Vrede og vredeshåndtering i en hjernescanner

Tl:dr

Vores v√¶rste impulser er ofte tanker om h√¶vn og geng√¶ldelse. Hvis nogen har generet eller kr√¶nket os , er det helt naturligt, at man vil g√łre meget for at hindre, at det sker igen. Herunder m√•ske at vise, at det er en d√•rlig id√© at kr√¶nke dig. Men det er ogs√• en reaktion, der kan have store omkostninger. Det er ikke altid en god id√© at h√¶vne eller at angribe de, som har generet os. S√• hvordan kan vi v√¶lge en anden reaktion? Det viser sig at pr√¶frontal kortex kan bruges til at g√łre dette.

Vredeshåndtering og selvkontrol

N√•r vi bliver generet eller provokeret s√• reagerer vi instinktivt. Vi bliver helt naturligt vrede. Vores v√¶rste impulser er ofte tanter om h√¶vn og geng√¶ldelse. Hvis nogen har generet eller kr√¶nket os , er det helt naturligt at man vil g√łre meget for at hindre at det sker igen. Herunder m√•ske at vise, at det er en d√•rlig id√© at kr√¶nke dig. At det f√łrer til d√łd og ulykke. Eller i hvert fald, at det f√łrer til skrammer eller konfrontationer. Tendensen til at ville tage h√¶vn er en del af vores naturlige rekationsm√łnster, og noget man ogs√• kan se i andre arter.


Men det er ogs√• en reaktion, der kan have store omkostninger. Det er ikke altid en god id√© at h√¶vne eller at angribe de, som har generet os. Det kan f√łles som det rigtige at g√łre, men det kan samtidigt have meget negative langsigtede konsekvenser. H√¶vn kan give os fjender, kan g√łre os upopul√¶re, kan skade vores renomm√© Og det kan ogs√• let blive en annoncering af, hvor svage, irritable og arrige vi er, selv om vi skjuler det til daglig.¬†

Og ofte er der bedre l√łsninger. Som f.eks. at sige at det var uretf√¶rdigt og kr√¶nkende adf√¶rd. Og at vi synes at vi b√łr kompenseres. F.eks. ved en tjeneste, en fordel eller en mulighed, som vi ellers ikke havde haft adgang til. Det er ikke altid man kommer s√• langt med den slags, men det er stort set altid mindre farligt end at tage h√¶vn.¬†
Men n√•r vores h√¶vn-reaktion er s√• naturlig, hvordan klarer vi s√• at holde denne reaktioner tilbage? Hvordan blive vi i stand til at v√¶lge og gennemf√łre en reaktion, der bedre tilgodeser vores personlige behov?

Vrede og vredeshåndtering

Hvordan håndteres vrede?

I en unders√łgelse har man nu set p√•, hvordan undertrykkelse af vrede og h√¶vnf√łlelser h√•ndteres i hjernen. Unders√łgelse benyttede et computerspil, hvor man handler med to andre spillere.¬† Spillet som er designet af Olga Klimecki-Lenz, er i virkeligheden ikke s√• meget et spil: De andre “spillere” man handler med i virkeligheden kun er forprogramerede responser.¬†
Tidligt i spillet forg√•r alt som forventet og alle er venlige og retf√¶rdige i deres adf√¶rd. Men spillet er designet s√•dan at man i 2. fase bliver provokeret til vrede af de andre spillere: Den ene er fair nok, men den anden er b√•de uretf√¶rdig i sin adf√¶rd og grov i tonen over for fors√łgspersonerne.¬†
Men spillet er ogs√• indrettet s√•dan at mens man tidligt i forl√łbet mest er udsat for de andre spilleres grove adf√¶rd, s√• bliver kommer man mod slutningen p√• spillet mere ovenp√• og har rig lejlighed til at h√¶vne sig p√• de andre spillere og g√łre det dyrt for dem at de tidligere har generet √©n.¬†
Desuden er spillet lavet s√•dan at man kan gennemf√łre sekvensen, mens man ligger i en MRI scanner og mens ens reaktioner kan registreres, der i hjernen hvor de forekommer. Det betyder at man kan se hvor i hjernen at der er aktivitet, n√•r man bliver vred. Og ogs√• at man kan se, hvor der er aktivitet, n√•r man¬† undertrykker sin vrede og agerer mere up√•virket, end man i virkeligheden er.¬†

Hjerne-scanninger af vrede

Det viste sig at fors√łgets 25 testpersoner stort set afholdt sig fra at tage h√¶vn p√• den modspiller, der var fair og venlig, men at de tog h√¶vn p√• den modstander, der havde ageret uretf√¶rdigt. Men det mest interessante var at f√łlge via MRI scanninger, hvordan disse forskellige reaktioner blev h√•ndteret i hver fors√łgpersons hjerne.

Vredeshåndtering

Ikke overraskende viste det sig at amygdala¬†lyste op i den fase, hvor fors√łgspersonerne bliver provokeret med billeder af den unfair og ubehagelige spiller.¬† Amygdala er for mange mest associeret med frygt- og angstreaktioner, men amygdala er i lige s√• h√łj grad en kilde til vredes-reaktioner og aggressiv adf√¶rd. Der var desuden √łget aktivitet i temporal lappen. Disse to omr√•der blev aktiveret mens fors√łgspersonen f√łlte vrede: Jo mere vrede de f√łlte, jo mere aktivitet kunne man m√•le i disse omr√•der.

Den mest interessante del af fors√łget var dog at iagttage fors√łgspersonernes reaktioner, n√•r de mod slutningen af spillet havde gode muligheder for at tage h√¶vn p√• den ene eller begge modspillere.¬†
Dorsolateral pr√¶frontal kortex er den del af hjernen som huser vores grundl√¶ggende eksekutive funktioner,¬† som f.eks. beslutninger, valg mellem alternativer og undertrykkelse af instinktive impulser. S√• n√•r vi har grund til at undertrykke en naturlig reaktion af hensyn til de langsigtede konsekvenser, s√• kr√¶ver det at vores dorsolaterale pr√¶frontale kortex er i stand til at h√•ndtere opgaven. DLPFC er det center, hvor den r√• regulering af vores opm√¶rksomhed foreg√•r. Og alts√• n√łdvendig for alle de tilf√¶lde, hvor vi undertrykker en reaktion og fremmer noget, vi tror p√• som et bedre alternativ.¬†

Dorsolateral præfrontal kortex - dlPFC

DLPFC eller dorsolateral præfrontal kortex er de to lilla områder i pandelappen. 

Det var derfor ikke overraskende, at man kunne se at DLPFC var aktiveret mens den provokerende adf√¶rd var under overvejelse: Jo mere DLPFC lyste op under provokationerne, jo mindre h√¶vnadf√¶rd og straf viste der sig senere i den sene del af spillet. Faktisk var 11 af fors√łgpersonerne temmelig fair overfor den meget unfair spiller i denne fase.¬†
Men hvis der havde været lav grad af aktivitet i DLPFC i de provokerende situationer, så viste der sig en mere udtalt tendens til at hævne sig i den sene fase af spillet. 

Og n√•r muligheden for at h√¶vne sig blev fravalgt kunne man faktisk se koordineret aktivitet mellem DLPFC og den del af motorisk kortex, der styrer h√•nden, mens fors√łgpersonen trykker p√• den knap, der afg√łr valget af response.

H√•ndtering af vrede er en udfordring for borderline klienter og patienter, men denne forksning kan m√•ske g√łre det mere klart, hvordan man forebygger disse problemer.¬†

 



Kilder:

Olga M. Klimecki, David Sander & Patrik Vuilleumier, 2018: Distinct Brain Areas involved in Anger versus Punishment during Social Interactions