Træning af eksekutive funktioner

Tl;dr:

Tr√¶ning af eksekutive funktioner er en mulighed, man er blevet mere og mere opm√¶rksom p√• de seneste √•r. Denne mulighed er vokset ud af en ny forst√•else og en ny model for selvkontrol og for hjernens eksekutive funktioner. En forst√•else, der er meget fokuseret p√• de ressourcer, der er n√łdvendige for driften af eksekutive funktioner og selvkontrol. ¬† ¬†

Eksekutive funktioner og socio-√łkonomisk status

Selvkontrol og eksekutive funktioner er kommet mere i fokus de senere √•r. Det har vist sig at selvkontrol er afg√łrende for ens personlige udvikling. F.eks. for hvor meget misbrug af alkohol og stoffer man er tilb√łjelig til at have. Og for hvordan man h√•ndterer sin √łkonomi og for om man klarer at gennemf√łre en uddannelse.

Samtidigt er det klart at hvert individs sociale omgivelser spiller en betydelig rolle for, hvor godt man klarer disse udfordringer. Og at en opvækst i fattigdom skader en persons langsigtede muligheder ved at reducere eksekutive funktioner og kapacitet for selvkontrol. 

Det er alts√• et mere kompliceret samspil mellem selvkontrol evner og sociale faktorer, der ser ud til at bestemme ens muligheder for at opn√• en god socio-√łkonomisk status. Derfor bliver det vigtigt at forholde sig til den rolle selvkontrol og eksekutive funktioner spiller: Hvilke muligheder findes der for at gribe ind, skabe fremskridt og n√• sociale m√•l gennem tr√¶ning af eksekutive funktioner?

Eksekutive funktioner og energiforbrug

¬†Det handler grundl√¶ggende om vores forbrug af energi, n√•r vi v√¶lger at skifte kurs, fra de ting vi kan g√łre automatisk og vanem√¶ssigt, til noget som vi oplever bedre vil tjene vores langsigtede interesser. Alts√• forbruget af energi, n√•r vi bruger vores¬†eksekutive funktioner.¬†At g√łre noget eller at lade v√¶re: Hvad kr√¶ver mest anstrengelse?¬† I pricippet kr√¶ver det n√¶sten altid mere energi at g√łre noget end at lade v√¶rre.

For ekempel kr√¶ver det b√•de armbev√¶gelser og brug af tyggemuskulaturen at spise et stykke citronhalvm√•ne. Aligevel vil de fleste mennesker p√• slakekur mene at det er mere kr√¶vende at lade v√¶rre end at spise kagen.¬†S√• hvorfor er det s√•dan? Hvorfor g√łr vi ofte ting,¬†fordi vi er tr√¶tte?¬†

Det som forskere har set på de seneste år, er at selvkontrol på mange måder virker som en slags mental muskel. Men kan man bevise, at det er sådan? Og hvad er det mere specifikt, der taler for at vores eksekutive funktioner på flere måder ligner et sæt mentale muskler? Så kan disse muskler blive trætte? Kan man optræne dem til at fungere bedre? 

eksekutive funktioner

Når ens selvkontrol bryder sammen

Kernen i selvkontrol psykologien er sp√łrgsm√•let om svigt i vores selvkontrol. Alts√• de situationer, hvor vores ressourcer slipper op, hvor vi ikke l√¶ngere orker at g√łre det mest fornuftige, men v√¶lger en kortsigtet l√łsning, der har store omkostninger p√• lang sigt. Hvad er √•rsagen til disse svigt? Hvordan kan de bedst forebygges?

Det er man langsomt ved at f√• et overblik over: Ego depletion psykologien beskriver, hvordan vores selvkontrol ressourcer er begr√¶nsede og at vores selvkontrol svigter, n√•r disse ressourcer er helt eller delvist udt√łmte.

Ideen er altså, at eksekutive funktioner på mange måder virker som et sæt muskler eller som en styrke. Mere specifikt: At eksekutive funktioner kræver og er afhængig af en indre begrænset ressource, som efterhånden opbruges. Opfattelsen er, at folk har en begrænset mængde ressourcer til rådighed for selvkontrol, og at mange forskellige former for selvkontrol trækker på denne ressource. 

Med udgangspunkt i antagelsen om at eksekutive funktioner og selvkontrol opbruger resourcer fra en begr√¶nset kilde, kan man g√łre en r√¶kke forudsigelser med hensyn til svigtende eksekutive funktioner. Specielt kan det antages at folks eksekutive funktioner fejler kort efter, at deres resourcer er udt√łmt af andre belastninger, der ogs√• kr√¶ver selvkontrol.¬†

Det er ikke kun dit hum√łr!

Antagelsen er, at disse svigt i eksekutive funktioner ikke er en virkning af, eller er medieret af, hum√łr, f√łlelser eller indl√¶rt hj√¶lpel√łshed. Der er tale om en specifik sammenh√¶ng mellem belastninger af ens selvkontrol og f√łlgende udmattelse af og sammenbrud i denne selvkontrol.N√•r ud√łvelsen af selvkontrol opbruger ressourcer for selvkontrol, vil omst√¶ndigheder, som kr√¶ver fortsat selvkontrol f√łre til sammenbrud i denne selvkontrol.¬†


Eksekutive funktioner omfatter fors√łg p√• at √¶ndre vores tilstand, hvor vi retter ind efter, hvad vi if√łlge efter egen opfattelse b√łr t√¶nke f√łle eller g√łre i en given situation.¬† Adf√¶rd, der er styret via eksekutive funktioner, er typisk rettet mod at pleje individets langsigtede interesser. Og den standard for vores tilstand, der reguleres efter, gror ud af, hvad vi oplever som vores langsigtede interesser set i forhold til konsekvenserne af vores vanem√¶ssige adf√¶rd.¬†

Eksekutive funktioner er altså vigtige i forholdet mellem automatiske og kontrollerede processer. Automatiske processer er effektive og billige, mens kontrollerede processer er ressourcekrævende, fleksible og kreative. 

Hovedparten af vores adf√¶rd er formentlig automatisk, med en yderst minimal involvering af selvet – men der er afg√łrende undtagelser, hvor selvet griber ind over for, √¶ndrer og retter i automatisk adf√¶rd, s√•dan at der etableres en anden response p√• en situation.

Selvkontrolleret adf√¶rd kan alts√• betragtes som en stor delm√¶ngde af kontrolleret adf√¶rd, hvor selvet griber ind i egne vanem√¶ssige reaktioner i stedet for at lade dem udfolde sig i¬† deres normale etablerede og automatiske forl√łb.¬†

Specielt samler interessen sig omkring opperationer, der griber ind i selvets tilstand og fors√łger at reducere afstanden mellem en given standard og selvets tilstand. Standarden er ofte udtryk for m√•ls√¶tninger eller regler og selvets tilstand er angivet ved den aktuelle status for tanker, f√łlelser og adf√¶rd.

Selv-regulering omfatter en forandring af denne aktuelle status for en eller flere af disse parametre, som p√• deres side kan v√¶re mere eller mindre tr√¶ge og modstandsdygtige over for p√•virkning: Vi har i vores tanke-, f√łlelses- og handlereaktioner vaner, der i varierende grader er veletablerede, indgroede og modstandsdygtige over for selvkontrol.¬†

Tilv√¶nning angiver en fysiologisk tilpasning, som g√łr det vanskeligere at bryde med en vane og g√łr det mere kr√¶vende for vores selvkontrol af gennemf√łre en afv√¶nning. Vores hjerne og nervesystem har hurtig og effektiv vanedannelse som en af sine prim√¶re opgave og er i stand til at cementere vaner hurtigt og effektivt. Alle fysiologiske strukturer p√•virkes og tilpasses p√• en m√•de, som efterh√•nden konstituerer vaner.¬†Det klassiske eksempler p√• en hurtig etablering af vane-reaktioner, er de reaktioner, der kan optr√¶de p√• basis af en enkelt indl√¶ring: Hvis man er blevet syg efter at have drukket pernod, vil annis duften have en st√¶rk tendens til at v√¶kke afsky. Denne tendens bliver etableret som en slags vanem√¶ssig reaktion efter bare √©n indl√¶rings-situation.

Det er uklart, hvad den for selvkontrol n√łdvendige ressource¬† helt n√łjagtigt udg√łres af eller best√•r i. Men uanset denne ressources n√¶rmere sammens√¶tning, s√• er det efterh√•nden klart, at den er begr√¶nset i den forstand, at kun et begr√¶nset udsnit af ens adf√¶rd kan kontrolleres, og at der er en eftervirkning af denne kontrol efterh√•nden som denne ressource opbruges. Denne ressource er alts√• begr√¶nset og kan opbruges, meget p√• samme m√•de som en muskels evne til at arbejde reduceres ved tr√¶thed eller udmattelse.¬†

Styke og eksekutive funktioner

Muraven, Tice og Baumeister viste at, n√•r en situation kr√¶ver to p√• hinanden f√łlgende ud√łvelser af eksekutive funktioner, s√• vil der oftest v√¶re en reduceret pr√¶station n√•r den f√łrste opgave er overst√•et.¬†Denne reduktion findes selv om der er tale om vidt forskellige former for selvkontrol. For eksempel f√łrte h√¶mning eller forst√¶rkning af ens emotionelle reaktion til en reduceret evne til at h√•ndtere smerte og tr√¶thed forbundet med at holde sammen p√• et fjeder-h√•ndgreb.¬†

Tilsvarende f√łrte undertrykkelse af tanker til recuderet udholdenhed i en opgave med et ul√łseligt puslespil.¬†Konklusionen er at mang forskellige former for selv-kontrol tr√¶kker p√• den samme f√¶lles resource eller selvkontrol-styrke, som er meget begr√¶nset og derfor let opbruges.¬†¬†

Teoriens hypoteser

 Teoriens hypoteser kan formuleres som: 

1. Selvkontrol-styrke er n√łdvendig for selvets eksekutive funktioner, dvs. den del af selvet som tr√¶ffer beslutninger, tager initiativer og h√¶mmer, afbryder eller √¶ndrer adf√¶rd eller p√• anden m√•de regulerer selvets konstitution. Viljes-handlinger og selvkontrol kr√¶ver styrke.¬†

2. Selvkontrol-styrke er begr√¶nset i den forstand at en person har en begr√¶nset kapacitet for selvkontrol. Folk kan kun gribe ind i et begr√¶nset antal vaner og tendenser p√• en gang. Og det er i h√łj grad muligt at opbruge sine selvkontrol resourcer eller tr√¶tte sin selvkontrol styrke.¬†

3. Alle ud√łvelser af selvkontrol tr√¶kker p√• den samme resource. At rette sine selvkontrol-bestr√¶belser mod en bestemt process vil reducere de resourcer, som er tilg√¶ngelige for selvkontrol opgaver p√• alle andre omr√•der.¬†

4. Succes eller fiasko i forhold til en selvkontrol opgave er også afhængig af den personlige, individuelle styrke af selvkontrol (såvel som opgavens karakter, vanens styrke, osv.). Folk som har mere selvkontrol styrke er bedre i stand til at nå et givent selvkontrol mål, som f.eks. at tabe sig 5 kg. i sammenligning med folk som har en svagere selvkontrol. 

5. Udmattelse af vores selvkontrol-ressourcer f√łrer til sammenbrud i vores selvkontrol og eksekutive funktioner.¬†Opgaver som kr√¶ver mere selvkontrol er mere s√•rbare over for udmattelse af vores selvkontrol resourcer end opgaver som kr√¶ver mindre selvkontrol. Foran et velsp√¶kket tag-selv-bord vil udmattelse af vores eksekutive funktioner have konsekvenser for en person p√• slakekur. Men det vil ikke betyde s√• meget en kollega, der ikke er p√• kur, simpelthen fordi situationen ikke kr√¶ver selvkontrol fra hans side.¬†

6. Selvkontrol-styrke bliver opbrugt ved ud√łvelse afeksekutive funktioner. Selvkontrol kr√¶ver ikke bare ressourcer, men recuderer samtidigt den pulje af ressourcer, som er til r√•dighed for efterf√łlgeden bestr√¶belser for selvkontrol.¬†

Dette skal ses i kontrast til f.eks. brug af hukommelsen, som også er begrænset, men som ikke udmattes under og efter brug. Efter brug bliver den fulde brug af hukommelsen igen tilgængelig og der sker ikke nogen reduktion af vores præstationer efter vedvarende brug af hukommelsen. 

De begrænsninger i brugen af selvkontrol, som opstår efter belastninger, synes ikke at være permanente. Efter en hvile-periode genvinder folk den fulde brug af deres selvkontrol-styrke. 

Tilsyneladende opbruges den n√łdvendige resource hurtigere end den kan erstattes eller genopbygges, s√•dan at der under brug sker en l√łbende reduktion og en stigende s√•rbarhed over for sammenbrud og dermed et skift til vanem√¶ssig funktion.¬†Sammenbrud af selvkontrol lyder dramatisk, men vi skal huske at folks funktion i det store hele er vanem√¶ssigt etableret og at det kun er spidsen af vore kompetencer, der kr√¶ver stor selvkontrol.¬†

Mere omfattende former for sammenbrud i selvkontrol kan ses hos de, som bukker under for selvdestruktive vaner, som power-shoping, kokain-misbrug, gambling eller financiel grådighed. Men den form for sammenbrud vi snakker om her er de, hvor vi efter anstrengelse når grænsen for vores selvkontrol og falder tilbage på vanemæssig adfærd, mens vi restituerer. 

I mange af de unders√łgelser der er foretaget vil udgangspunktet v√¶re at man har et stabilt potentiale for selvkontrol, som der forbruges af efterh√•nden.¬†

Men det b√łr pointeres at:¬†

1. Der er sandsynligvis store individuelle forskelle mellem vores potentiale for selvkontrol. Med andre ord har nogle mennesker et st√łrre reservoir af selvkontrol-styrke at tr√¶kke p√• end andre. Det svarer til at forskellige folk har forskellig muskelstyrke.¬†

2. Det er muligt at √łge st√łrelsen af dette reservoir¬† over tid. Eftersom selvkontrol ud√łves p√• samme m√•de som brug af muskler, s√• burde det v√¶re muligt at √łge styrken af sin selvkontrol gennem optr√¶ning ved gentagen brug af selvkontrol. Det er en udbredt opfattelse at “selvdisciplin er en tr√¶ningssag” og fors√łg har bekr√¶ftet dette synspunkt.¬†¬†¬†

 
https://youtu.be/cJsyMmC76aM

Mere om Eksekutive Funktioner:

Kilder:

Muraven & Baumeister: Self-regulation and depletion of limited resources: does self-control resemble a muscle?