Borderline diagnose terminologi i ICD-10 og DSM-5

Sprogbrugen omkring borderline diagnosen kan virke en smule forvirrende: Hvad er forskellen mellem en borderline diagnose og ’emotionelt ustabil personlighedforstyrrelse’?

Den oprindelige psykoanalytiske teori for personlighedsforstyrrelser tog udgangpsunkt i en rÌrkke udviklingstrin, som hvert menneske angiveligt gennemgür. Denne udvikling af personligheden kan følges som forskellige grader af integration af oplevelsen af verden: Der sker en gradvis integration og diferentiering af oblevelsen af at vÌre püvirket af den ydre virkelighed. Dermed udviklet selv-objekt forholdet, hvilket i psykodynamisk tÌnkning er den grundlÌggende process for udvikling af personligheden.

Den første differentiering sikrer en grad af objektivitet og virkelighesforstĂĽelse, angivet ved evnen til at ‘realitets-teste’ og dermed skelne mellem udefra kommende information og indre impulser. Forstyrrelser af disse processer vil ifølge psykodynamisk teori for personlighedsforstyrrelser føre til psykotiske udtryk.

Hvis dannelsen af personligheds-strukturen forstyrres pĂĽ et senere stadie, hvor der er gennemført en differentiering mellem selvet og ydre objekter, sĂĽ vil disse forstyrrelse i stedet have karakter af ‘borderline personligheds-srtruktur’.

Det er denne teoretiske inddeling, der oprindeligt var kilden til termen ‘borderline personlighedsforstyrrelse’ og den danske version ‘grĂŚnse-psykose’. Der lĂĽ en denne sprogbrug en (fejlagtig) opfattelse af borderline forstyrrelser, som vĂŚrende ‘pĂĽ grĂŚnsen’ til psykotiske tilstande.

Dette er man er i korrekt sprogbrug gĂĽet vĂŚk fra og den korrekte betegnelser for en borderline personlighedsforstyrrelse er som bekendt ’emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse’, hvilket er en langt mindre problematisk glose. I ICD-10 bruges ’emotionelt ustabil personlighedsstruktur’ (F60.3), men den ĂŚldre psykodynamiske sprogbrug er reprĂŚsenteret som ‘Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type’.

I DSM-5 terminologi anvendes i stedet borderline personality disorder, men meget ofte forkortet til BPD, som alle relevante fag personer vil genkende. Man kan synes at ICD-10s’ sprogbrug er mere moderne og virker mere korrekt. Og det er desuden den internationalt anerkendte terminologi, hvor DSM-systemet er mere specifikt amerikansk, og bliver udgivet af American Psychiatric Association, der i USA fungerer som den vigtigste myndighed for psykiatriske diagnoser. Men DSM-diagnose systemet er desuden udgangspunktet for international psykiatrisk forskning. Hvilket betyder at udvĂŚlgelse af patienter sker pĂĽ basis af DSM-inklusions-kriterier. Og at stort set al viden om lidelsen tilflyder os i formuleringer, der grundlĂŚggende har bibeholdt ‘borderline’ termen.

Mange officielle danske kilder sørger for at vĂŚre korrekte og samtidigt forstĂĽelige ved at indføje en parrantes: ’emotionelt ustabil (borderline) personlighedsforstyrrelse’. SĂĽ skulle ingen vĂŚre i tvivl.

Kilder:

The American Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM–5)