fbpx

Kognitiv adfærdsmæssig behandling af depression

De fleste som er i psykoterapeutisk behandling for depression hos en psykolog vil arbejde med kognitiv adfærdsmæssig terapi. Den kognitive model for depression antager at tidlig indlæring spiller en rolle for tolkning af individets oplevelser. I de tidligste år etableres kognitive “skemata” eller “kerne-overbevisninger”, som konsekvens af oplevelser og indtryk. Disse skemata fungerer som tolkningsmatricer og disponerer for negative oplevelser af forholdsvis neutrale hændelser og omstændigheder.

Kognitiv adfærdsmæssig behandling af depression

Centralt i denne forståelse er “negative automatiske tanker”, som er de negative tolkninger, der er resultatet af de grundlæggende skemata. En negativ automatisk tanke kan f.eks. være at man oplever at være uønsket i en social gruppe. Den dybere årsag til denne tanke er en tidlig indlært overbevisning om at “…jeg er værdiløs for andre” eller lignende negative overbevisninger. 

Det som er galt med negative automatiske tanker er altså ikke at de er automatiske, men at de automatisk er negative, ofte uden at der er særlig meget grundlag for dette.

Denne forståelse blev især udviklet af psykologen Aron T. Beck. og danner sammen med andre teorier grundlag for moderne kognitiv adfærdsmæssig behandling, også kendt som KAT, hvor t’et står for treatment

I tråd med denne forståelse blev kognitive behandling for depression udviklet, som en metode til at modgå virkningerne af denne tidlige indlæring. 

Behandlingen fokuserer på de observerbare negative automatiske tanker (NATs) og de mere grundlæggende skemata, som kan udledes af disse NATs. Ved at fokusere på de negative tolkninger, kan terapeuten hjælpe klienten til at opdage disse negative tolkninger og negative tanker, hvorefter det bliver muligt at ændre på disse tolkninger. 

Gennem denne indsats kan klient og terapeut så i fælleskab arbejde sig frem mod en afklaring af de grundlæggend skemata og begynde at ændre disse. Dette gøre f.eks. ved at indføre modsat rettede erkendelser. F.eks. eksempler på at klienten opfattes som en værdsat person af andre, altså eksemper og erkendelser, der gradvist kan modgå og modvirke den tidlige indlærings negative overbevisninger. 

Denne indsats omtales ofte som “omstrukturering”, “reattribuering” og mere specifikt taler man om “afkatastrofering”. De skemata, som er aktive i bestemte situationer, fungerer ved, at de giver et bestemt “fokus” og altså en tendens til bestemte slags tolkninger. 

Ofte vil disse tolkninger være præget af forvrængninger af virkeligheden, f.eks. dikotomisering, hvor indtryk tolkes ekstra ekstremt, hvilket resulterer i “sort/hvid” tænking præget af absolutte og bombastiske tolkninger. 

Katastrofetænkning er tilsvarende en forvrængning, hvor de negative sider af en situation gives total dominans i opfattelsen. I denne form for tænkning bliver alle gråzoner kulsorte og alle små problemer til katastrofer, der truer ens fremtid.  

Den kognitive model for depression antager at tidlig indlæring spiller en rolle for tolkning af individets oplevelser.
Lyden var udramatisk men havde en fæl klang af fejltagelse, udgifter og besvær. Det var lyden af forskærm mod kampesten...
Adfærdsmæssig aktivering og positive aktiviteter har en tendens til at generere positive følelser og modvirke tendenser til depression.
Kombination af antidepressiv medicin og gigtmedicin øger effekten af antidepressiv medicin betydeligt.
Stoffet acetyl carnitine, er et stof kroppen selv producerer, men som muligvis ikke er tilgængeligt i tilstrækkelige mængder hos mennesker med øget stress sårbarhed.
Hvorfor får man depression af inflammation? Depression er relateret til det fænomen, vi kender som "sygeadfærd".
Ny forskning viser at selvmordstanker kan behandles mere effektivt og hurtigere med ketamin.
En række undersøgelser viser at kognitive svækkelser ofte fortsætter efter at de affektive symptomer ved depresiv episode er overstået.
Store mængder data fra en lang række undersøgelser, viser at kognitive forstyrrelser, kognitive svækkelser, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær udgør en central faktor i udviklingen af depression.
Depression påvirker din evne til at tænke, huske og koncentrere dig. Hvis du er deprimeret, så fungerer din hukkommelse og din koncentration ikke så godt, som hvis du ikke fejler noget.
Inflammation og cytokiner forstyrrer vores forsyninger af dopamin, og hæmmer dermed vores motivation. Det skaber en tilstand af depression, anhedoni og bevirker et drastisk fald i motiveret adfærd.
Apati og behandling for depresion: Der findes ikke nogen specifik behandlingsindsats, der er rettet mod apati eller anhedoni.
Apatisk adfærd er ofte en del af symptombilledet ved depression eller depressionslignende tilstande: Der er ringe motivation, lav aktivitet og lav subjektiv aktivering.
Gener bidrager til sårbarhed for depression gennem en række almindeligt forekommende genetiske variationer.
Det viser sig at mennesker, der har mere intens selv-analyserende tænkning også har en større tendens til depressive symptomer.
Det rugende sind er defineret som et repitetivt og passivt fokus på negative følelser, deres mulige årsager, betydninger og konsekvenser.
Apati og selvsabotage kan udtrykke sig ved at man prioriterer vedligeholdelsen af ens selvbillede højere end ens faktiske resultater.
Selv om bipolar lidelse i sig selv kan være svært invaliderende, så viser det sig at de fleste patienter med denne diagnose desuden har en række komorbide lidelser.
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Kilder:

Jacobson NS, Dobson KS, Truax PA, Addis ME, Koerner K, Gollan JK, Gortner E, Prince SE (1996): A component analysis of cognitive-behavioral treatment for depression.

Merethe Mørch, Nicole Rosenberg og Peter Elsass (1995): Kognitive Behandlingsformer, Hans Reitzels Forlag.