Narcissisme og personlig udvikling

Vi er alle fra natures h√•nd pr√¶get af en grad af narcissisme: Man fortaber sig i f√łlelser og kan i kort tid ikke forholde sig til andet en kvaliteten af den f√łlelse man er optaget af. Dette er ikke udtryk for at man er selvcentreret i en negativ betydning. Det betyder bare at ens udganspunkt altid er ens egen oplevelse, viden og erfaring. Det kan ikke v√¶re anderledes.¬†

Men det giver os denne grundlæggende narcissisme, som er udtryk for at vi har et begrænset perspektiv på vores egne opleveser. Vi oplever vores liv og verden omkring os fra vores specifikke ståsted. Ikke fra en abstrakt eller universel verdensforståelse. Dette er vores grundlag for at forstå verden og alle andre forståelser bygger på dette subjketive og personlige grundlag. 
Hvilket alt samme betyder, at vi som udgangspunkt har en narcissistisk verdensanskuelse, som vi overvinder ved at antage et mere alment perspektiv.

Overskud og energi

Problemet ved dette er, at det ikke er gratis at transformere vores naturlige, instinktive og teknisk set selvcentrerede oplevelse af verden til en mere f√¶lles, delelig og forligelig opfattelse af os selv og andre. Det er i princippet ikke et problem at g√łre dette, men det kr√¶ver kognitive ressourcer at gennemf√łre denne transformation.¬†

Derfor vil det ske s√• l√¶nge det er n√łdvendigt og s√• l√¶nge der er overskud til at g√łre det. Men i tilf√¶lde, hvor det ikke er n√łdvendigt eller hvis der ikke er tilstr√¶kkelige ressourcer, s√• vil vi falde tilbage i en mere selvcentreret, subjektiv og narcissistisk oplevelse og tolkning af verden om kring os. Inklusive en narcisssistisk oplevelse af andre menneskers holdninger, handlinger og motiver.¬† Og inklusive en narcissistisk oplevelse af vores egne holdninger, handlinger og motiver til samme.¬†

Dette er igen ikke n√łdvendigvis noget problem. Hvis man fungerer rimeligt sundt, s√• vil det ikke v√¶re vanskeligt at h√¶ve sig over disse tendenser, medtage andre menneskers perspektiv og handle p√• m√•der, der er mere socialt accepterede. Og n√•r det ikke lykkes, s√• vil andre mennesker som regel tilgive og glemme dette, s√• l√¶nge vi som hovedregel er “til at tale med”, ikke konstant skaber problemer og i det store hele virker tilforladelige og ansvarlige.¬†

Narcissister er den folkelige betegnelse for de som ikke magter at g√łre dette. Alts√• typisk mennesker, der¬†“fylder for meget”, ikke i tilstr√¶kkelig grad tager hensyn til andre, ikke magter at tage andres perspektiv og ikke udviser de sm√• og store hensyn, som over tid bidrager til tillid og gode relationer.

De som klarer sig “godt”, og som objektivt kan br√łdf√łde sig selv, skaber v√¶rdi p√• en arbejdsplads og har derfor et personligt r√•derum, hvor der er plads til at skabe problemer og konflikter uden at tilv√¶relsen k√łrer sk√¶vt i alvorlig grad.¬†

Social friktion

For disse mennesker vil der konstant v√¶re friktion i forhold til andre mennesker, men det vil ikke f√łre til sammenbrud, depression, isolation eller andre alvorlige eller behandlingskr√¶vende psykologiske tilstande. Den ringe sociale integration bliver s√• at sige normaliseret gennem tilv√¶nning og individets egen opfattelse af andre som mere eller mindre blinde for individets karakter, lidelser, storhed og helt specielle og oversete kvaliteter. Ved at justere p√• en r√¶kke subjektive vurderinger af selvet og af andre, kommer tolkningen af egen situation til at “g√• op”, p√• en tilstr√¶kkelig ikke-truende og acceptabel m√•de. Det kr√¶ver dog store m√¶ngder energi at gennemf√łre en l√łbende omfortolkning af ens oplevelser, s√•dan at de passer til en opfattelse af selvet, der er til at leve med.¬†

Dette overforbrug, der g√•r til en l√łbende omfortolkning af h√¶ndelser og konflikter i hverdagen, er med til at l√•se personligheden fast i en r√¶kke dysfunktionelle opfattelser: Der er ikke b√•de overskud til at g√łre den kognitive indsats for at beskytte et s√•rbart selv og til at h√¶ve sig over sine begr√¶nsede personlige anskuelser. Derfor vil det v√¶re esktremt sj√¶ldet at individet kan bidrage til f√¶llesskabet p√• m√•der, der v√¶rds√¶ttes af andre.¬†

Dermed er ringen sluttet og individet er l√•st fast i personlighedstr√¶k og vanem√łnstre, der konstant f√łrer til friktion og konflikt, men som der ikke p√• noget tidspunkt bliver overskud til at h√•ndtere p√• en mere moden m√•de.¬†

Vanskeligheder der m√• overvindes kan opdeles i to i√łjnefaldende kategorier:

Sociale konflikter: En social position, der harmonerer dårligt med egen opfattelse af selvet og en række dybe forskelle mellem egen og andres opfattelse af en række stående konflikter. F.eks. omkring hvordan der samarbejdes eller modarbejdes, hvordan indsatser værdsættes eller ignoreres, hvordan udtalelser bevidst misforstået og lignende konfliktområder. 

Utilstr√¶kkelig energi: Den konstante friktion, den manglende anerkendelse, det store arbejde med at kompensere for truende tolkninger af selvets position er alle med til at g√łre de grundl√¶ggende problemer v√¶rre. Og som beskrevet udg√łr dette overforbrug af kognitive ressourcer en faktor, der effektivt kan l√•se den personlige udvikling gennem lange perioder.¬†

Udviklingsmuligheder

For de fleste er psykoterapi ikke en mulighed, da strukturen af den personlige motivation er en hindring for dette. Det som i mange tilfælde kan være en slags erstatning er en partner, kæreste eller anden tæt relation, der er i en tilstrækkelig tillidfuld relation til at kunne påvirke valg og adfærd.

Desv√¶rre er indsatsen i den henseende ofte pr√¶get af manglende indsigt og en v√¶gtning af de meget i√łjnefaldende sociale konflikter: Konflikter, diskusioner, uenigheder og modstridende synspunkter udg√łr ofte startpunktet for en slags st√łtte til at overvinde egne narcissistiske tr√¶k og holdninger. Det er let at forst√•r hvordan og hvorfor disse er selvdestruktive og hvordan de kan erstates af mere fleksible og tilpassede indstillinger.

Men dette fokus p√• sociale konflikter er udtryk for en overfladisk forst√•else og udg√łr en slags “symptom-behandling”: Den r√•dgivning, der tilbydes udg√łr en r√¶kke reguleringsopgaver, der i realiteten skal finde plads p√• et allerede ekstremt stramt budget for regulerings-ressourcer. Derfor er indsats af denne type n√¶rmest d√łmt til at mislykkes. Det grundl√¶ggende problem er manglende kognitive ressourcer, ikke de specifikke vaner eller holdninger.

Fokus på energi og overskud

En bedre tilgang er derfor, at fokusere p√• energi, overskud og kognitive ressourcer ud fra en tillid til individets evner og indstilling. Alts√• en tillid til at individet √łnsker personlig v√¶kst og at begr√¶nsende tolkninger kan overvindes, hvis og n√•r der er et tilstr√¶kkeligt personligt overskud til at gennemf√łre processen.¬†

Narcissistiske tr√¶k vil som n√¶vnt kunne l√•se personligheden i en r√¶kke dysfunktionelle m√łnstre, som det kan v√¶re vanskeligt eller umuligt at overvinde. Men ofte er det ikke helt s√• umuligt, hvis man griber det rigtigt an, enten p√• egen h√•nd eller med st√łtte fra en person med tilstr√¶kkelig overskud og indsigt. Dette kan overtid f√łre til justeringer, social integration og en mere moden holdning.¬†

Det er fristende at fokusere p√• sociale konflikter, som udgangspunkt for hj√¶lp og st√łtte: Det er her let at finde legitimitet for indsatsen og let at finde en objektiv anledning til at starte en dialog om mulige forandringer. Men selv om disse konflikter for andre kan synes at v√¶re “lavth√¶ngende frugt”, s√• vil individets s√•rbarhed v√¶re en konstant hindring for at gennemf√łre de n√łdvendige tilpasninger.¬†

Det er ogs√• et meget kr√¶vende position at indtage, hvor man p√• en gang skal agere objektiv iagttager og samtidigt motivere til at g√łre op med for√¶ldede anskuelser. Den f√łrste og st√łrste hindring for at kunne bidrage til dette projekt er som regel at man bidrager med sine egne subjektive tolkninger og derfor bidrager til yderligere konflik omkring tolkninger og opfattelser.¬†

At afhj√¶lpe narcissistiske tr√¶k gennem en velment kritik er som regel et h√•bl√łst projekt¬† og i alle tilf√¶lde ekstremt ineffektivt. Ofte vil det udelukkende bidrage til et √łget fokus p√• forskelle mellem individets og omverdenens opfattelser, s√•dan at gr√łfterne graves dybere. Det vil i mange tilf√¶lde ogs√• v√¶re en u√łnsket indsats, som ud over at v√¶re ineffektiv bidrager til at cementere individets position yderligere.¬† Heldigvis er det rig lejlighed til at fokusere indsatsen p√• mere positive omr√•der, der ikke har samme potentiale for at blive negativt opfattet og som i de fleste tilf√¶lde vil have st√łrre effekt.¬†