Paradigmeskift i forståelsen af afhængighed

Den neuropsykologiske forst√•else af alkoholisme er i disse √•r under forandring: Fra at v√¶re mest fokuseret p√• hjernens bel√łnningssystemer er der nu en voksende forst√•else for den rolle som eksekutive funktioner spiller: Selvkontrol, impulsivitet og h√¶mning af stoftrang ses i stigende grad som afg√łrende for graden af misbrug og afh√¶ngighed. Der ses en forrykket balance mellem kort- og langsigtet adf√¶rd, en balance som er afg√łrende for h√•ndteringen af misbrugsstoffer. Der ses en forskubning mod st√łrre aktivitet i amygdala og andre strukturer, der udtrykker instinktive reaktioner. Denne forskubbede balance ses som et centralt tr√¶k ved misbrug og et m√•l for behandlingsindsatsen. Denne model for stofafh√¶ngighed er stadig under udvikling, men har allerede f√łrt til √¶ndrede anbefalinger for behandling og forebyggelse af alkholisme.

iRISA

Nora Volkov har i en √•rr√¶kke v√¶ret primus motor for den neuropsykologiske forksning i misbrug. Dette har f√łrt til etableringen af en ny model for hvordan misbrug f√łrer til afh√¶ngighed. I denne model er der mindre fokus p√• hjernens bel√łnningssystem og et √łget fokus p√• hjernens eksekutive funktioner, den √łverste styrings enhed i hjernen. I pr√¶frontal kortex foreg√•r den koordinering og styring af andre aktiviteter, som sikrer at vores viden og planer bliver omsat i handling.

Den styrede adf√¶rd fungerer som et n√łdvendigt supplement til instinktiv adf√¶rd. Hos dyr kan instinktiv adf√¶rd d√¶kke alle behov, men hos mennesker er der et h√łjt og konstant behov for at supplere instinktiv adf√¶rd med kontrolleret planlagt adf√¶rd. Dette skyldes at vi lever i et kompliceret socialt samarbejde, hvor vi hele tilden skal l√¶re nye ting og agere i forhold til nye situationer. Hoved opgaven for vores eksekutive funktioner er at organisere vores viden og oms√¶tte den til planlagt og styret adf√¶rd. Brug af denne evne er det vi i det daglige kalder selvkontrol.

Hjernens eksekutive funktioner og vores selvkontrol sker ud fra den del af hjernen der kaldes pr√¶frontal kortex, alts√• den forreste del af kortex, lige bag og over √łjnene. Pr√¶frontal kortex eller PFC fungerer i en slags arbejdsdeling med den limbiske hjerne, der st√•r for den instinktive adf√¶rd og indl√¶rte vaner. Den limbiske hjerne varetager al automatisk adf√¶rd og automatiske reaktioner, p√• de ting og forhold vi m√łder og de situationer vi finder os selv i.

Der er derfor en konstant forhandling mellem PFC og den limbiske hjerne om hvordan en situation skal h√•ndteres: Kan man tillade sig at reagere instinktivt og vanem√¶ssigt eller er der brug for noget andet og mere? Den ny model for misbrug og afh√¶ngighed siger, at vi en skadet eller sv√¶kkede¬†eksekutive funktioner vil f√łre til at mere og mere h√•ndteres instinktivt og at vores selvkontrol har mindre og mindre indflydelse p√• hvordan vi ager i kritiske situationer. I stedet tager ind√¶rte vaner over og vi bliver efterh√•nden offer for vores oplevelser af lette l√łsninger. L√łsninger der p√• l√¶ngere sigt kun g√łr vores situation v√¶rre.

Selvkontrol

Som en del af udviklingen mod en mere neuropsykologisk forst√•else af misbrug og afh√¶ngighed er selvkontrol f√•et en mere central plads i forst√•elsen af afh√¶ngighed. Meget af forskningen er fokuseret p√• detaljerne omkring svigtende selvkontrol og hvordan dette f√łrer til stof afh√¶ngighed. Det er blevet klart at graden af selvkontrol hos b√łrn er en afg√łrende disponerende faktor for senere misbrug og afh√¶ngighed. Der skeer samtidig en rivende udvikling omkring forst√•elsen af selvkontrol som en dynamisk faktor, der afh√¶nger af en r√¶kke forhold i fysiologi, omverden, sundhedsadf√¶rd og stressbelastning.

Der er stadig en r√¶kke uafklarede sp√łrgsm√•l omkring selvkontrol og hjernefysiologi, men genetableringen af en tilstr√¶kkelig selvkontrol er et centralt fokus i den ny t√¶nkning omkring afh√¶ngighed.