Psykopati og ondartet narcissisme?

Der er en vis tendens til at blande narcissisme og psykopati sammen. Man ser omtaler af ‘ondartet narcissime’, den narcissistiske leder og ‘narcissist’ brugt som en slags sk√¶ldsord. For de fleste kan det v√¶re vanskeligt at finde rundt i de forskellige diagnoser, symptomer og adf√¶rdstr√¶k.¬†

Det har altid v√¶ret moderne at brug diagnoser som sk√¶ldsord. Men hvad betyder det n√•r vi siger ‘psykopat’ eller ‘narcissist’?

Forvirringen skyldes dels at folk ikke ved tilstrækkeligt om disse diagnoser. Men det skyldes også, at man ikke til bunds kender årsager og virkningsmekanismer for personlighedsforstyrrelser og sindslidelser som f.eks. psykopati. Altså at det stadig er delvist uafklaret, hvorfor og hvordan man bliver psykopat.

Psykopati og ondartet narcissisme

Narcissisme

Personlighedsforstyrrrelsen kan f√łrst og fremmest forst√•s som negative aspekter af personligheden, der udtrykkser sig gennem adf√¶rd som p√• en eller anden m√•de er selvskadende i bred forstand. Det kan f.eks. v√¶re en tendens til at snakke meget om sig selv eller om sine egne interesser uden sans for balance i dialogen med andre. Dette d√¶kker m√•ske et dybt f√łlt behov for opm√¶rksomhed, men det hindrer samtidigt, at man udvikler et sundt socialt liv, med mennesker, der er i stand til at st√łtte i situationer, hvor man har brug for det.¬†

S√• dette indl√¶rte m√łnster, hvor man alt for ofte bringer sig selv eller sin situation i centrum, vil v√¶re med til at g√łre livet vanskeligt. Det er det man mener med at personligheden har tr√¶k, der er udtrykker sig gennem adf√¶rd med selvdestruktive tendenser. Det er ikke adf√¶rd, der direkte skader lunger (som f.eks. rygning) eller giver ar (som cutting), men adf√¶rd, der over tid g√łr livet vanskeligt ved at forringe ens sociale netv√¶rk og position i andres √łjne.¬†

Narcissisme kan i dette lys opfattes som egoistisk adf√¶rd, p√• den m√•de som g√łr ‘narcissist’ til et sk√¶ldsord. Men man skal l√¶gge m√¶rke til at det er en meget mild kategori af egoistisk adf√¶rd, som er baseret p√• en kortsigtet opfattelse og en begr√¶nset bevidsthed om egne tendenser og andres behov.¬†

Psykopati

Psykopatisk adf√¶rd er helt anderledes kynisk, overlagt og ofte bevidst destruktiv i sit udtryk: Det er ved psykopati ikke tale om, at man har ringe situationsfornemmelse eller er for selvoptaget. Psykopatisk adf√¶rd er udtryk for, at man opfatter situationen korrekt og udnytter den til egen fordel uanset hvilke konsekvenser, der har for andre, netop fordi man er helt og fuldkomment ligeglad med disse konsekvenser. Andres tab, lidelser eller behov er ikke noget, der betyder noget i psykopatens overvejelser. Hvilket s√• afspejler sig i kynisk og hensynsl√łs adf√¶rd.¬†

Der er formentlig √•rsager til dette p√• et fysiologisk niveau: Man kan hos psykopater iagttage en ringere kommunikantion mellem det limbiske system og pr√¶frontal kortex (specifikt mellem vmPFC og amygdala), s√•dan at de hver is√¶r h√¶mmer hinanden i langt mindre grad. Det betyder at sociale signaler ikke har indflydelse p√• psykopatens vurderinger eller valg. Og det betyder at de rationelle overvejelser om hvad der er en god plan ikke bliver “forstyrret” af hvad andre mener om ens adf√¶rd.¬†

Derfor kan psykopati give grundlag for succes med m√•ls√¶tninger, der er vanskelige at n√• for andre. F.eks. i forretning, politik eller millit√¶re sammenh√¶ng. Men p√• omr√•der, hvor ‘sensitive hensyn’ spiller en rolle vil psykopater hurtigt lide nederlag fordi de ikke medt√¶nker andres reaktioner og sociale kr√¶fters indflydelse.¬†

 

 

Kilder:

Ana Sandoiu (2017): What goes on inside the brain of a psychopath?