Svær personlighedsforstyrrelse erstatter borderline personlighedsforstyrrelse i ICD-11

Nye diagnoser for personlighedsforstyrrelse i ICD-11

En arbejdsgruppe under WHO har i en √•rr√¶kke fors√łgt at forbedre de metoder og kriterier, der anvendes for at diagnosticere personlighedsforstyrrelser. Nu er de nye kriterier p√• plads og er offentliggjort 10 maj, 2021. En r√¶kke hovedpunkter er v√¶rd at l√¶gge m√¶rke til:
  • Sv√¶rhedsgrad af forstyrrelser udg√łr det centrale og afg√łrende m√•l for diagnostik
  • Sv√¶r personlighedsforstyrrelse erstatter borderline diagnosen
  • En gruppe af fem personligheds-tr√¶k udg√łr kernen i diagnosen
  • En personligheds-besv√¶r katagori oprettes for personer med ikke sygelige afvigelser
  • ICD-11 diagnoser for personlighedsforstyrrelser udg√łr et radikalt brud med tidligere diagnoser
Svær personlighedsforstyrrelse erstatter borderline personlighedsforstyrrelse i ICD-11

Dette har bla.a. baggrund i evidens, der peger p√• at graden mere end arten af personlighedsforstyrrelse afg√łr, hvor meget patienter og klienter lider, og hvor godt eller d√•rligt, de fungerer.
Dette har f√łrt til at antallet af diagnosticerede personlighedsforstyrrelser (f.eks. dependent personlighedsforstyrrelse, √¶ngstelig personlighedsforstyrrelser og histrionisk personlighedsforstyrrelse) er langt mere afg√łrende for funktionsniveau end hver af de specifikke personlighedsforstyrrelser.

  • De som har sv√¶rere grader af personlighedforstyrrelse er desuden mere tilb√łjelige til selv-skade og selvdestruktiv adf√¶rd.
  • De som har sv√¶rere grader af personlighedforstyrrelse har mere og flere komorbide lidelser, som f.eks. angst eller depression.
  • De som har sv√¶rere grader af personlighedforstyrrelse har en for√łget selvmordsrisiko.
  • De som har sv√¶rere grader af personlighedforstyrrelse er desuden mere tilb√łjelige til at droppe ud af behandling.

Det er ogs√• afg√łrende at n√•r v√¶gten l√¶gges p√• sv√¶rhedsgrad vil det v√¶re mere naturlig at fokusere p√• patienters h√•ndtering af de centrale udfordringer omkring selvet og relationer til personer i de sociale omgivelser. Dette i mods√¶tning til et fokus p√• beskrivelser af mere teoretiske adf√¶rdstr√¶k, der kan vise sig mere eller mindre relevante.

For at kvalificere sig til diagnosen personlighedsforstyrrelse m√• der v√¶re evidens for sociale problemer (f.eks. konflikter eller dependens) og dette m√• f√łre til reduceret personlig funktion. Personlig funktion vurderes ud fra evnen til at f√• en praktisk hverdag til at fungere p√• uddannelse, arbejde eller i familien.

Når diagnosen personlighedsforstyrrelse stilles, kan den specificeres med en grad: Mild, moderat eller svær.

Baseret p√• afvigende tr√¶k og deres indflydelse p√• livsf√łrelse (socialt og arbejdsm√¶ssigt) vurderes det, hvilken af disse grader, der er passende.

Angivelse af Personligheds-besvær erstatter en diagnose, når sværhedsgraden af problemer synes at være utilstrækkelig til at de aktuelle problemer kan opfattes som udtryk for noget sygeligt. Angivelsen af personligheds-besvær er eksplicit ikke en diagnose, men en angivelse af normal afvigelse fra det sædvanlige. Denne angivelse kan være udgangspunkt for håndtering af problemer, der opstår f.eks. ved behandling af somatisk sygdom, hvor den normale tilgang til dette synes at være ufremkommelig.

Ny diagnose udg√łr et radikalt opg√łr med tidligere praksis

Der er ved overgangen til ICD-11 diagnosen tale om et radikalt opg√łr med tidligere systemer. Dette opg√łr har en baggrund i en noget rodet og meget utilfredsstillende praksis for diagnosticering af personlighedsforstyrrelser:
Personlighedsforstyrrelser var tidligere forst√•et som udtryk for problemer p√• en hel r√¶kke af dimensioner. Nogle elementer var hentet fra Galens 2000 √•r gamle tekster, mens andre elementer er helt nye. Borderline diagnosen er f.eks. indf√łrt i 1980.

Dette har bla.a. haft den virkning at mange praktiserende læger har ignoreret personlighedsforstyrrlser og koncentreret sig om at behandle komorbide lidelser som f.eks. depression eller angst.

De fem træk

Fem træk tages som udgangspunkt for vurderingen af graden af personlighedsforstyrrelse.

  • Negative affectivity (negative affekt)
  • Dis-social (asocial)
  • Anankastia (perfektionisme)
  • Detachment (ligegyldighed)
  • Disinhibition (afh√¶mning)

De danske oversættelser er ikke officielle og det er for tidligt at sige noget om hvordan den endelige oversættelse kommer til at se ud.

De f√łrste fire udg√łr et meget solidt og entydigt grundlag for vurdering af sv√¶rhedsgraden, og de udg√łr ogs√• en slags genbrug af kategorier fra DSM-5 AMPD (Alternative Model for Personality Disorders). Men der har v√¶ret en del debat om det femte element: Afh√¶mning.

Det er nemlig ikke specielt klart at dette overhovedet er et selvst√¶ndigt element, og at dette ikke bare er en omvendt version af Anankastia, der er et udtryk for perfektionisme, tvangm√¶ssig orden, rigiditet i forhold til regler og procedurer. Det er i hvertfald sv√¶rt at se hvordan en ekstrem lav grad af anankastia ikke ogs√• skal vise sig som en h√łj grad af afh√¶mning. Og sv√¶rt at forestille sig hvordan en lav grad af afh√¶mning ikke ogs√• skal vise sig som en h√łj grad af anankastia. Hvis disse to kritierier viser sig at have noget n√¶r perfekt omvendt korrelation, s√• b√łr man m√•ske revidere kritirierne, s√•dan at de barberes ned til de fire oprindelige.

 

Kilder: