Væmmelse og selvmotivering

Selvmotivering kan spille en afg√łrende rolle i personlige projekter og specielt i alle fors√łg p√• at √¶ndre sin vanem√¶ssige adf√¶rd. Hvis man f.eks. har behov for at √¶ndre sin adf√¶rd i forhold til alkohol eller rusmidler, s√• er selvmotivering en afg√łrende faktor. V√¶mmelse viser sig at spille en overraskende rolle i effektiv selvmotivering og √¶ndringer af adf√¶rd og vaner.¬†

væmmelse giver en anderledes temperaturfordeling i kroppen
V√¶mmelse (disgust) giver en anderledes f√łlelse af aktivering forskellige steder i kroppen sammenlignet med frygt (fear) og andre tilstand.

Væmmelse og frygt

V√¶mmelse bliver ofte blandet sammen med frygt. F.eks. kan man g√łre det i forhold til rod eller kaos: “Han er tydeligvis bange for at have for meget kaos i sit liv”. Alts√• at en h√łj grad af orden eller system er udtryk for at en person er ekstra bange for kaos og derfor ekstra motiveret til at skabe orden i sit liv.

Dette er m√•ske en lidt forvirret sammenblanding, men ofte er det en m√•de at udtrykke sig p√•, som er motiveret af at “frygt” er betydeligt mere pejorativt opfattet end “v√¶mmelse”. Man opfattes typisk som langt mere svag, hvis man er motiveret af frygt eller angst. S√• det er ofte en sammenblanding, der praktiseres, hvis man vil nedg√łre folk, der i h√łj grad har en godt organiseret livssituation. Det opfattes typisk ikke n√¶r s√• negativt at v√¶re motiveret af v√¶mmelse.

Frygt-baseret motivation holder ofte kun indtil, at man f√łler sig tryg igen. S√• mens man er bange for at ting skal udvikle sig katastrofalt, er man i stand til at overvinde andre mindre √¶nstelser. S√• man f√•r m√•ske gjort, hvad der er brug for og f√•r muligvis skabt lidt orden i sit liv.

Men 20 minutter senere, når ens angst for det store altopslugende kaos har lagt sig lidt, så vil angsten for at blive til grin Рeller en anden tilsvarende frygt Рigen dominere, og man begynder at kigge efter flasker eller piller. 

Frygt-motivation er kortsigtet. Det er motivation, der mest handler om at opn√• psykologisk komfort her-og-nu. Og deteer en form for motivation, som ikke k√¶rer sig specielt meget om de langsigtede perspektiver. Og som visner efter kort tid. Hvilket selvf√łlgelig g√łr det muligt at genetablere al ens selvdestruktive adf√¶rd n√¶ste dag eller lidt senere p√• dagen.¬†

Selvmotivering og overleveseskredsl√łb¬†

Selvmotivering sker ofte ved at man aktiverer et overlevelseskredsl√łb og “omdirrigerer” en instinktiv motivation, s√•dan at den kan underst√łtte en personlig m√•ls√¶tning. Det normale er, at man bruger frygt-baseret motivation. Men dette er m√•ske ikke den mest effektive metode.

For at forst√• ens alternativer til dette, kan det v√¶re en hj√¶lp at se lidt p√• den rolle frygt spille i biologisk overlevelse: Frygt motiverer til undg√•else af fare og til flugt fra fare og til at man g√łr sig selv s√• usynlig som muligt. Alt sammen relevant, n√•r der er farlige dyr eller farlige mennesker i omgivelserne.¬†

Frygt er det som driver adf√¶rden, n√•r et bestemt overlevelseskredsl√łb i hjernen er aktiveret. Et overlevelseskredsl√łb, der prim√¶rt er fokuseret p√• ydre fare og aktive trusler. Fare af den type, der kan l√łbe efter dig og hvor afstand (undg√•else eller flugt) er en god l√łsning.¬†Men der er en r√¶kke andre overlevelseskredsl√łb, der motiverer vores adf√¶rd og som giver mulighed for at bruge forskellige alternativer til frygt-motivering.

Vores sex-drift er tilsvarende udtryk for et andet overlevelseskredsl√łb. Dette kredsl√łb i hjernen er ikke fokuseret p√• vores personlige overlevelse, men p√• artens eller vore geners overlevelse via forplantning. Dette kredsl√łb kan v√¶re en ekstrem st√¶rk motivator. T√¶nk p√• alle de ting du i tidens l√łb har gjort for at g√łre et godt indtryk p√• en mulig partner.¬†

Men sex-drift er en form for motivation, som er vanskelig at f√• kontrol over. Det er typisk en mulig sex-partner, der motiverer dig og som i grove tr√¶k har kontrol over denne form for motivation. Af samme grund er dette kredsl√łb ikke egnet til at motivere m√•lrettet adf√¶rd under selvkontrol.¬†

Væmmelse som selvmotivering

V√¶mmelse derimod er en virkelig oplagt kandidat til selvmotiveret adf√¶rd under selvkontrol. V√¶mmelse er ligesom frygt udtryk for et overlevelseskredsl√łb, der er fokuseret p√• at holde dig i live. Specifikt er der fokus p√• at undg√• at d√ł af sygdom eller f√łlger af sygdom. S√• det er den reaktion du oplever over for ford√¶rvet mad, k√łd med fluer, fisk der lugter eller et k√łkken, der ikke er gjort tilstr√¶kkelig rent.¬†

Hvor frygt-kredsl√łbet motiverer til flugt eller undg√•else, s√• motiverer v√¶mmelse til reng√łring, orden, organisering og overblik. Og til skabelsen af et sikkert, effektivt og¬† rent¬† personligt milj√ł. Denne motivation er mere praktisk h√•ndterbar end frygt: Frygt er sj√¶ldent tilstr√¶kkelig specifik til at v√¶re en god motivator i praksis.¬†

Hvis man kan g√łre sig selv tilstr√¶kkelig bekymret til at det motiverer, s√• vil man typisk ogs√• v√¶kke en r√¶kke bekymringer, der virker demotiverende og i h√łjere grad skaber undg√•else og inaktivitet.¬†

V√¶mmelse er derimod som regel speficik i forhold til et u√łnsket element, som udg√łr en passiv fare: Man kan s√łrge for at skaffe sig af med muggent br√łd, uden at der er fare for at br√łdet vender tilbage, h√¶vner sig eller svarer igen. V√¶mmelse motiverer til planlagt adf√¶rd, forebyggelse, langsigtet indsats og overholdelse af standarder.¬†

Det er derfor en form for emotionel reaktion, der har en glimrende anl√¶gsflade til vores eksekutive funktioner og selvkontrol: Vores hjernes systemer til gennemf√łrelse af planlagt adf√¶rd og realisering af m√•ls√¶tninger kan effektivt levere alt, hvad vores v√¶mmelse oplever som m√•ls√¶tninger.¬†

Det er kr√¶vende at flygte fra en agressiv vandb√łffel og frygt har en tendens til – gennem en kaskade af stress hormorner – at konfigurere hjerne og krop til en maksimal men kortvarig indsats for flugt og overlevelse.

H√•ndteringen af smittefare kr√¶ver derimod ikke, at man er ekstremt agiteret. Og v√¶mmelse vil derfor ikke udl√łse samme m√¶ngde stress-hormoner. Og v√¶mmelse har derfor ikke samme tendens til at lukke ned for rationelle overvejelser.¬†

Af samme grund vil v√¶mmelse typisk motivere effektivt, vedholdende og specifikt i forhold til u√łnskede elementer, s√•dan at disse langsomt men effektivt elimineres fra ens tilv√¶relse. Hvis du laver en liste over ting der bekymrer dig og ting du v√¶mmes over, s√• vil du typisk finde at mens det er lykkedes for dig at eliminere alt, hvad der v√¶kker v√¶mmelse hos dig, s√• er der stadig en lang r√¶kke elementer i din tilv√¶relse, som du gentagne gange bliver bekymret over. Frygt skaber ikke p√• samme effektive m√•de eliminering. Formentlig fordi frygt ikke p√• samme m√•de er i stand til at aktivere¬† en vedholdende selvkontrol-indsats.¬†

V√¶mmelse er ogs√• en forholdsvis diskret og ikke s√¶rligt i√łjnefaldende reaktion. Man kan lade sig motivere af v√¶mmelse uden at nogen nogensinde opdager, at det er det, man praktiserer. Det er let at skjule v√¶mmelse. Dels fordi reaktionen ikke er s√• voldsom og fysiologisk omfattende som frygt. Men ogs√• fordi folk i almindelighed er mere fokuseret p√• dine frygt-reaktioner, der jo i mange tilf√¶lde er relevante signaler for de mennesker, du omg√•s. Hvis du er bange for at blive fyrret, s√• er det muligvis ogs√• relevant for dine kolleger.

V√¶mmelse kan selvf√łlgelig have en f√¶lles √•rsag, som f.eks. en n√¶rliggende gylle-tank. Men n√•r v√¶mmelse fungerer p√• et metaforisk plan, f.eks. v√¶mmelse over hvor uorganiseret og kaotisk ens √łkonomi er, s√• er det ekstremt vanskeligt for andre at afl√¶se denne reaktion. Den fremg√•r ikke n√łdvendigvis af kropssprog og den motiverede adf√¶rd, som udspringer af denne reaktion vil typisk bare ligne en kombination af sund fornuft og h√łj selvkontrol.

Det er ogs√• forholdsvis sj√¶ldent, at folk selv forst√•r, at de er motiveret effektivt af v√¶mmelse. Det er ikke noget man snakker om: Det er for v√¶mmeligt til at v√¶re et godt emne for sociale diskusioner. Ingen har lyst til at skabe opm√¶rksomhed omkring v√¶mmelige elementer i deres eget liv. Alle ved at frygt er en glimrende motivator, der kan hj√¶lpe √©n til at f√• l√¶st anden halvdel af pensum dagen f√łr eksamen.¬† Men der eksisterer ikke p√• tilsvarende m√•de en social konsensus omkring nytten af at lade sig motivere af v√¶mmelse.¬†

Derfor er motivatation via v√¶mmelse i langt mindre grad en valgt strategi og langt mere noget, der sker, n√•r frygt ikke har skabt de n√łdvendige √¶ndringer. Dr Drew Pinsky har beskrevet, hvordan mange alkoholikere n√•r til en beslutning om at √¶ndre adf√¶rd baseret p√• v√¶mmelse: N√•r en alkoholiker opn√•r en ny form for selvindsigt, kan det udl√łse v√¶mmelse over den hidtidige livsf√łrelse og denne v√¶mmelse motiverer effektivt til √¶ndringer. Det kan v√¶re fordi, man har m√łdt en ny partner, eller m√•ske har man har f√•et en diagnose, hvis ens lever er √łdelagt eller lignende.¬†

Men den v√¶mmelse, man oplever i forhold til sin tidligere livsf√łrelse eller dens resultater, er if√łlge Dr. Drews erfaring en vigtig faktor i at gennemf√łre de n√łdvendig √¶ndringer.

 

Kilder:

Joseph LeDoux: Den emotionelle hjerne

Joseph LeDoux: Rethinking the Emotional Brain

Lauri Nummenmaa, Enrico Glerean, Riitta Hari, and Jari K. Hietanen: Bodily maps of emotions

Dr. Drew After Dark (2019): https://youtu.be/dXKHQFR7mYk