Otto Kernbergs psykodynamiske teori om borderline lidelsen

 
 

De fleste behandlingstilbud rettet mod personlighedsforstyrrelser bygger p√• et fundament af kognitiv terapi og kognitive teorier om personlighed. Dialektisk Adf√¶rds Terapi er f.eks. en tilpasset version af kognitiv terapi for depression, men med mange tilpasninger og elementer hentet fra en r√¶kke andre bidrag, som f.eks. psykodynamisk terapi, dialektisk fiolosofi, zen-budhistisk t√¶nkning, den √łstlige l√¶re om mindfulnes og vestlige versioner af samme.

Men i en lang √•rr√¶kke forstod man personlighedsforstyrrelser ud fra en psykoanalytisk og psykodymamisk t√¶kning og teorier. Disse teorier var i mindre grad baseret p√• laboratorie fors√łg, og mere et udtryk for kliniske erfaringer og en indsigt i adf√¶rd og t√¶nkning hos patienterne.

Den psykodynamiske forståelse af personlighed bygger på en række bidrag af de tidlige pionerer inden for psykoanalyse: Freuds teori og libido, Jacobsons ego psykologi, Hartmanns teori om ego-funktioner og objekt relations teori udviklet af Margereth Mahler og  Melanie Klein.

Kernbergs teori har f√łrst og fremmest vundet udbredelse blandt praktiserende (kliniske-) psykologer og specifik psykoanalytisk forskning.

Freud selv var influeret af en mekanistisk og deterministisk tankegang der dominerede tysk fysiologi i 1800-tallet. Dette bet√łd at alle psykologiske processer blev opfattet som ‘mekanismer’ med en bestemt process og et resultat, der var determineret af denne specifikke process. Alle sindets f√¶nomener, selv fejltagelser, blev betragtet som p√• forh√•nd determinerede af disse processer. Og de kunne alle reduceret til udtryk for de fysiologisk og fysiske processer, der indgik i deres funktion. Denne determinisme var mest ekstrem de tidlige formuleringer af psykoanalysen, men man kan ogs√• i sener psykodynamisk t√¶nkning finde en r√¶kke forst√•elser, der er direkte relateret til en ‘mekanistisk’ opfattelse af sindet.

I Kohuts teori om personlighedsforstyrrelser ses det ved den grundlæggende struktur, der antages at udvikle sig i klar definerede stadier og faser, der hver kan gå galt på deres specifikke måde, og med hver deres specifikke resultat.

 
borderline splitting
 
 

I stedet for at se p√• de specifikke begivenheder som isolerede fakta, s√łger man at se dem i en kontekst af kognitive og f√łlelsesm√¶ssige funktioner og temperement: Det er ikke de enkelt begivenheder eller individer, der internaliseres, men derimod den personlige og subjektive opfattelse af disse individer og begivenheder. En livs-historie er alts√• st√¶rkt pr√¶get af ens personlighed, fordi man internaliserer alt gennem en r√¶kke personlige ‘filtre’. der udtrykker ens personlighed.

Den mindste enhed i denne process er dyaden mellem selv og objekt. Disse dyader vil over tid internaliseres, integreres og inds√¶ttes i en hierarkisk orden. Det er denne integrations-process, der over tid f√łrer til dannelsen af en personligheds-struktur, med elementer som id, ego og super-ego.

Denne process f√łrer normalt til en velfungerende og sund personlighed: Den varige struktur af adf√¶rdsm√łnstre, typiske tanke-m√łnstre, vanlige f√łlelsesm√¶ssige reaktioner, motivationer og m√•der at forholde sig til andre mennesker, der er karakteristisk for ethvert unikt individ.

Hvis processen er tilstr√¶kkeligt forstyrret¬† vil det f√łre til en forstyrret personlighed. Eller en personligheds-forstyrrelse, i den moderne psykiatriske sprogbrug. Det er i denne teori specifikt udtryk for udviklings-forstyrrelser, der angiver at en personlighedsforstyrrelse er en passende diagnose.

Den normale udvikling af personligheds-strukturen foreg√•r naturligt nok i en r√¶kke faser og stadier. Forstyrrelser vil have deres virkning p√• personligheds-strukturer if√łlge det stadie de forekommer p√•: Tidlige forstyrrelser vil have en mere gennemgribende effekt og medf√łre dybere afvigelser, mere alvorlig psykopatologi og v√¶re vanskeligere at behandle. Dette f√łlger af at en tilstr√¶kkelig sv√¶r forstyrrelse af udviklingen vil skabe ‘fiksering’ og i nogen grad s√¶tte udviklingen i st√•.

Kernberg beskriver tre forskellige udviklingstrin, hvor h√¶mning af yderlige udvikling f√łrer til forskellige typer af personlighedsforstyrrelser:

Et psykotisk niveau af personligheds-organisation er resultatet af forstyrrelser af processer i perioden for primære og udifferentierede selv-objekt dyader.

Et borderline niveau af personligheds-organisation er resultatet af forstyrrelser af den udviklingsfase hvor selvet differentieres fra de oprindelige selv-objekt dyader.

Denne inddeling er udgangspunktet for den opfattelse at borderline symptomer er problemer, som ligger i nærheden af psykotiske symptomer. Og at det derfor var naturligt at kalde lidelsen for en grænsepsykose eller borderline psychosis.  Man er siden blevet klogere og der er ikke længere nogen som ser disse lidelser så tæt relateret.

If√łlge kernbergs teori er brugen af primitive forsvarsmekanismer kernen i lidelsen. Af samme grund er der i hans teori mindre forskel p√• borderline lidelsen og narcissisme: Begge forstyrrelser er udtryk for brugen af splitting og projektiv identifikation som forsvarsmekanisme.

 
 
 

Otto F. Kernberg

 
 
Otto F. Kernberg
 

Otto Friedmann Kernberg, f√łdt 10. september 1928, er en psykoanalytisk professor i psykiatri ved Weill Cornell Medical College. Han er specielt kendt for sine teorier om borderline personlighedsforstyrrelse og teorier om narcissisme.

 

Kilder:

John G. Gunderson (Ed.) (2008):¬†Borderline Personality Disorder –¬†¬†A Clinical Guide

Duane Schultz (1981): A History of Modern Psychology (3rd. ed. )