Færdighedstræning

Færdighedstræning er typisk psyko-social færdighedstræning, der er fokuseret på at udvikle mestring, coping eller andre typer håndtering af ens udfordringer.

Oprindeligt bestod færdighedstræning i mere praktiske færdigheder, som f.eks. skizofrene havde gavn af at blive oplært i. Men man har siden udviklet langt mere avancerede former for færdighedstræning, der i nogle tilfælde udgør et væsentligt element i et samlet behandlingstilbud. DAT-færdighedstræning for borderline patienter er f.eks. et omfattende program med fire moduler, der sigter på træning i mindfulness (kerne-opmærksomhedsfærdigheder), konflikthåndtering, krisehåndtering og emotionel regulering.

Færdighedstræning kan lettere gennemføres i grupper, da man ikke har samme krav til håndtering af dybt personlige oplysninger, som ved individuel terapi. Dette kan desuden være en fordel ved at opmærksomheden lettere fastholdes på fælles udfordringer i håndteringen af færdigheder uden at personlige problemer kan afspore træning eller undervisning. Dette kan ofte være et problem ved individuel færdighedstræning.

Færdighedstræning i emotionel regulering kan desuden være en væsentlig forudsætning for at dele af psyko-terapien kan gennemføres med godt resultat. F.eks. kan det være en forudsætning for en god gennemførelse af eksponering i behandling af PTSD-effekter af belastende oplevelser i barndomen.