Rusmidler og afhængighed

Du har sikkert h√łrt at stofmisbrug skyldes at stoffer kan p√•virke dit lystcenter og skabe afh√¶ngighed. Hvilket mildt sagt er en noget forenklet version af det, vi ved om afh√¶ngighed. Omvendt s√• ved vi, at stort set alle de stoffer, som er kendt for at skabe afh√¶ngighed har en effekt p√• vores dopamin udl√łsning i hjernen. Det antages derfor, at vores risiko for afh√¶ngighed er knyttet til den indl√¶ring, der sker n√•r man p√•virkes af stoffer og den dopamin, disse stoffer udl√łser i hjernen.

Og den grundl√¶ggende mekanisme er at “noget repr√¶senterer noget andet”. Og at dette noget kommer til at virke stimulerende p√• vores hjerne, tilstand og adf√¶rd. F.eks. at lugten af tobaksr√łg kommer til at repr√¶sentere muligheden for at drikke alkohol. Dette sikrer at vi langsomt bliver bedre i stand til opspore gode muligheder for at n√• vores m√•l, hvad enten det er mere alkohol eller flere fisk.

Rusmidler og afhængighed

Det er afg√łrende fordel ved udviklingen af egnet adf√¶rd i omgivelser, der kan variere en hel del. Men det √•bner til geng√¶ld for tilf√¶lde af kortslutning, hvor vi bliver st√¶rkt stimuleret af situationer, som kun f√łrer til udgifter, fejltagelser, helbredsforringelser og social deroute. Nemlig indtagelsen af alkohol eller andre stoffer, der kan fremkalde en dopamin stimulering, der har den s√¶dvanlige virkning p√• vores hjerne, men som ikke p√• nogen m√•de er forbundet med aktiviteter, der fremmer vores overlevelse af virkelig succes med vores arbejde eller succes i forhold til forplantningsmuligheder.

Hvad udl√łser dopamin?

Ved indtagelse af alkohol vil vores egen produktion af det beroligende, smetestillende og euphoriserende hormoner vi kender som endorphiner. Hvis vi skal v√¶re helt n√łjagtige, s√• er det ikke endorphin der fremmes, men et signalstof der har samme funktion og virkning. Og effekten er helt tilsvarende. Den lettelse og den velv√¶re der f√łlger med en √łget opiod produktion, vil blive taget som en succes opelvelse, blive fysiologisk fremh√¶vet ved udskilelse af dopamin og p√• samme m√•de som √¶gte succesopelveser skabe en bel√łnningsoplevelse, der fremmer vanedannelse omkring indtagelse af alkohol.

Dette fungerer helt uanset at der ikke er nogen n√¶vnev√¶rdige relle fordele ved intagelse af alkohol. Det er nok for denne process at der er en succes opelvelse – som best√•r af en kunstigt fremkalt endorphin reaktion – som bel√łnnings systemet kan fors√łge at etablere som en vane og procedure for at opn√• mere af samme skuffe.

Efterh√•nden som disse oplevelser er blevet gentaget tilstr√¶kkeligt mang gange vil der v√¶re en st√¶rk korrelation mellem s√łd euphori og synet af kirsb√¶rvin, guldbajere eller eksotisk indisk gin, alt efter hvad ens vaner viser sig at v√¶re. Det er herefter ikke op til “os selv” , at huske hvor forholdsvis overskuelig tilv√¶relser forekommer efter 5 genstande. Det klarer vores limbiske hjerne for os, helt uden at vi anstrenger os. Det sker automatisk og uden at nogen selvkontrol indsats skubber p√•. Faktisk vil processen l√łbe i en grad at det kr√¶ver en del resourcer, at holde den relevante adf√¶rd tilbage, n√•r f√łrst at vi har f√¶rten af kirsb√¶rvin. Ikke umuligt, men heller ikke let.¬†

Der er alts√• gode grunde til at vanedannelse kan f√łre os p√• vildspor s√• snart at vi kunstigt p√•virker vores hjernefunktion ved at indtage enten stimulanser eller beroligende medikamenter. Deres velg√łrende effekt f√łrer til arbitr√¶r vanedannelse og skaber en udfordring for vores selvkontrol.¬†
Den oprindelige opfattelse af afhængighed byggede på en antagelse om at denne form for vanedannelse i sig selv er tilstrækkelig til at cementere os i et stofmisbrug, som ofte ikke kan komme ud af igen. Men der er en del ting der tyder på at dette system ikke i sig selv er tilstrækkelig forklaring på hvordan og hvorfor mange mennesker sidder fast i misbrug som er ekstremt selvdestruktivt. 

De mest i√łjnefaldende problemer med denne forklaringsmodel:

Folk bliver typisk ikke misbrugere af at blive behandlet med smertestillende medicin, f.eks. vicoden, der har samme fysiologiske effekt som heroin. 

Mange af de soldater, som i Vietnam misbrugte heroin var kort tid efter hjemsendelse ikke længere fange i misbrug. Deres afholdenhed blev opnået uden at de indgik i nogen form for afvænning eller behandling. 

Mennesker der misbruger crack cocaine og har et h√łjt forbrug, er stadigt rationelle omkring deres misbrug og vil v√¶lge kontanter frem for stof-doser, n√•r det passer bedre til deres aktuelle behov. (Carl Hart).¬†

Tilbage st√•r at de stadig er forholdsvis korstigtede i deres valg og ofte fungerer d√•rligt p√• en lang r√¶kke punkter, der er relateret til balancen mellem kortsigtede og langsigtede interesser: Ringe uddanelse, d√•rlig √łkonomi, ringe helbredsadf√¶rd m.m.

De klarer sig ogs√• markant d√•rligere end ande med lav indkomst og d√•rlig √łkonomi n√•r man uds√¶tter dem for en s√•kaldt “delay discounting” test, der viser hvordan ens balance er mellem kort- og langsigtet adf√¶rd.¬†

Delay Discounting er lidt som en avanceret form for marshmallow test: Man bliver bedt om at v√¶lge mellem en god mulighed “her og nu” og en ringere mulighed senere. F.eks. 700 $ nu eller 1000 $ om en m√•ned. Ved at variere bel√łb og l√¶ngden af uds√¶ttelsen f√•r man en kurve for hvordan en testperson forvalter balancen mellem kort og langsigtet vinding. Og for folk med en afh√¶ngigheds diagnose (SUD) ser det ikke s√• godt ud. De klarer sig d√•rligere en mennesker med en diagnosticeret personlighedsforstyrrelse og d√•rligere en folk, der bare har tilsvarende d√•rlig √łkonomi.¬†

S√• misbrugere viser sig at t√¶nke impulsivt, kortsigtet og derfor mere eller mindre selvdestruktivt. Det er ikke nogen specielt opsigstv√¶kkende nyhed. Men det er heller ikke noget der p√• nogen m√•de bekr√¶fter den almindelige opfattelse af, at det er bel√łnning eller lykke, der skaber afh√¶ngighed.¬†