√łs” adf√¶rd, som skaber skuffelser, oplevelser af svigt eller svig.¬†

Reduceret eksekutiv funktion har ogs√• et andet u√łnsket resultat: √ėget s√•rbarhed og √łget tendens til negative f√łlelser. Det er fordi det limbiske system kan blive mere aktivt n√•r pr√¶frontal kortex er mindre aktiv. Det limbiske system er udgangspunktet for instinktive impulser, bekymringer, negative automatiske tanker og selvkrik.¬†

Pfc og det limbiske system fungerer i et mods√¶tningsforhold, hvor en af parterne p√• skift dominere adf√¶rd og aktivitet. Derfor vil ringere pfc-funktion give plads til flere negative impulser og negative f√łlelser.¬†

Det kan v√¶re i form af depressive tanker, bekymringer, selvkritik, trang til alkohol eller stimulanser. Eller mange andre negative oplevelser, d√•rlige vaner eller hensynl√łse adf√¶rdsformer.¬†


narcissistisk personlighedsforstyrrelse

 

Behandling af narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Behandling af narcissistisk personlighedsforstyrrelse er ikke altid mulig, mest fordi personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse p√• grund af deres lidelse har vanskeligt ved at acceptere, at de har brug for hj√¶lp: Det strider voldsomt mod deres selvbillede, at de skulle have behov for behandling, eller at noget skulle v√¶re galt med deres livsf√łrelse.

Individets selvbillede er oftest bygget op omkring et dybtf√łlt behov for at beskytte sig mod oplevelser af nederlag, kritik eller udst√łdelse. I kombination med en ringe reguleret social adf√¶rd kan dette give en r√¶kke paradoksale tr√¶k og frapperende mods√¶tninger mellem adf√¶rd og opfattelser.

 

√Örsager til narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Reduceret pr√¶frontal hjernefunktion er som n√¶vn en faktor for udvikling af narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Men opv√¶kstmilj√ł synes ogs√• at v√¶re en afg√łrende faktor. Dette giver god mening, da et belastende opv√¶kstmilj√ł dels kan aflede ressourcer fra en normal personlig udvikling og desuden gennem stressbelastninger kan f√łre til reduceret eksekutiv kontrol og √łget s√•rbarhed.

Ca. 1 % af befolkningen synes at være ramt, og mænd og unge er mere ramt end andre demografiske grupper. 

Mennesker med en narcisistisk personlighedsforstyrrelse kan ofte også opfylde de diagnostiske kriterier for en anden type personlighedsforstyrrelse, som f.eks. histrionisk personlighedsforstyrrelse.

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse¬†blev f√łrst beskrevet af psykoanalytikeren Robert Waelder, som skrev meget om k√¶rlighedens psykologi.¬†¬†

Symptomer på narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Der findes næsten ingen forskning, der giver indblik i det neuropsykologiske grundlag for narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Et enkelt fMRI studie (Nenadic et. al, 2015) har dog fundet at narcissistisk personlighedsforstyrrelse korrelerer med reduceret volumen af grå substans i præfrontal kortex.

Dianosen stilles derfor p√• basis af besvarelsen af sp√łrgeskemaunders√łgelser og klinisk vurdering af symptomer. De kliniske kriterier for narcissistisk personlighedsforstyrrelse kan beskrives ved de tr√¶k og symptomer som personer med lidelsen vil opleve eller udvise:

  • Vil have en overdreven f√łlelse af egen betydning
  • Har en f√łlelse af ret og status
  • Kr√¶ver konstant, overdreven beundring’
  • Sygeligt behov for opm√¶rksomhed og bekr√¶ftelse
  • Forventer at blive anerkendt som overlegen ikke i kraft af f√¶rdigheder eller pr√¶stationer, men i kraft af sin personlighed
  • Overdriver sine pr√¶stationer, f√¶rdigheder og talenter
  • Er optaget af fantasier om succes, magt, glans, sk√łnhed eller det perfekte liv
  • Har en tro p√• egen overlegenhed og vil derfor kun knytte sig til mennesker, der er lige s√• specielle
  • Ringeagter andre mennesker, fordi de opfattes som mindrev√¶rdige
  • Forventer speciel behandling eller at blive favoriseret
  • Udnytter kynisk andre til at opn√• det, de √łnsker
  • Mangler evnen til at anerkende andres behov og f√łlelser
  • Er ofte misundelig over for andre og tror samtidig at andre misunder dem
  • Arrogant eller hovmodig adf√¶rd i sociale situationer
  • Egoistisk personlighed
  • Insisterer p√• at have det bedste af alt – for eksempel den bedste bil eller kontor
  • Samtidig har personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse problemer med at h√•ndtere alt, hvad de opfatter som kritik
  • Bliver let ut√•lmodige eller vrede, n√•r de ikke modtager s√¶rlig behandling
  • Har betydelige sociale problemer og f√łler sig let svag eller svigtet
  • Reagerer med vrede eller foragt
  • Har sv√¶rt ved at regulere f√łlelser og adf√¶rd
  • Har ringe og ustabil selvkontrol, specielt i forhold til emotionel regulering
  • Oplever store problemer med stress
  • Har sv√¶rt ved at gennemf√łre tilpasning til forandring
  • F√łler sig deprimeret, n√•r de ikke opn√•r en f√łlelse af perfektion
  • Har hemmelige f√łlelser af usikkerhed, skam, s√•rbarhed og ydmygelse

Narcisisme, selvkontrol og fleksibilitet

Manglende fleksibilitet ser ud til at v√¶re en central faktor i narcisistisk personlighedsforstyrrelse. Der er en st√¶dighed omkring valg og vaner, der kan synes ekstrem og i nogle tilf√¶lde selvdestruktiv. Det er let at se disse tr√¶k som et udtryk for, at en person har for meget selvkontrol. At det er for let for en person at fastholde en beslutning og gennemf√łre den p√• trods af modstand, advarsler og negative konsekvenser. Dette er ogs√• st√łttet af kulturelle str√łmninger, der ud fra √¶ldre psykodynamiske forst√•elser ser selvkontrol som et negativt tr√¶k.

Dette er dog ikke noget, der bliver bekr√¶ftet n√•r man unders√łger patienter med narcisistisk personlighedsforstyrrelse. I stedet viser det sig, at der er reduktion af gr√• masse i pr√¶frontal cortex og ogs√• visse √¶ndringer af den hvide masse i pfc. Dette tyder st√¶rk p√•, at manglende selvkontrol udg√łr en faktor for narsicisistisk personlighedsforstyrrelse, og ikke at NaPD skyldes √łget selvkontrol.¬†

Men hvordan kan man forst√• dette f√¶nomen, som synes at v√¶re selvmodsigende? N√łglen til at forst√• dette er, at opm√¶rksomhedskontrol og selvkontrol af adf√¶rd er en n√łdvendig faktor, for at man kan udvikle alternativ adf√¶rd og nye vaner. Det kr√¶ver ressourcer at udvikle ny vanem√¶ssig adf√¶rd til brug i forhold til opgaver og udfordringer. Det kr√¶ver overskud, og det kr√¶ver, at man er motiveret for at bruge dette overskud p√• at udvikle ny adf√¶rd. S√• hvis man er forholdvis d√•rligt funderet og har begr√¶nsede ressourcer, vil man naturligt v√¶re tilbageholdende i forhold til at udvikle alternative responser. Og vil derfor typisk mangle den fleksibilitet, som disse alternativer resulterer i: Man vil v√¶re tilb√łjelig til at v√¶lge den etablerede vanem√¶ssige response, som faktisk er til r√•dighed.

S√• den manglende fleksibilitet harmonerer alts√• med observationer af fysiologiske afvigelser i pr√¶frontal kortex, n√•r man ser fleksibilitet som udtryk for tilstr√¶kkelige regulerings-ressourcer. Det er en simpel f√łlge af den almindelige √łkonomi model for selvkontrol eller egen-regulering, der viser, hvordan og hvorfor regulerings-ressourcer f√łrer til fleksibilitet og begr√¶nsede ressourcer f√łrer til begr√¶nset fleksibilitet.

Denne forst√•else angiver ogs√• at transdiagnostisk behandling for neuroticisme b√łr v√¶re en lovende behandlingsmodel for narcisistisk personlighedsforstyrrelse: Behandling for neuroticisme er fokuseret p√• at nedbringe emotionel s√•rbarhed, emotionelt fokuseret coping og ekstreme reaktioner p√• negative oplevelser. Dette kan lette belastningen for en person med narcisistiske tendenser, neds√¶tte “forbrug” rettet mod h√•ndtering af negative emotionelle reaktioner. Reduceret emotionel s√•rbarhed vil derfor √łge tilg√¶ngeligheden af regulerings-ressourcer og skabe √łget fleksibilitet, empati, forst√•else og social tilpasning.




Kilder:

Igor Nenadica, Daniel G√ľllmarb, Maren Dietzeka, Kerstin Langbeina, Johanna Steinkea & Christian Gaser (2015): Brain structure in narcissistic personality disorder: A VBM and DTI pilot study