Promisku√łs strategi og livshistorie

 

Fordelene og ulemper ved promiskuitet og promisku√łs adf√¶rd opfattes ofte som et moralsk anligende. Det er et af de mange psykologiske eller biolgogiske emner, der i lange perioder prim√¶rt er blevet betragtet som et moralsk sp√łrgsm√•l. Hvilket m√•ske ikke er ikke specielt underligt: Etik og moral er jo ofte udtryk for sociale m√•ls√¶tninger om at begr√¶nse eller forme udtryk for psykologiske eller adf√¶rdsm√¶ssige tendenser. Ofte kan disse sp√łrgsm√•l om adf√¶rd belyses fra begge vinkler.¬†

Men ofte går man glip af mange detaljer i sin forståelse, hvis man mest holder sig til den moralske forståelsesramme. Her er det nemlig oftest negative konsekvenser, der er fremhævet. En mere detaljeret fremstilling af motiver, drivkræfter  og årsager til adfærden kan findes i biologisk adfærdsforskning og i psykologiske modeller, der måske beskriver fænomenet mere detaljeret og mere komplet.

I forhold til promisku√łs adf√¶rd er dette i h√łj grad tilf√¶ldet. Men mens de moraliserende synspunkter har stor udbredelse, s√• har den mere tekniske forst√•else af de kr√¶fter, der p√•virker tendenser til promisku√łs adf√¶rd typisk en langt mindre r√¶kkevidde.

Promisku√łs strategi og livshistorie

 

Livshistorieteori – kvantitet eller kvalitet?

 

En af de teorier, som siger noget om promiskuitet og vores tendenser til kort- eller langsigtet seksuel adfærd, er livshistorieteori. Dette er er en model for, hvordan adfærd og strategier deler sig mellem kvantitative og kvalitative strategier for forplantning og sikring af artens overlevelse.

Den grundl√¶ggende sondring er mellem en kvantitativ afkoms-strategi med s√• stort antal afkom som muligt og en strategi, der sigter p√• f√¶rre individer og en st√łrre investering i hvert individ i n√¶ste generation.

De rå biologiske data for denne sondring er:

  • Alder ved f√łrste reproduktion – hvorn√•r starter pubertet og seksuel modning?
  • Reproduktiv tidsrum og aldring – forholdet mellem “spildtid” og effektiv produktion af afkom.
  • Antal og st√łrrelse af afkom.

Den klade (den gren af det evolution√¶re stamtr√¶) vi tilh√łrer, pattedyr, har f.eks. udviklet et system, hvor den n√łdvendige udvikling af umondent afkom kan fors√¶tte efter graviditeten ved at afkommet ‘fodres’ med en ekstremt n√¶ringsrig moderm√¶lk. Dette udg√łr en √łget investering i n√¶ste generation relativt til √¶g-l√¶ggende arter, der slipper ‘billigere’ i forhold til hvert individ af n√¶ste generation.

Man kalder strategier der sigter p√• √łget investering og √łget kvalitet for k-selekterende strategier. K st√•r for kapacitet (org. p√• tysk Kapazit√§t) og refererer til investeringer i hvert individs evner, f√¶rdigheder og beredskab til overlevelse og forplantning. Den alternative strategi kaldes for r-selektion, hvor r st√•r for rate eller hvor mange individer man kan befolke n√¶ste generation med.¬†

 
 
 

Parforholds-strategier

 

En af de afg√łrende variationer mellem r/k-selekteret forplantningsstragi er opdelingen i “turnerings selektion” og “parforholds strategier” for for√¶ldreskab. Dette ang√•r de kritierier som kvinder v√¶lger partner efter: Enten alene baseret p√• genetisk v√¶rdi eller baseret p√• en samlet vurdering af partneren med henblik p√• for√¶ldreskabsopgaven.

Ved turnerings selektion udv√¶lger kvinden eller hunnen simpelthen den bedste mage baseret p√• pr√¶stationer, der antages at afspejle og repr√¶sentere den genetiske v√¶rdi af den potentielle mage. Ved p√•fugle selekteres der efter fjerpragt fordi denne er afspejler generel funktion, sundhed og overskud. Og dermed afspejler den genetiske egnethed af individet. Og her er det afg√łrende ved denne form for selektion: N√•r hannen har leveret sin s√¶d og dermed givet sine gener videre til n√¶ste generation oph√łrer hans indsats og engagement i for√¶ldreskabet. Hunnen er derefter den eneste, der investerer sine ressourcer i n√¶ste generations udvikling og overlevelse.

Pair-bonding eller parforholds strategien er p√•¬† mange m√•der et overlegent alternativ til den mere promisku√łse turnerings-strategi: Ved at begge parter deltage aktivt i et fortsat for√¶ldreskab, vil langt f√¶rre biologiske ressourcer g√• til spilde i produktionen af arbitr√¶re repr√¶sentationer af genetisk overlegenhed. Mindre energi spildes p√• storst√•et fjerpragt. Det synes ogs√• at v√¶re en mere √łkonomisk l√łsning at lade hanner bidrage mere aktivt til n√¶ste generations overlevelse og trivsel. Og man m√•ske ogs√• p√•st√• at langvarige parforhold tjener til at stabilisere mulighederne for sociale grupper og socialet samarbejde.

Men det er ogs√• en mere skr√łbelig strategi, der kr√¶ver en h√łj grad af stabilitet for at fungere godt. Man kan ikke udvikle en st√¶rk pair bonding p√• 10 minutter. Derfor er en promisku√łs r-selekteret strategi ofte overlegen: N√•r der er krig, sygdom, kaos, krise og derfor ikke mulighed for stabil pairbonding, s√• vil en gen-pragt selekteret mage, der strutter af sundhed, v√¶re at alternativ, selv om det ligger i situationen, at han ikke er til at stole p√• i forhold til redebygning.¬†

N√•r vi ser p√• menneskers for√¶ldreskab, s√• er der en langt st√łrre variabilitet i valget af for√¶ldreskabs-strategi end hos nogen af de dyrearten, man kan sammenligne med: Der er eksemper p√• livslange partnerskaber med mange b√łrn, og der er eksempler p√• enlige m√łdre, der p√• egen h√•nd opdrager et eller flere b√łrn. Enten alene eller i samarbejde med en eller flere stedf√¶dre.

Denne store variation i håndteringen af forældreskab kan give andledning til forestillinger om at det er noget vi vælger: At vi har hævet os over vores biologiske arv og praktiserer forældreskab på måder, som vi har udtænkt og udviklet og som tjener en moderne livsstil bedre en antikverede familieformer, der bygger på biologisk arv og gamle traditioner.

Der er mange interessante detaljer i dette puslespil som biologiske forskere arbejder på at afklare efterhånden. Men der er også noget som allerede nu står lysende klart: Valget af forplantnings-strategi er ikke et individuelt valg i den forstand, at det er op til os at tage praktiske eller moralsk stilling til, om den ene eller anden strategi er at foretrække.

I forvejen er vores evner for at afvige fra vores biologiske arv og instinktive tendenser st√¶rkt overdrevne. At vores rationelle overvejelsers indflydelse p√• vores adf√¶rd er ekstremt og dramatisk overdrevne er noget der har v√¶ret et kernepunkt i psykologisk forskning siden Freuds tid. Dette synspunkt er over tid blevet betydeligt styrket. Og som vi skal se her, s√• er dette ogs√• tilf√¶ldet i forhold til “valget” af forplantningststrategi og for√¶ldreskabs-modeller.

Det ville som udgangspunkt ogs√• v√¶re sv√¶rt overraskende, hvis vores rationelle overvejelser skulle kunne √łve en direkte indflydelse p√• vores seksuelle adf√¶rd eller andre kategorier af adf√¶rd, som er direkte relateret til vores biologiske overlevelse eller forplantnings muligheder.

Vores h√•ndtering af for√¶ldreskab er ikke afgjort af argumenter for og imod de forskellige alternativer eller af vores valgte livsstil. Vores indstilling til for√¶ldreskab er ikke bare et genetisk b√•ret tr√¶k, men en genetiske kernefunktion, der i sig selv er afg√łrende for, hvorn√•r og hvordan tr√¶k nedarves, bevares og udbredes i populationer.

At forestille sig at vores rationelle overvejelser kan afg√łre, hvordan vi v√¶lger at videref√łre sl√¶gten er helt urealistisk: Der er n√¶ppe noget, der er mere genetisk bestemt end vores seksuelle pr√¶ferencer og vores tendenser til at varetage forplantning og for√¶ldreskab. Genetisk arv er styret af overlevelse og forplantning.

 
 
 

Stress og fleksibilitet i fordelingen mellem r- og k-selektion

 

Noget som kan g√łre det vanskeligt at forst√• menneskers h√•ndtering af for√¶ldreskab er, at denne varierer efter omst√¶ndigheder. Man kunne tro at vi som art var lagt fast p√• en effektiv strategi, men forskning (Ellis & Garber,¬† 2000) har p√•vist, at vi er langt mere fleksible i vores h√•ndtering af denne biologiske opgave. Det betyder, at vi faktisk kan variere mellem en parforholds-strategi og en tuneringsstategi. Og at denne fleksibilitet er en del af vores genetiske arv. At denne fleksibilitet alts√• er indbygget i vores psyko-biologiske anl√¶g. Og at mens disse arvelige tendenser former vores seksuelle adf√¶rd, s√• former vores milj√ł i nogen grad balancen mellem de to grundl√¶ggende alternative for√¶ldrskabs-strategier.

Det betyder altså, at hvert individ instiller sig på omstændighederne, og at denne justering påvirker den naturlige tendens til at vægte k-selektion eller r-selektion. 

Kvinder, der vokser op i et kaotisk milj√ł, hvor der er m√¶nd til stede, som ikke er ligner dem tilstr√¶kkeligt genetisk set, vil gennemg√• deres pubertet tidligere og tilpasse deres adf√¶rd til en “tournamant-baseret” for√¶lder- eller forplantnings-strategi.

Og meget tyder p√• at stress hormoner er en del af mekanismen til at gennemf√łre denne justering:¬†Man fandt f.eks. at psykiatriske problemer hos m√łdre indikerede tidligere pubertet hos deres d√łtre. Og at denne indvirkning var fuldt medieret af forholds-stress og frav√¶ret af den biologiske far til barnet. I familier, hvor moderens romantiske partner ikke var biologisk far til barnet udgjorde forholds-stress mellem mor og barn den vigtigste faktor for tidlig pubertet og tegnede sig for mere end halvdelen af variabiliteten.

Det viste sig ogs√• at tilstedev√¶relsen af en stedfar vare mere afg√łrende end frav√¶ret af den biologiske far til barnet og udgjorde en st√łrre p√•virkning i retning af tidlig pubertet.

Forskerne konkluderede også, at stressfyldte familieforhold og tilstedeværelsen af en stedfar udgjorde seperate og uafhængige bidrag til en fremrykning af pigernes pubertet.

 
 
 

Kilder: