Personlighed sundhed og motion [Energi]

Tl;dr

Unders√łgelser af sundhed og motion viser at mennesker med en personlighed, som er ekstrovert og pligtopfyldende,¬† har en mere effektiv energioms√¶tning.

Hvad er årsagen: Træning eller personlighed?

En unders√łgelse af sundhed og motion viser, at folk som er ekstroverte, √•bne og pligtopfyldende har h√łjere maksimalt energiforbrug (VO2 max). Tilsvarende er neurotiske personlighedstr√¶k sj√¶ldne hos personer, der har et h√łjere maksimalt energiforbrug. Vi ved, at der er en st√¶rk sammenh√¶ng mellem energi og selvdisciplin. Vi ved ogs√• at depression kan behandles med √łget motion. Det er ikke overraskende at der er sammenh√¶ng mellem tr√¶ningstilstand og personlighed. Men hvad er √•rsag, og hvad er virkning?
H√łj energioms√¶tning er som regel udtryk for, at vi er i form, og at vi har motioneret eller tr√¶net. Men tr√¶ner vi, fordi vi har en bedre personlighed eller tr√¶ner vi, fordi vi har en mere pligtopfyldende personlighed? Tr√¶ner vi, fordi vi f√łler, at vores tr√¶ning giver os en bedre personlighed? Er vi tilbageholdende, fordi vi er i d√•rlig tr√¶ning, og fordi der er for lidt energi tilg√¶ngelig for vores hjerne? Eller er vi i d√•rlig tr√¶ning, fordi vi er tilbageholdende?

Sundhed og motion

Der er to mulige forklaringer på årsagsforhold omkring personlighed, sundhed og motion:

1. Man kan antage at vores personlighed er bedre, og at det sikrer, at vi har selvdisciplin til at tr√¶ne regelm√¶ssigt. Dette resultater s√• i den h√łje maksimale energioms√¶tning, som man kan m√•le hos folk, der er pligtopfyldende. Alts√• at personligheden er √•rsagen.

2. Man kan antage, at vores tr√¶ning f√łrer til en bedre personlighed og giver os de tr√¶k, som unders√łgelsen viste, at folk med god form typisk havde: √Öbne og udadvendte, pligtopfyldende og med kun f√• neurotiske tr√¶k. Alts√• at tr√¶ningen er √•rsagen.

Man kan s√• spekulere l√¶nge over, hvilken antagelse der er t√¶ttest p√• virkeligheden. Eller man kan tage fat p√• at m√•le folks personlighedstr√¶k og deres energioms√¶tning, hvilket var pr√¶cist, hvad en gruppe amerikanske forskere gjorde for et par √•r siden. De unders√łgte en r√¶kke fors√łgsdeltagere for netop disse tr√¶k: Deres personlighed blev unders√łgt ved brug af sp√łrgeskemaer, der forholdt sig til 240 personlighedstr√¶k. Deltagernes energiforbrug blev m√•lt ved hvile, ved normal gang og ved maksimalt hurtig gang, og deres energi-oms√¶tning blev unders√łgt ved m√•ling af ilt-forbrug per kg kropsv√¶gt (VO2 ml/kg/min) for hver test.

Krævende præstationer og personlighed

Man undes√łgte forbindelsen mellem stofskifte og personlighedstr√¶k og fandt,at der var nogle klare sammenh√¶nge, men at disse var en smule overraskende: Man fandt ikke nogen relation mellem personlighed og hvilestofskifte eller mellem personlighed og stofskifte ved normal gang. Forskelle i personlighed viste sig f√łrst, n√•r man fokuserede p√• energiforbrug ved stor belastning.
De personlige forskelle var altså stærkere forbundet med variationer, der ses ved mere krævende energi-udfoldelse.

Men der var en anden og afg√łrende forskel: De, der havde en mere modstandsdygtig personlighed udviste en st√łrre effektivitet i deres energi oms√¶tning. De gik ikke bare hurtigere og med st√łrre energiforbrug, men de var samtidig mere √łkonomiske i deres energi-forbrug og havde mindre energi-spild. Med andre ord var de alts√• hurtigere for samme energiforbrug. Dette er meget sv√¶rt at forklare som en virkning af st√łrre motivation: Motivation kan klart lede til st√łrre energiforbrug, men hvordan skulle motivation kunne f√łre til mere effektiv anvendelse af den forbrugte energi?

Det tyder alts√• forel√łbig p√• at personligheden er mere p√•virket af vores fysiske form, og at vores fysiske form m√•ske ikke er s√• p√•virket af vores personligheds-tendenser, som man kunne tro. Kroppens sundhed er √•rsag til personligheden, mere end personligheden er √•rsag til kroppens sundhed.

Dette betyder igen at, det m√•ske giver mere mening at s√¶tte ind p√• at komme i bedre form, og at det giver mindre mening at fors√łge at blive mere √•ben, pligtopfyldende og ekstrovert, eller at blive mindre neurotisk, hvis disse tr√¶k mest er virkninger af vores energi-kapacitet.
Assertive personer har en tendens til at v√¶re st√¶rke og dominante, og et h√łjere energi niveau kan v√¶re en del af forklaringen p√•, at de er mere tilb√łjelige til at p√•tage sig en ledende rolle.

Denne unders√łgelse tyder alts√• p√•, at aerob kapacitet kan v√¶re en forklaring p√• forbindelsen mellem positive f√łlelser og et sundt kredsl√łb: Man fandt at en lav aerob kapacitet var associeret med de fleste former for neurotisk t√¶nkning. Dette stemmer med tidligere unders√łgelser, der har vist at motion er associeret med f√¶rre depressive symptomer og f√¶rre angstsymptomer.

Den kausale forbindelse mellem depressive symptomer og fysisk aktivitet er stadig uafklaret.¬†Den st√¶rke association mellem aerob kapacitet og psykologisk √•benhed er forholdsvis uventet, selvom der er andre unders√łgelser, der kunne pege i den retning. F.eks. har nogle unders√łgelser vist at de som er mere √•bne ogs√• har en mere sund kost, hvilket kan v√¶re en forklaring p√• bedre fysisk form.

Specielt “√•benhed over for handling”, som indikerer en villighed til at indg√• i forskellige aktiviteter, f.eks. at unders√łge nye steder. En s√•dan √•benhed over for nye aktiviteter kan f√łre til bedre fysisk form og kan dermed ogs√• forklare hvorfor, personer med hjertesygdom har en mindre d√łdelighed for hjerteanfald og mindre generel d√łdelighed, hvis de scorer h√łjt for √•benhed.

Unders√łgelsen viste ogs√• at forbindelsen mellem overv√¶gt og energiforbrug, ser ud til at v√¶re specifikt medieret af en forbindelse mellem overv√¶gt og maksimal energi kapacitet, men ikke hvilestofskifte.

Kilder:

Antonio Terracciano, Jennifer A. Schrack , Angelina R. Sutin, Wayne Chan , Eleanor M. Simonsick , Luigi Ferrucci, (2013): Personality, Metabolic Rate and Aerobic Capacity

P-faktor artikler