Psykopat Typer med Succes?

 
 
 
Ikke alle psykopater er voldelige. En ny amerikansk unders√łgelse viser, hvorfor nogle psykopater klarer at opbygge et liv med lovlydighed, arbejde og succes. Men kan man som psykopat p√• grundlag af visse psykopatiske tr√¶k overvinde sine voldelige tendenser og f√łre en normal tilv√¶relse med succes?
 
 
Psykopat Typer med Succes
 
 
Det er almindelig kendt at psykopater er mere voldelige, og at psykopati er en risikofaktor for voldelig adf√¶rd. Alligevel klarer mange psykopater at holde sig fri af asocial og kriminel voldelig adf√¶rd. Det har indtil nu v√¶ret et mysterium, hvordan og hvorfor disse psykopater har klaret sig fri af kriminel adf√¶rd og de mange problemer, det f√łrer med sig, hvis man har voldelig adf√¶rd.¬† Det har alts√• v√¶re en g√•de, hvordan og hvorfor man som psykopat med en rimelig grad af succes kan f√• et normal liv.
 
Kan psykopat typer p√• grundlag af visse psykopatiske tr√¶k overvinde deres voldelige tendenser og f√łre en normal tilv√¶relse med succes?
 
 
Emily Laske er en af de forskere, der har unders√łgt dette sp√łrgsm√•l til bunds. Hun er generelt interesseret i sp√łrgsm√•l omkring, hvad der g√•r galt, n√•r mennesker skader hinanden. Hun siger at: “Psykopatiske individer har en st√¶rk tilb√łjelighed til at udvise asocial adf√¶rd. Men det som vores unders√łgelse viser, er at nogle faktisk er bedre til at h√¶mme disse impulser end andre.¬† Selv om vi ikke pr√¶cis ved, hvad der er √•rsagen til denne for√łgelse af impulskontrol over tid, s√• ved vi at dette sker for individer, der er testet til at have mere af bestemte psykopatiske tr√¶k. Og at de samme personer har haft relativt mere succes end de personer, vi sammenligner dem med.”
 
Det er normalt at psykopater har voldelig adf√¶rd og derfor bliver d√łmt for voldelig kriminalitet og ender i det kriminelle system som indsat. Men det har vist sig at mere succesfulde psykopater kan have gode uddannelser og gode jobs, som f.eks. advokater eller CEOs, hvor deres psykopatiske tr√¶k i mindre grad er en hindring. Og m√•ske i nogle tilf√¶lde faktiske er en hj√¶lp.
 

Uders√łgelse af psykopatiske tr√¶k og typer

Hypotesen for unders√łgelsen var, at impulskontrol for nogle kunne g√łre denne form for tilpasning mulig. Og g√łre det muligt at leve uden kriminel adf√¶rd. Mere specifikt antog man, at udvikling af en h√łjere grad af ‘big five’ personligheds tr√¶kket samvittighedsfuldhed ville tjene til at h√¶mme og undertrykke asociale impulser. Dette ser man som en ‘kompensatorisk’ model for psykopati, hvor et personligheds-tr√¶k alts√• kan kompensere for et andet eller flere andre psykopatiske tr√¶k.
 
De psykopatiske tr√¶k, som man is√¶r s√• p√•, var tendenser til grandiositet og manipulation. Tr√¶k som i nogen udstr√¶kning udgjorde et grundlag for at udvikle en for√łget samvittighedsfuldhed. Denne samvittighedsfuldhed var s√• igen grundlaget for, at de samme individer i nogen grad var i stand til at overvinde deres tendenser i retning af asociale impulser.
 
I unders√łgelsen indsamlede man data for 1.354 ungdoms-kriminelle, hvis sager var afgjort ved rettergang i staterne Arizona eller Pensylvania.
 
Man tog fors√łgs-deltagernes tilbagefaldsrate som en afspejling af deres virkelige og reelle foruds√¶tninger for at f√łre et liv med succes.
 
Unders√łgelsen viste, at en st√łrre tendens til psykopati var associeret med en st√łrre stigning over tid i den generelle evne til at h√¶mme u√łnsket adf√¶rd. Og mere specifikt associeret med evnen til at h√¶mme agressiv adf√¶rd. Denne effekt var st√łrre for individer, der var havde mere ‘succes’ med at f√łre en normal tilv√¶relse.¬†
 
Unders√łgelsen var designet som en kohorte unders√łgelse, hvilket betyder, at man f√łlger en bestemt gruppe over lang tid og kortl√¶gger hver deltagers personlige udvikling, symptomer, adf√¶rd, helbred, √łkonomi, m.m. Dette er den bedste form for unders√łgelse, hvis man er interesseret i at afd√¶kke, hvad der er √•rsagerne til en lidelse eller et adf√¶rds-problem.

 

Dette skyldes, at man kan g√• tilbage og se om de samme √•rsager f√łrer til bestemte problemer for alle eller de fleste i den gruppe man f√łlger. Fordi man f√łlger dem over lang tid, bliver det alts√• klart om voldelig adf√¶rd f√łrer til ringe impulskontrol eller om ringe impulskontrol f√łrer til voldelig adf√¶rd.

 
Dette unders√łgelses-design gjorde det ogs√• muligt at afg√łre, hvor godt hypotesen om “kompensatoriske tr√¶k” fungerede som en forklaringsmodel for de virkelige data for en gruppe med psykopatiske tr√¶k. Man h√•ber p√• lang sigt at kunne udvikle metoder og programmer, der sigter p√• tidlig intervention eller ligefrem forebyggelse af voldelig adf√¶rd hos visse typer mennesker med psykopatiske tr√¶k.¬†

 

Hvis man kan identificere psykopatiske typer, der er i stand til at overvinde deres medf√łdte tendenser og problemer, vil der v√¶re mulighed for at nedbringe antallet af ofre for voldelig kriminalitet. Og dette bygger alts√• p√• en ny forst√•else af psykopater som mennesker, der ikke bare har belastende tr√¶k, men hvor deres avigelser ogs√•¬† omfatter en r√¶kke positive komponenter og muligheder.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kilder: