Hvad er panikangst?

Panikangst er typisk angst, der kommer som lyn fra en klar himmel. I en forholdsvis normal og hverdagsagtig situation vil der pludselig opst√• en mental storm af tanker om noget katastrofalt mens f√łlelser af panisk angst breder sig og efterh√•nden overtager det meste af ens mentale synsfelt. Det katastrofale kan v√¶re frygten for at d√ł af et hjerteanfald, frygten for ikke at kunne tr√¶kke vejret eller for at blive kvalt. Eller det kan v√¶re en meget vag og udefineret frygt for at alting l√łber l√łbsk p√• en katastrofal m√•de.

Panikangst kan v√¶re lidt vanskelig at forst√• og forklare. Ikke fordi det er specielt mystisk, hvad der ligger bag, men fordi det er forholdsvis ‚Äútekniske‚ÄĚ √•rsager, der f√łrer til panikangst. Det vil sige at det er tekniske eller mekaniske ting omkring t√¶nkning og reaktioner p√• tanker, der for nogle mennesker f√łrer til panikangst. Men selv om det kan v√¶re sv√¶rt at gennemskue, hvad problemet virkelig er, s√• er det ikke mere vanskeligt at behandle end andre former for angst.

panikangst symptomer

Det kognitive grundlag for den tankeprocess der f√łrer til panikangst handler som regel om mistolkning af kropslige signaler eller fornemmelser. Man har f.eks. en oplevelse af at ens hjerte sl√•r hurtigt. Ved panikangst vil der v√¶re en tendens til mistolke disse kropslige signaler, s√•dan at de f√•r betydning af en forest√•ende katastrofe. Ikke bare sl√•r en hjerte hurtigere, men det sl√•r for hurtigt. Formentlig s√• hurtigt at det er tegn p√• at noget er grueligt galt. Faktisk s√• er det et sikkert teng p√• at der er et hjerteandfald under opsejling og at man risikerer at d√ł.

Det kan ogs√• v√¶re en let svimmelhed, der mistolkes. I en typisk mistolkning vil svimmelhed v√¶re tegn p√• at man er ved at besvime, at man inden for kort tid vil falde om p√• gaden eller i en forretning og at det vil v√¶kke ekstremt meget opsigt og at man vil blive set af alle ligend livl√łs p√• gulvet. Eller man kan tolke sine oplevelser i retning af at man er ved at blive sindsyg. N√•r en eller anden form for mistolkning skaber angst kan det tolkes som et sikkert tegn p√• at der er noget virkeligt grundl√¶ggende galt med ens hjerne eller sind, og at man er meget meget t√¶t p√• at blive reelt sindsyg.

Normalt er det ikke noget problem at vi mistolker forskellige signaler og oplevelser. Normal bliver vores forestillinger korigeret af erfaringer eller anden l√¶ring. Det som er problemet med de typiske mistolkning ved panikangst er at disse specielle mistolkninger faktisk p√•virker kropsfunktioner, der er en del af grundlaget for mistolkningerne. Disse mistolkinger handler alle om forest√•ende katastrofer og er alle angstpr√¶gede. De p√•virker derfor vores fysiologi, vores hormonelle tilstand, udl√łser streshormoner, √¶ndrer vores mimik, kropsholdning, svedudsondring, vejtr√¶kning og puls. Alle de ting man f.eks. m√•ler ved en l√łgndetektor test, for at se om en person er p√•virket af nerv√łsitet.

Problemet er at et eller flere af disse fysiologiske forhold ‚Äď f.eks. pulsen ved frygt for hjerteanfald ‚Äď indg√•r som grundlag for mistolkningen. Mistolkningen og den f√łlgende angst-reaktion vil derfor skabe sin egen fysiologiske bekr√¶ftelse. N√•r man bliver bange for at ens puls er for h√łj, vil dette typisk √łge pulsen, eller stabilisere den p√• en h√łjt niveau. Dette opleves som en bekr√¶ftelse af den mistolkning, der p√•virker fysiologien. Denne vekselvirkning skaber en lukket cirkel, lidt som n√•r frygt for kursfald f√•r investorer til at s√¶lge, hvilket f√•r kursen til at falde. Et panik anfald har en del til f√¶lles med et b√łrskrak.

Heldigvis er det noget man effektivt kan behandle. Der er ikke nogen grund til at leve med panikangst, selv om den i h√łj grad forekommer at v√¶re noget, der er uomg√¶ngeligt. Der er gode resultater af psykologisk behandling og specielt kognitiv terapi viser sig at v√¶re en effektiv behandling.

Panikangst test:

Der findes ikke nogen standardiceret test for panikangst, men der er en række symptomer, som kendetegner panikangst:

  • Sveder
  • Ryster
  • Har √•nden√łd eller hyperventilation
  • Oplever kv√¶lningsfornemmelser
  • Har smerter i brystet eller ubehag i samme omr√•de
  • Oplever kvalme
  • Svimmelhed eller tendens til at besvime
  • Oplevelser af derealisation
  • Prikkende fornemmelse eller f√łlelsesl√łshed
  • Kulde eller svedeture, der ikke er forklaret af temperatur
  • Frygt for at miste kontollen
  • Frygt for at blive vanvittig
  • Frygt for at d√ł

Panikangst symptomer

Ofte ses panikangst i kombination med agorafobi, hvor man er fokuseret på de sociale komplikationer ved angstanfald, som f.eks. faren for at falde om blandt andre mennesker eller på offentlige steder.

Panikangst kan ogs√• forekomme om natten, fordi man her har tid og uforstyrret, kan lade forestillinger om symptomer, fare og tab af kontrol l√łbe l√łbsk.

Man kan ikke stille en diagnose ved at t√¶lle op hvor mange af disse symptomer man har. Men hvis man udviser en r√¶kke af disse symptomer, b√łr man konsultere en psykolog eller snakke med sin l√¶ge om det.

Behandling for panikangst

Panikangst er ikke noget, der typisk kan h√•ndteres gennem selvhj√¶lp og da det er sv√¶rt √łdel√¶ggende for ens livskvalitet, b√łr man s√łge professionel hj√¶lp, hvis og n√•r det er n√łdvendigt.

Ved panikangst b√łr p√•r√łrende st√łtte at man bliver unders√łgt og behandlet: Selv om andre ikke kan se eller m√¶rke meget til denne lidelse, s√• vil panikangst v√¶re en st√¶rk faktor og i h√łj grad p√•virke socialt liv, familie-situation og livskvalitet.

Kan panikangst behandles med medicin?

Tidligere har man i vid udstr√¶kning behandlet panikangst med beroligende medicin, men det er ikke uden komplikationer: I sv√¶re tilf√¶lde kan panikangst behandles med benzodiazepiner og benzodiazepinlignende. Men dette kr√¶ver en n√łje kontrol p√• grund af faren for fysisk tilv√¶nning og afh√¶ngighed.¬†

Benzodiazepiner er medicin, der kan bruges til kortvarig behandling af s√łvnl√łshed og angsttilstande
Ved længere tids brug er der risiko for, at de gradvis mister deres virkning, og at man bliver afhængig af dem
Abstinenssymptomerne kan være meget farlige. Man må derfor aldrig stoppe brat med disse stoffer. I stedet skal der lægges en plan for aftrapning sammen med ens læge

 

Fra Sundhed.dk

Læs mere om: Generaliseret Angst