Personlighedsforstyrrelser 

Personlighedsforstyrrelser er tankem√łnstre, tr√¶k og vaner, der er medvirkende til at skabe psykiske problemer. Alt efter situation vil alle mennesker kunne opleve angst, depression eller andre alvorlige psykisk problemer. Men hvor det for langt de fleste patienter er stress, tab eller andre omst√¶ndigheder, der fremkalder episoder af psykisk sygdom, s√• er det hos personlighedsforstyrrede deres opv√¶kst, deres vaner og handle m√łnste eller deres m√•de at t√¶nke p√•, der f√łrer til episoder af akut psykisk sygdom.¬†

S√• man kan forst√• personlighedsforstyrrelser som anl√¶g eller tr√¶k, der kan generere mere konrkete udtryk for psykisk sygdom: N√•r kernen i din m√•de at fungere p√• er et problem, i en s√•dan grad at det kan f√łre til episoder med angst, depression, misbrug eller selvmordsadf√¶rd.¬†

Hidtil har forst√•elsen af personlighedsforstyrrelser naturligt nok v√¶re meget fokuseret p√• problemer i opv√¶kst, senskader af misbrug, omsorgssvigt eller andre former for mishandling i l√łbet af barndom og ungdom. Men det har ogs√• vist sig at, selv om stress, svigt og milj√ł-belastninger af denne art udg√łr et element i skabelsen af en forstyrret personligheds struktur, s√• er gener og medf√łdte anl√¶g ogs√• afg√łrende for udviklingen af en personlighedsforstyrrelse. Den moderne opfattelse er alts√• noget i retning af en medf√łdt s√•rbarhed eller modstandsdygtighed, der i vekselvirkning med traumatiske stressbelastninger, svigt eller misbrug f√łrer til personlighedsforstyrrelser.¬†

personlighedsforstyrrelser

Dette betyder ogs√• at forholdet mellem milj√łm√¶ssig belastning og medf√łdt s√•rbarhed ikke er den samme for alle med en personlighedsforstyrrelse. Der vil alts√• v√¶re tilf√¶lde, hvor medf√łdte anl√¶g giver en ekstrem s√•rbarhed, s√•dan at kun n√¶rmest perfekte opv√¶kstfohold vil f√łre til en sund udvikling af personligheden. Der vil blandt personer med en s√• stor s√•rbarhed v√¶re mange, der udvikler en personlighedsforstyrrelse.¬†
Omvendt vil der v√¶re opv√¶kstbetingelser, som n√¶sten ingen b√łrn er i stand til at h√•ndtere uden at deres normale og sunde udvikling bliver afsporet.

Personlighedsforstyrrelser og personlige ressourcer

Det er vanskeligt at udvikle sig normalt, hvis alle de personlige ressourcer, der normalt g√•r til socialisering, i stedet m√• bruges p√• at h√•ndtere vanskelighederne i forbindelse med at vokse op i en alkoholiseret familie. N√•r et barn efter en opv√¶kst af den art bliver i stand til at leve uden for hjemmet, vil mange af de tilpasninger til det omgivende samfund og sociale liv v√¶re gennemf√łrt i en¬†amputeret og simplificeret version.

Der er meget der tyder p√• at den kritiske st√łrrelse i forhold til et belastende milj√ł og i forhold til medf√łdt s√•rbarhed ang√•r evnen til tilpasning af egne reaktioner. Den slags tilpasninger er n√łdvendige for at kunne blive en integreret del af en social gruppe. Men det er begr√¶nset, hvor meget og hvor hurtigt vi kan tilpasse os til nye forhold.¬†

Og disse tilpasninger er afh√¶ngig af de samme ressourcer, der er n√łdvendige for at overleve emotionel invalidering, svigt, kaos, misbrug og andre former for belastninger i en dysfunktionel familie. Man kan ikke b√•de forvente at b√łrn skal h√•ndtere svigt og stress p√• hjemmefronten og gennemf√łre samme socialisering som b√łrn, der ikke er belastet p√• denne m√•de. Derfor vil belastede b√łrn uv√¶rgeligt sakke agerud i deres personlige udvikling og deres socialisering til deres j√¶vnaldrende.

N√•r andre b√łrn har har gennemf√łrt en mere normal socialisering vil de typisk have et forholdsvis stort “r√•dighedsbel√łb” i forhold til nye sociale tilpasninger, selvkontrol, selvdiciplin og overskud. De kan derfor forholdsvis uproblematisk g√• i gang med en uddanelse, flytte hjemmefra og starte en selvst√¶ndig tilv√¶relse. Det samme fungerer ikke helt s√• godt, hvis ens socialisering kun er halvt eller sporatisk gennemf√łrt.¬†

Personlighedsforstyrrelse og arbejdsevne

N√•r der til stadighed er “kanter” i forhold til social funktion, s√• vil der ogs√• v√¶re et behov for at kompensere, rette op og tilpasse sig. Og hverdagen vil oplevels som mere belastende, der vil v√¶re mindre overskud og flere personlige udfordringer. Derfor vil det v√¶re en st√łrre udfordring end for andre at gennemf√łre en uddanelse, overskue sin √łkonomi og planl√¶gge en stabil familesituation for sig selv og en partner.¬†

Derfor vil b√łrn der har udviklet en grad af personlighedsforstyrrelse typisk have problemer p√• en eller flere af disse omr√•der: Ringe √łkonmi, arbejdssituation, uddannelse, tidlig graviditet og kriminalitet. Hver af disse problemomr√•der kan derfor fortsat bidrage til daglig stress og g√łre det ekstremt vanskeligt at indhendte det tabte, n√•r man har f√•et en d√•rlig start p√• livet.

Personlighedsforstyrrelse typer

Typer af personlighedforstyrrelse afspejler den mere specifikke måde, som personligheden reagerer på stress og belastninger på. Der er en række typiske måder at være dysfounktionel på, som derfor er kernen i en tilsvarende række personlighedsforstyrrelser:


Ængstelig eller evasiv personlighedsforstyrrelse, er præget af undgåelsesadfærd og mere sjældent af oplevelser af angst.

Tvangspr√¶get personlighedsforstyrrelse er pr√¶get af rigide handlem√łnstre, manglende smidighed og ringe tilpasning.

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er præget af opfattelser af egen betydning, ofte med overdrivelser af evner, anseelse eller popularitet.

Histrionisk personlighedsforstyrrelse er præget af opmærksomhedskrævende adfærd og en dramatisk selviscenesættelse.

Borderline personlighedforstyrrelse, der officielt betegnes som emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, er pr√¶get af negative f√łlelser og ustabile relationer.

Dependent personlighedsforstyrrelse er præget af uselvstændighed i relationer og adfærd.

 

 

Test for personlighedsforstyrrelser

Der findes ikke noget fysiologisk test for personlighedsforstyrrelse. Dette er udtryk for at der ikke beh√łver at v√¶re nogen fysiologiske forskelle mellem en personlighedsforstyrret person og en normaltfungerende person. Forskellen ligger i socialisering, indl√¶ring, tanke og handle-m√łnster og i de problemer, der opst√•r p√• basis af disse forskelle.Det er derfor mere hensigtsm√¶ssigt at teste for personlighedsforstyrrelser ved at se p√• tr√¶k og tankem√łnstre, der faktisk udg√łr forskellen. PAI-BOR testen for borderline personlighedsforstyrrelse er udtryk for dette: Man har her set p√• de typiske tr√¶k, der udg√łr de mest klare forskelle mellem normaltfungerende mennesker og mennesker med en borderline personlighedsforstyrrelse.¬†

For borderline patienter udg√łr de mest markante forskelle disse fire tr√¶k:Affektiv ustabilitet, identitetsproblemer, negative forhold og tendenser til selvskade. Disse tr√¶k anvendes alts√• som mark√łrer for borderline lidelsen, og sp√łrgeskema tests, der afs√łger tr√¶k og problemer p√• disse felter giver den forel√łbigt bedste indikation af en borderline personlighedsforstyrrelse.¬†

Personlighedssforstyrrelse p√•r√łrende¬†

Det er en central del af problematikke ved personlighedsforstyrrelser at man skaber problemer i sine relationer. Det er derfor vigtigt for p√•r√łrende at finde m√•der at agere p√•, der er maksimalt st√łttende og i mindst muligt omfang skaber yderligere problemer. Desv√¶rre er der ikke nogen lette l√łsninger: Det er selve den centrale evne til at skabe gode relationer gennem nuacerede og afballancerede tilpasninger, der er skadet eller sv√¶kket hos personlighedsforstyrrede.¬†

Der er ikke noget gode metoder til at få rettet op på dette ved at ændre sin adfærd en smule. Det er et udviklingsprojekt, der strækker sig over en årrække og kræver både gode omstændigheder, effektiv behandling og en stærk motivation for at det kan lykkes. 

N√•r det er sagt, s√• har Marsha Linehan udstukket et s√¶t grundl√¶ggende retningslinier for borderline p√•r√łrende, som formentlig er anvendlige for p√•r√łrende til personer med andre slags personlighedsforstyrrelser ogs√•. En opdateret version af disse retningslinier kan findes her: P√•r√łrende til borderline.