Stress-sårbarhedsmodellen er en forståelsesramme for psykisk lidelse, der tager udgangspunkt i en skelnen mellem nødvendige og tilstrækkelige årsager til psykisk lidelse. Sårbarhed over for depression er en nødvendig men ikke tilstrækkelig årsag, og det er kun når denne optræder hos individer i en belastet situation, at sårbarheden fører til faktisk depression. Stressbelastninger er tilsvarende kun nødvendige årsager og fører kun til depression ved en tilstrækkelig sårbarhed.
Psykisk lidelse ses som udtryk for en kombination af en generel genetisk bi-faktor for psykisk lidelse (p-faktor) og et belastende miljø. Den generelle bi-faktor vil angive sandsynligheden for at man oplever psykisk lidelse, mens arten og graden af stress-belastning vil være bestemmende for hvornår og for hvilken lidelse.
Genetisk sårbarhed giver altså en øget risiko for alle typer psykisk lidelse, men ikke nogen specifik sårbarhed over for f.eks. depression. Den genetiske sårbarhed angiver altså hvor belastende et miljø, man skal befinde sig i inden, det resulterer i en aktuel lidelse.
Marsha Linehan har udvidet denne forståelse med en række antagelser om, at medfødt sårbarhed kan bidrage til at skabe et belastende miljø, f.eks. ved at gøre forældre mere trætte, irritable og invaliderende for barnet.
Se hoved-artikel: Komorbide diagnoser skyldes genetisk sårbarhed for psykiske lidelser