Positive følelser

 

Hvordan er følelser en hjælp?

Følelser er gode til at motivere os. Vi ved at det er vigtigt at drikke meget vand, når det vejret er ekstremt varmt. Men det kan være svært at få det gjort, hvis ikke vi er tørstige. Følelsen af tørst løser effektivt dette problem.

Det kan være svært at motivere sig selv til at gennemføre en lang uddanelse. Men en følelsesmæssig identifikation med den rolle, der følger med en uddannelse, kan motivere den daglige indsats under uddanelsen.

Følelser giver også en oplevelse af retning. De kan også gøre det ekstremt klart hvad vi skal vælge, når det er svært at vælge på basis af objektive data.

Følelser sikrer at vi tilpasser os de grupper, som vi er en del af. Når vi har et følelsesmæssigt forhold til en gruppe, så er det lettere at følge fælles regler.

Følelser løser mange psykologiske opgaver på en ekstremt fleksibel måde. Læg mærke til at følelser både kan være helt generelle og helt konkrete: Vi har f.eks. en motiverende følelse af at vi vil arbejde for en mere retfærdig verden. Men vi kan også have en helt snæver og konkret oplevelse af, at æggekage med purløg “er lykken”, at Eckhart Tolle er visdommen selv eller at Svendborg er det bedste sted i verden.

Vores personlige erfaringer og attraktioner afgør gennem vores følelser hvilke valg vi træffer. Følelser motiverer vores målsætninger, vores valg mellem alternativer og motiverer vores indsats for at nå vores valg. Hvilket alsammen er godt. Så hvorfor udvikler følelser sig til at være et problem? Hvorfor ender vi ofte med at bekæmpe vores egne følelser? Hvorfor vil vi tit oplevel at en følelse er noget vi forsøger at komme af med?

Positive følelser

Problemet med følelelser?

Problemet med følelser angår deres “horisont”! Følelser skaber attraktioner (eller aversioner), som motiverer vores adfærd. Men de gør det på en måde, hvor “afstand” er afgørende for denne virkning. Følelser virker bedst på kort afstand og inden for en kort tidshorisont. Det betyder at man på lang afstand har for lidt motiverende effekt af følelser. Og at man på kort afstand har for stor motiverende effekt af følelser.

Følelser påvirker os når vi er “tæt på”. Det betyder at man er ekstremt påvirkelig overfor de ting som er tæt på. Eller de personer som man omgås dagligt. Hvilket er godt, hvis man er heldig, hvis man er omgivet af gode ting, gode mennesker Og hvis man har et ønske om at blive hvor man er, dyrke jorden med de lokale afgrøder og fortsætte etablerede traditioner.

Følelser er stærke kræfter, der kan motivere os til at blive hvor vi er, gøre som vi plejer, opretholde gode forhold til de som vi lever sammen med. Eller motivere os til at opretholde dårlige forhold til de som bor på den anden side af bjergene, på den modsatte bred af åen eller på modsatte side af hegnet.

Fordi følelser er baseret på lokale oplevelser og lokale erfaringer vil de typisk motivere til en konservativ og traditionel håndtering af valg og målsætninger. Og fordi følelser er så præget af tidligere erfaringer, af sanselige oplevelser og et nært kendskab til ting, så vil de være misvisende i forhold til oplevelser, der ligger uden for vores snævre personlige erfaring.

De er derfor en meget dårlig rettesnor, hvis man forsøger at navigere på lange rejser.

Følelser og selvrealisering

Men hvorfor skulle man overhovedet forlade sin hjemstavn? Hvorfor ikke blive der hvor man kender alle steder, dyr planter og mennesker? Hvorfor udsætte sig selv for ukendte farer, lumske landevejsrøvere eller vilde dyr? Det er der én afgørende grund til: Typisk passer man ikke helt så godt ind i det miljø man vokser op i! Ikke forstået sådan at miljøet altid er dårlig, selvom det ofte er dårligt. Eller horribelt. Men forstået sådan at alle mennesker har deres egne oplevelser, interesser, drømme og langsigtede målsætninger. Som typisk ikke lader sig realisere før man har skabt eller fundet et sted at leve, hvor der er række ressourcer, der er vigtigt for ens interesser. F.eks. mennesker, der deler denne interesse.

Man kan ikke realisere sig selv, ved at tilpasse sig omgivelserne. Ens inderste drømme og aspirationer vil typisk angå ting eller forhold som er vanskelige at realisere og kræve en langsigtet indsats. Typisk vil ens oplevelser af hvad verden har brug for, stå i modsætning til de traditioner som præger ens miljø og kultur.

Man vil derfor altid have en grundlæggende konflikt mellem hensynet til de langsigtede målsætninger og hensynet til emotionelle oplevelser, instinktive reaktioner og alle de måder som ens personlige miljø og erfaring præger ens hverdag. Mange af ens emotionelle reaktioner kommer ofte i vejen for at få gjort det nødvendige, hvis man arbejder for at realisere sine drømme.

Vi har derfor alle en grundlæggende modsætning mellem vores følelsesmæssige reaktioner, der altid er præget af vores lokale erfaring og traditioner, og vores dybeste værdier, som typisk forlanger af os at vi finder nye veje. Som sætter et modsætningsforhold mellem det som er vores inderste ønske eller livsopgave og det emotionelle miljø vi er tilpasset til.

Over tid vil man opbygge en fornemmelse for hvad, der opleves som dybt meningsfuldt og værd at tage alvorligt. Langsomt vil man blive i stand til at formulere planer, der angår disse oplevelser af mening. Langsom vil der danne sig et billede af en ønsket fremtid, hvor man realiserer sine oplevelser af, hvad der er dybt meningsfuldt.

Efterhånden som en mere klar og mere praktisk vision bliver formuleret, vil man opleve et behov for at overvinde de lokale begrænsninger. Eller mere præcist: Overvinde sine egne tendenser til at reagere ifølge sine tidlige erfaringer og sine emotionelle præferencer. Instinktive reaktioner må nedprioriteres, sådan at mere meningsfulde impulser kan realiseres.

Dette er opgaven for alle mennesker. Der er ikke nogen, som har let ved at gøre det og der er ikke nogen mennesker, der ikke må forsøge at gøre det bedre.

Der er to måder at håndtere dette på:

Man kan gøre hver station på rejsen til vores nye lokale miljø, lære sig nye værdier og nye følelsesmæssige reaktioner, der bedre passer til de nye forhold og ikke er for præget af vores tidligere og ikke længere relevante erfaring. Dette er en bedre løsning end at blive i et dårligt miljø. Og det som de flest ender med at gøre, hvis og når det er tvunget til at finde en ny måde at leve på eller et nyt miljø at være en del af.

Men der er også en mere grundlæggende måde at løse problemet på:

Man kan begynde at se bort fra sine automatiske, instinktive reaktioner, der er farvet af tidligere erfaringer. Og i stedet fokusere på informationer, andres erfaringer, beretninger fra andres rejser og ens egne dybere reaktioner på disse.

Dette kræver at man i lang lang tid praktiserer, hvad man kunne kalde for “dobbelt bogføring”. Altså at man tillader sine “naturlige” emotionelle reaktioner, ens vanemæssige og instinktive reaktioner, der er i harmoni med ens personlige opvækst, erfaring og tilbøjeligheder. Og at man samtidigt ser bort fra disse, så snart at man skal beslutte mellem alternative ruter, metoder, investeringer af ens tid eller andre forhold, der angår den møjsommelige opbygning af en meningsfuld fremtid.

Ved at tillade de naturlige reaktioner at udfolde sig, undgår man at opbygge indre spændinger og tendenser til at ens selvkontrol bryder sammen. Hvis man efter et par måneder med træning af sund kost, finder sig selv med ondt i maven, en ske i hånden og en tom bøtte Pistacie-is i skødet, så skyldes det som regel at ens håndtering er for afhængig af rå undertrykkelse af følelser. Og at dette er en urealistisk metode i det lange løb.

 

Hvad hvis man giver op?

Dette vil typisk udtrykke sig som perioder, hvor man “giver op” i forhold til sine målsætninger. Og hvor man midlertidigt (eller permanent) vender tilbage til et liv, der er baseret på efterlevelse af traditioner, impulser og som søger emotionel magelighed på bekostning af de aktiviteter, der opleves som mere meningsfulde. Ofte er disse perioder præget af at de værste impulser og vaner for frit løb. Når man giver slip på de målsætninger, som giver ens indsats mening, vil ens selvkontrol typisk smuldre, da den ikke længere er motiveret af meningsfulde målsætninger. Derfor vil man typisk se tendenser til overspisning, druk, promiskuitet eller andre former for impulsivitet .

Der er til enhver tid grænser for hvor meget vi kan styre vores emotionelle reaktioner, fortrænge dem eller handle uden at tage hensyn til dem. Vi er alle underlagt vores personlige erfaring og de reaktions-mønstre som de har sat. Vi har alle en begrænset even til at sætte os ud over disse reaktioner. Det er vigtigt at være realistisk i forhold til disse begrænsninger.

Men det er også vigtigt af fastholde at vi faktisk har en grad af frihed i forhold til vores følelser: Vi behøver ikke altid at tage dem alvorligt. Vi kan ofte udsætte vores behov eller se bort fra vores begær. Der er altid en eller anden grad af frihed og råderum for at træffe valg, der er uafhængige af vores personlige baggrund.

Vi har nu skitseret, hvornår, hvordan og hvorfor følelser er et problem.  Dette rejser naturligt nok en række spørgsmål omkring håndteringen af følelser og de bedste metoder til at overvinde de grundlæggende modsætninger, som vi har beskrevet: Hvor går grænsen mellem ansvarlig varetagelse af vores livsopgaver og langsigtede målsætninger på den ene side og vores behov for at reagere “naturlig” på den anden? Hvad afgør, hvor denne grænse går? Hvordan kan vi flytte denne grænse?

Spørgsmål som disse, er alle dele af den del af psykologien, som kaldes for emotionel regulering. Emotionel regulering er når man griber ind i sine automatiske reaktioner og ændrer sine emotionelle reaktioner. Typisk er det psykologisk viden om metoder til at håndtere følelser, der udvikler evnen til at gøre dette. Studiet af emotionel regulering har også ført til en omfattende viden om, hvordan følelser fungerer, hvordan selvkontrol fungerer og hvordan man påvirker begge dele.

Hvordan kan man kompensere for afsavn?

Når man savner sit tidligere liv er det er let at opfatte vejen frem som stenet, glædesløs og ubarmhjertig. Hvis man hele tiden skal give afkald og lide afsavn vil ens motivation automatisk smuldre og man bliver mere og mere “desillusioneret”. Dette er typisk det første tegn på at man er på vej ind i en periode, hvor man “giver op”.
Man kan opfatte disse oplevelser som “livets ubærlighed”, som udtryk for ens fattigdom, undertrykkelse, uretfærdighed eller menneskehedens elendighed. Et bedre fokus er som regel at opfatte det som udtryk for, at man ikke i tilstrækkelig grad mester at skabe kompensation for sine afsavn, at man er for utålmodig, ambitiøs eller for hård ved sig selv. Specielt er det vigtigt at få et stabilt fokus på, hvordan man løbende skaber positive følelser, der kan opveje nogle af de afsavn, som man oplever undervejs.

Dette er vigtigt af mestre. Faktisk kan man se det sådan, at ens evne til at bære nødvendige afsavn er en refleksion af ens evne til at skabe kompenserende positive oplevelser.

Hvad skaber positive følelser?

Hvis man skal opnå en klar forståelse af positive følelser, så er det bedste fokus måske at se på hvilken nytte positive følelser har for overlevelse, forplantning og evnen til at gøre næste generation klar til at håndtere de mest nærliggende farer. I vores “vidensbaserede” verden er vi vant til at viden og metoder er det afgørende for at fungere effektivt og sikkert. Men i naturen er der som regel ikke tid til at udvikle viden og metoder. Farer lurer alle vegne og hver organisme må reagere effektivt på farer og muligheder i omgivelserne.

Derfor har alle dyr et sæt af overlevelses-kredsløb, der hver varetager de mest centrale biologiske behov. Følelser er de tilstande, som opstår når vi tolker vores situation på måder som er relevante for et af disse biologiske behov. Følelser er baseret på subjektive tolkninger af vores omverden. Det vil sige at en følelse er baseret på en tolkning eller en opfattelse af vores situation, som er relevant for et af vores biologiske behov og et af vores grundlæggende overlevelses-kredsløb. Via vores sanser afkodes omgivelserne for muligheder eller farer, der er relevante for dette overlevelses-kredsløb. Hvis vi er sultne vil et skilt der annoncerer en rasteplads med et cafeteria aktivere det overlevelses-kredsløb, der håndterer energi og ernæring.

Denne aktivering af overlevelses-kredsløbet – baseret på en tolkning af et skilt – vil aktivere en kaskade af kognitive, fysiologiske og emotionelle forandringer. Vi går fra at være “objektivt trængende” til at være fokuseret på muligheden for at få noget at spise. Vores bevidsthed fyldes af mad-billeder, menu-overvejelser, erindringer om lasagne. Dette driver “globalisering” af sult-følelsen indtil at den fylder hele vores opmærksomhed og resulterer i en intens følelse, der er en blanding af tolkninger, billeder, sult, og begær.

Der er meget lidt spillerum i forhold til andre planer, når en emotionel tilstand på denne måde har overtaget vores hjerne. Det er vanskeligt at fokusere på andet end vores begær og som regel spild af energi at forsøge at gøre det. Det kan være at vi er forsinkede og burde fortsætte, men det er som regel klogere at skyde sig at få stillet sin sult og derefter komme videre.

Alt dette illustrerer den afgørende rolle som følelser spiller for vores forplantning og overlevelse. Og illustrerer hvordan emotionelle reaktioner er ekstremt effektive midler til at forme adfærd: Det er den håbefulde oplevelse af muligheder, der driver ens adfærd i en bestemt retning, sådan at vi opnår en opfyldelse af biologiske behov. Men hvis vi skal forstå det mere præcist, så kræver det at vi opnår en mere klar forståelse af hvad “muligheder” er.

Typiske har vi en klar opfattelse af alle de ting eller fænomener, som vi har praktisk erfaring med. Alt hvad vi kan røre ved, se, lugte, smage eller høre. Muligheder er ikke bare ude af syne, de er faktisk ude af den konkrete virkelighed som vi kan sanse. Det mulige angår forhold uden for det faktuelle univers, som vi kan kontakte direkte. Eller, hvis vi skal være mere matematiske, de angår det som er sandsynligt. Det som er værd at eftersætte, selv om det er usikkert. Når der er spor i sneen, så kan det betale sig at følge disse, selv om man ikke foreløbigt kan få øje på et byttedyr. Og selv om vi ikke kan se et cafeteria, så kan vi stole på at skiltningen på motorveje som regel er præcise.

Dermed har vi på en meget praktisk måde præciseret hvad muligheder er: Muligheder er “halve løsninger”, der repræsenterer en sandsynlig “hel løsning” selv om de ikke har nogen værdi i sig selv. Selv om vi ikke kan spise skiltet, så er det en hjælp til at blive mætte, hvis vi forstår at tolke det. Følelser er typisk baseret på at noget repræsenterer en attraktion og at vi reagerer på denne “halve løsning”. Dette giver mening så længe den halve løsning, faktisk repræsenterer den “hele løsning”, som har biologisk betydning eller betydning for vores personlige projekter.

Men her er det som er vigtigt at forstå: Det er den halve løsnings motiverende effekt, der gør den nyttig! Det er kun når et skilt motiverer os til at dreje fra og tage en spisepause, at det har nogen betydning, hvordan vi tolker det. For at noget af dette skal kunne fungere, så skal den “halve løsning”, muligheden, det som repræsenterer den virkelige løsning, kunne påvirke os på samme måde, som vi ville være påvirket af at en tallerken med et dampende måltid blev serveret ret foran os.

Det er vigtigt at skiltet kan repræsentere information om en cafeteria længere fremme, men det er lige så vigtigt at det kan repræsentere og aktivere den motivation, der er knyttet til muligheden for at få stillet sin sult. Dette er for mennesker og pattedyr løst ved at aktivering af neuroner, der er associeret med “muligheden” for et måltid, har samme aktiverende effekt som neuroner, der er associeret direkte med samme måltid. Vores motivation kan derfor rykke bagud, fra måltid, til cafeteria, til cafeteria-skilt.

Halve løsninger er på denne måde motiverende. Faktisk er kvarte løsninger og endnu mindre dele af en løsning motiverende. Så længe der er en klar forbindelse mellem vores attraktion eller målsætning, så vil ethvert fremskridt i forhold til denne være motiverende. Det betyder at vi ved fremskridt oplever en styrket fornemmelse af mulighed. Hvilket er kernen i alle positive følelser. Det er ikke, som man ellers har antaget, oplevelsen af at spise et måltid, der genererer positive følelser, men derimod alle de små fremskridt på vej mod måltidet.