ADHD diagnose [ICD 10]

ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder, DSM-IV-TR, 2000) er den amerikanske betegnelse for DAMP eller ADD, som nu også bruges i Danmark.

ADHD diagnose i ICD-10 er ikke s√• ligetil, som man m√•ske skulle tro. Dette skyldes i nogen grad at opfattelse af lidelsen har udviklet sig en del. Og m√•ske i nogen grad stadig har behov for at udvikle sig, hvis der skal v√¶re bedre overensstemmelse mellem diagnose, symptomer og de virkelige udfordringer, som de med diagnosen oplever. DAMP (Deficit in Attention, Motor Control and Perception) var tidligere en betegnelse, der blev brug for en lignende samling af problemer og symptomer. Dette blev senere erstattet af ADD, som er en forkortelse af ‘attention-deficit disorder’, alts√• opm√¶rksomheds-mangel eller forstyrrelser. Dette blev igen rettet til ADHD, som st√•r for attention-deficit hyperactivity disorder, hvilket s√• bedre afspejler en tendens til at v√¶re impulsiv og hyper aktiv.

  • Opm√¶rksomhedsforstyrrelser¬†gennem mindst 6 m√•nder
  • Hyperaktivitet gennem mindst 6 m√•nder
  • Impulsivitet gennem mindst 6 m√•nder
  • Symptomer synlige inden alder 7 √•r

Det skal desuden g√¶lde: At symptomerne optr√¶der i flere af barnets milj√łer (hjem, skole og ved kliniske unders√łgelser). At forstyrrelserne har et betydeligt omfang og har negative konsekvenser for skole, uddannelse eller arbejde. At symptomerne ikke skyldes en affektiv lidelse, som f.eks. depression eller angst. Der er n√¶vn fire mere specifikke diagnoser:F90.0, Forstyrrelsen af aktivitet og opm√¶rksomhedF90.1, Hyperkinetisk adf√¶rdsforstyrrelseF90.8¬† Andre hyperkinetiske forstyrrelserF90.9¬† Hyperkinetisk adf√¶rdsforstyrrrelse, uspecificeret.

Problemer med ICD 10 ADHD diagnosen

Som man kan se er der visse problemer med ICD 10 ADHD diagnosen: En adf√¶rdsorienteret forst√•else af ADHD, orienteret mod adf√¶rd, hyperkinetiske forstyrrelser og manglende opm√¶rksomhed. Dette st√•r i kontrast til et langt mere kompleks symptombilled, n√•r ADHD patienter iagttages i deres naturlige milj√ł. Den moderne forst√•else er nu at omfattende adf√¶rdsproblemer, der kan ses ved ADHD skyldes sent udviklet eller underudviklet eksekutiv styring af opm√¶rksomhed, impulskontrol og planlagt adf√¶rd.

Diagnosen bygger desuden p√• en opfattelse af opm√¶rksomhed, som er forsimplet, teoretisk og mangler milj√łm√¶ssig validitet. Konsekvenser af opm√¶rksomhedsforstyrrelser har ofte udtryk, der ligger langt fra de beskrevne “symptomer”. Angivelser af eller m√•linger af ADHD symptomer mangler derfor validitet set i relation til patienters faktisk livsomst√¶ndigheder, udfordringer og oplevelser. Disse konsekvenser af “opm√¶rksomhedsforstyrrelser” virker forstyrrende p√• livsf√łrelsen p√• m√•der, der vanskeligt lader sig indfange af testmetoder eller kliniske vurderinger.¬†Der er i nogen grad sket et skift mod at opfatte “opm√¶rksomhedsforstyrrelser” som udtryk for mere generelle problemer med hjernens eksekutive funktioner. Det vil sige at forstyrrelsen af opm√¶rksomheds regulering kun er en af flere former for manglende regulering. De seneste forskningsresultater, der peger p√• at emotionel regulering er en udfordring for ADHD-b√łrn, er et af flere aksempler, p√• dette skift fra et fokus p√• “opm√¶rksomhed”, til et fokus p√• alle former for eksekutive funktion.

Kilder:

Barkley, RA. Attention deficit hyperactivity disorder: A handbook for diagnosis and treatment. 3rd ed., New York: Guilford Press; 2006.

Gretelise Holm (2000): Damp Р­ fup eller fakta?