Tilknytningsm√łnster og sociale medier

En unders√łgelse har fundet en st√¶rk association mellem en individers tilknytningsm√łnster og deres brug af sociale medier.

Der kan være stor forskel på graden af ængstelige træk og tendenser til undgåelse, og dette som samlet kaldes ængstelige, evassive træk giver udslag i alle slags social adfærd. Og herunder vores færden på sociale medier.

Ens personlige tilknytningsm√łnster menes at p√•virke b√•de forholdet mellem b√łrn og deres for√¶ldre og senere forholdet til partner eller √¶gtef√¶lle. Men det viser sig nu at det ogs√• pr√¶ger vores h√•ndtering af en bredere kreds af venner og bekendte. Professor Omri Gillath, der har st√•et for unders√łgelsen siger at “…disse fund viser at man kan forudsige strukturen af folks sociale netv√¶rk og den tilgang folk har til at pleje deres netv√¶rk.”

Tilknytning er en intens f√łlelsesm√¶ssig binding, som spiller en stor rolle i vores forhold.

Tilknytningsteori er et redskab til at beskrive hvordan mennesker skaber t√¶tte forhold og tilknytninger til deres n√¶rmeste. Det er alts√• en m√•de at kortl√¶gge hvilken “stil” vi v√¶lger i h√•ndteringen af vores relationer, og hvordan t√¶nker, f√łler og agerer i t√¶tte forhold. Dette “tilknytningsm√łnster” p√•virker naturligt nok ogs√• udviklingen af forhold og vores f√łlelsesm√¶ssige process i et forhold. For eksempel vil det p√•virke vores brug af emotionel regulering, om vi oplever at have en sikker eller en usikker tilknytning til en person. Med en usikker tilknytning, vil der v√¶re en mindre grad af tillid, og en st√łrre oplevelse af afstand.

De som har tendenser til evassive tr√¶k vil s√•ledes typisk udvise mindre tillid, holde st√łrre afstand, nedtone betydningen af f√łlelser og nedtone betydningen af forhold. Omvendt vil de med √¶ngstelige tendenser til v√¶re fokuseret p√• risikoen for afvisning, forladelse og typisk f√łle sig mere overv√¶ldet af f√łlelser. Hvis man ligger lavt for begge tr√¶k – og alts√• har et sikkert tilknytningsm√łnster – vil man typisk have langvarige, stabile, givende og trygge forhold.
Man unders√łgte ogs√• hvordan folk v√¶lger at starte, vedligeholde eller afslutte deres forhold. For nogle er det tilsyneladende let at starte nye forhold. Og at vedligeholde dem og “holde kontakten ved lige”. For andre kan det v√¶re lang mere vanskeligt eller langt mindre sandsynligt, at det sker.

Tilknytningsm√łnster og sociale medier

Evasive træk og brug af sociale medier

N√•r man unders√łger hvor t√¶t folk oplever forholdet til deres n√¶rmeste, s√• f√•r man et m√•l for deres tilknytningsm√łnster. Man kan ogs√• unders√łge, hvor mange gange dagligt man s√łrger for at have kontant med de n√¶rmeste i kredsen.

Man kan ogs√• se p√• hvilke funktioner folk i netv√¶rket udfylder. Hvis man f.eks. b√•de er politisk aktiv sammen og l√łbetr√¶ner sammen, s√• vil man tale om “mulitiplekse” relationer. Alts√• at de samme personer udfylder forskellige roller i ens liv. Det kan ogs√• v√¶re tilf√¶ldet, hvis de samme personer b√•de har en rolle i forhold til praktiske behov og i forhold til emotionelle behov. Jo flere roller man har i hinandens liv, jo h√łjere multiplicitet og jo mere oplever man at f√• ud af at v√¶re en del af netv√¶rket.

Man så også på hvilke konsekvenser det har at man er ængstelig eller evasiv i sine tilknytninger. Hvis man er mere ængstelig eller evasiv vil man typisk opleve mindre udbytte af at være en del af netværket. Således fandt man at både ved ængstelige og evasive træk havde svagere tilknytninger. Og de som er meget præget af evasive træk typisk oplever en mindre grad af multiplicitet i deres relationer.
En anden iagttagelse var at styrken af ens tilknytning p√•virker tendensen til at vedligholde kontakten: Jo mere √¶ngstelig og jo mindre evasiv ens tilknytningsm√łnster er, jo mere g√łr man for at holde kontakten ved lige. Specielt i situationer, hvor man oplever utryghed.

Ens typiske tilknytningsm√łnster kan forudsige tendenser i denne retning: De √¶ngstelige havde en mindre tendens til at ville afslutte forhold og var ofte bekymrede for om de ville blive afvist eller forladt. De har ogs√• et st√łrre √łnske om t√¶thed, hvilket ogs√• kan forklare, hvorfor de i mindre grad √łnskede at afslutte forhold. Men det viste sig ogs√•, at de faktisk oftere oplever brud end andre, hvilket man forklarer som et udslag af, at deres √¶ngstelige stil har en tendens til skubbe andre p√• afstand.

Tilknytningsm√łnstre kan ogs√• forudsige vores adf√¶rd p√• sociale medier. Dette har forskerne unders√łgt ved at interviewe en r√¶kke personer om deres relationer til deres Facebook kontakter. Man spurgte f.eks. om antallet af deres faceboook-venner, hvor t√¶t de oplevede disse relationer, og hvilke roller disse kontakter udfylder. Forskerne fandt at jo flere venner man har i sit netv√¶rk, jo svagere er tilknytningen og multipliciteten for hver af dem. Det er alts√• en omvendt proportionalitet mellem st√łrrelsen og kvaliteten af ens sociale netv√¶rk.

Evasiv og ængstelig betydning

Evasiv betydning: Undvigende eller undg√•ende. Angiver adf√¶rd og holdninger, som s√łger at forebygge de problemer eller u√łnskede resultater, som er angivet i angstfyldt eller bekymret t√¶nkning. Det er typisk tale om et negativt udgangspunkt, hvorfra bekymret og risiko-fokuseret t√¶nkning oms√¶ttes i passiv undg√•ende adf√¶rd og passive, undg√•ende holdninger og udtryk.


√Üngstelig betydning: Pr√¶get af angst, frygt, bekymring, nerv√łsitet. Angiver dels tendenser til at opleve frygt og angst, men ogs√• til en emotions-fokuseret t√¶nkning med fokus p√• negative konsekvenser og negative oplevelser. √Üngstelighed er desuden forbundet med undg√•ende, evasiv adf√¶rd, typisk √¶ngstelig passivitet.


Ung√•else og¬† tilknytningsm√łnster betydning


Undg√•else betydning: Tendens til at frav√¶lge adf√¶rd, der kan t√¶nkes at f√łre til negative oplevelser. I klinisk psykologi ses undg√•else som et udtryk for angst og angst-indl√¶ring. I klinsk pyskologi forst√•s ung√•else mere sn√¶vert og specifikt end bare et heldigt eller √łnsket alternativ. I stedet er det et mere specifikt adf√¶rdstr√¶k knyttet til og motiveret af angst-oplevelser. Undg√•else indg√•r sammen med oplevelser af angst i r√¶kken af symptomer, der indikerer en angstlidelse, typisk i formuleringer som ‘angst eller undg√•else’ af f.eks. menneskem√¶ngder.

Undg√•else ses f.eks. i forbindelse med social angst, der kan medf√łre en isoleret tilv√¶relse med reduceret kontakt til omverdenen. Undg√•else kan ogs√• v√¶re mere specifik, f.eks. undg√•else af opm√¶rksomhed i grupper (taler eller pr√¶sentationer), undg√•else af slanger, edderkopper, hunde, bakterier, virus og andre smitte-kilder. Undg√•else ses som det adf√¶rdsm√¶ssige udtryk for angst og fordi undg√•else ofte udg√łr et praktisk alternativ til oplevelser af angst.

Tilknytningsm√łnster betydning: Tilknytningsm√łnster er et udtryk der stammer fra tilknytningsteori. Dette er en gren af psykologisk forskning, der fokusere p√• adf√¶rden hos b√łrn, der efterlades i en utryg situation eller ‘strange situation’. Dette blev afd√¶kket ved at m√łdre efterlod deres barn i et fors√łglokale med en fremmed person. Observationer af barnet adf√¶rd i denne situation tages som udtryk for den tilknytning, der er etableret til moderen.


Kilder:

Omri Gillath, Gery C. Karantzas, Emre Selcuk (2017): A Net of Friends: Investigating Friendship by Integrating Attachment Theory and Social Network Analysis

ScienceDaily (2017): Psychologists say our ‘attachment style’ applies to social networks like Facebook

Udforsk Sindet (2018): “Jeg har ikke brug for mor”: undvigende tilknytning hos b√łrn