Negative f√łlelser som √•rsager til stress

Der er mange √•rsager til oplevelser af stress. En af dem handler om vores m√•der at se verden p√•. Det vil sige, om hvordan vi v√¶lger at tolke verden. Herunder hvor positivt eller negativt, vi v√¶lger at se p√• situationer og h√¶ndelser. Bortset fra at det faktisk viser sig, at vi ikke rigtigt har noget valg i traditionel forstand. At vores hjernes konstitution i h√łj grad bestemmer, hvor negativt eller positivt vi ser p√• verden.¬†¬†

f√łlelser √•rsager til stress

Negative f√łlelser og eksekutive funktioner

Den folkelige forklaring p√• overdrevne negative f√łlelser har l√¶nge v√¶ret noget i retning af, at nogle personer bare er for pesimistiske, for bekymrede eller bange for at noget skal g√• galt. Eller endnu v√¶rre: at de lider af en overdreven selvmedlidenhed.¬†¬†

Disse forklaringer er dårlige på mange måder. Dels fordi de savner et solidt grundlag. De er mest bare gæt eller fordomme. Men også fordi de ikke leverer nogen konstruktiv metode, der kan hjælpe en selv eller andre til at se mindre negativt på verden.  

Der er dog dukket en noget bedre forklaring op som ikke lider under disse problemer. Man har længe vidst at en stor del af væres angst, vrede, bekymring  og negative reaktioner skyldes aktivitet i hjernens amygdala. Og nu har man kunne måle, hvordan amygdala og andre dele af det limbiske system hæmmes, når du bruger din selvkontrol og aktivtiverer præfrontal kortex (PFC).  

Alts√• ikke bare ved at du kontrollere dine f√łlelser eller din opm√¶rksomhed. Men s√•dan at enhver form for selvkontrol skruer ned for blusset i de dele af hjernen, som producerer negative tolkninger, bekymringer, angst og vrede. So jo mere du kan √łge aktivitets niveauet i pr√¶frontal kortex, jo mindre vil din tendens til negative tanker blive.¬†¬†

Hvordan og hvorfor det hænger sådan sammen, kan du lære mere om på i denne artikel om borderline symptomer.  

Det vigtigste ved denne forklaringsmodel er at det bliver langt lettere at finde m√•der at rette op p√• tendensen til negative oplevelser. Faktisk vil alt, hvad der styrker dine eksekutive funktioner og selvkontrol virke i den retning. Det vil sige, at du kan reducere din tendens til negative tanker ved at s√łrge for, at du f√•r bedre s√łvn. Eller du kan tr√¶ne mindfulness, som √łger din opm√¶rksomhedskontrol. Eller du kan g√łre en indsats for at f√• et mere stabilt blodsukker niveau. Faktisk er der en lang r√¶kke ting, som indvirker p√• hvor god og stabil din PFC funktion er. Og de vil alle √łge eller reducere din tendens til negativ t√¶nkning.¬†¬†

S√• er det i sidste ende aligevel et valg om vi ser negativt eller positiv p√• verden? Efter denne model bliver svaret: B√•de og! Det er en r√¶kke faktorer, som vi ikke realistisk har nogen indflydelse p√•. Vores genetiske disposition, vores opv√¶kstmilj√ł og det s√¶t vaner, som vi udvikler tidligt i vores tilv√¶relse. Ogs√• vores generelle helbredstilstand er en vigtig faktor.¬†¬†

Omvendt er der en lang r√¶kke faktorer, som faktisk er under vores egen indflydelse. Den vigtigste er uden tvivl vores sundhedsadf√¶rd generelt. Og vores hjerne-relevante sundhedsadf√¶rd i s√¶rdeleshed. Alts√• ting som tr√¶ning, kost, s√łvn og h√•ndtering af stress. Og selvf√łlgelig ogs√• h√•ndtering af stimulanser alkohol, stoffer og visse typer medicin.¬†¬†

Det vil i sidste ende sige, at vi faktiske har en slags valg, med hensyn til hvor negativt vi ser p√• vores omverden. Det er bare ikke helt s√• enkelt som i den folkelig opfattelse. Det er derimod et sp√łrgsm√•l om en lang r√¶kke valg og fravalg. Om tr√¶ning, selvdiciplin og fravalg.¬†