fbpx

Kognitiv adfærdsmæssig behandling af depression

De fleste som er i psykoterapeutisk behandling for depression hos en psykolog vil arbejde med kognitiv adfærdsmæssig terapi. Den kognitive model for depression antager at tidlig indlæring spiller en rolle for tolkning af individets oplevelser. I de tidligste år etableres kognitive “skemata” eller “kerne-overbevisninger”, som konsekvens af oplevelser og indtryk. Disse skemata fungerer som tolkningsmatricer og disponerer for negative oplevelser af forholdsvis neutrale hændelser og omstændigheder.

Kognitiv adfærdsmæssig behandling af depression

Centralt i denne forståelse er “negative automatiske tanker”, som er de negative tolkninger, der er resultatet af de grundlæggende skemata. En negativ automatisk tanke kan f.eks. være at man oplever at være uønsket i en social gruppe. Den dybere årsag til denne tanke er en tidlig indlært overbevisning om at “…jeg er værdiløs for andre” eller lignende negative overbevisninger. 

Det som er galt med negative automatiske tanker er altså ikke at de er automatiske, men at de automatisk er negative, ofte uden at der er særlig meget grundlag for dette.

Denne forståelse blev især udviklet af psykologen Aron T. Beck. og danner sammen med andre teorier grundlag for moderne kognitiv adfærdsmæssig behandling, også kendt som KAT, hvor t’et står for treatment

I tråd med denne forståelse blev kognitive behandling for depression udviklet, som en metode til at modgå virkningerne af denne tidlige indlæring. 

Behandlingen fokuserer på de observerbare negative automatiske tanker (NATs) og de mere grundlæggende skemata, som kan udledes af disse NATs. Ved at fokusere på de negative tolkninger, kan terapeuten hjælpe klienten til at opdage disse negative tolkninger og negative tanker, hvorefter det bliver muligt at ændre på disse tolkninger. 

Gennem denne indsats kan klient og terapeut så i fælleskab arbejde sig frem mod en afklaring af de grundlæggend skemata og begynde at ændre disse. Dette gøre f.eks. ved at indføre modsat rettede erkendelser. F.eks. eksempler på at klienten opfattes som en værdsat person af andre, altså eksemper og erkendelser, der gradvist kan modgå og modvirke den tidlige indlærings negative overbevisninger. 

Denne indsats omtales ofte som “omstrukturering”, “reattribuering” og mere specifikt taler man om “afkatastrofering”. De skemata, som er aktive i bestemte situationer, fungerer ved, at de giver et bestemt “fokus” og altså en tendens til bestemte slags tolkninger. 

Ofte vil disse tolkninger være præget af forvrængninger af virkeligheden, f.eks. dikotomisering, hvor indtryk tolkes ekstra ekstremt, hvilket resulterer i “sort/hvid” tænking præget af absolutte og bombastiske tolkninger. 

Katastrofetænkning er tilsvarende en forvrængning, hvor de negative sider af en situation gives total dominans i opfattelsen. I denne form for tænkning bliver alle gråzoner kulsorte og alle små problemer til katastrofer, der truer ens fremtid.  

Mænd har ofte de samme symptomer på depression som kvinder: Bliver introverte, uinterreserede, inaktive, ukoncentrerede og oplever dyb tristhed. Men i andre tilfælde er symptomerne ikke så typiske.
Hjenens dopamin sytestemer, der står for motivation af indlært adfærd, er direkte påvirket af inflammation på lavt niveau. Dette giver øget sårbarhed over for anhedoni, apati og depression. 
Gener bidrager til sårbarhed for depression gennem en række almindeligt forekommende genetiske variationer. Statistisk analyse af bevarede genetiske variationer bidrager til en mere detaljeret forståelse af depression, men peger ikke entydigt på medicinsk behandling som eneste applikation af den omfattende analyse. 
Aktivering og positive aktiviteter har en tendens til at generere positive følelser og modvirke tendenser til depression. Depression består ikke bare depressive følelser, men også at en depressiv inaktivitet, hvor man ikke genererer positive oplevelser.
Kombination af antidepressiv medicin og gigtmedicin øger effekten af antidepressiv medicin betydeligt.
Selv om bipolar lidelse i sig selv kan være svært invaliderende, så viser det sig at de fleste patienter med denne diagnose desuden har en række komorbide lidelser.
Der findes ikke nogen specifik behandlingsindsats, der er rettet mod apati eller anhedoni. Dette kan forklares som udtryk for enten manglende viden, eller hensyn til traditioner og faglige idealer.
Hvorfor får man depression af inflammation? Depression er relateret til det fænomen, vi kender som "sygeadfærd" og som er en virkning af at kroppens immunforsvar forsøger at nedkæmpe en infektion.
Man bliver typisk mere træt og hurtigere træt når man er deprimeret. Men depression påvirker også din evne til at tænke, huske og koncentrere dig. Hvis du er deprimeret, så fungerer din hukommelse og din koncentration ikke længere så godt.
Det var i sin tid ekstremt overraskende og uventet at forskere fandt at depression kunne forbygges ved at spise mere fed fisk. Makrelsalat er sjældent det første man tænker på, hvis man har mistet en ægtefælle eller sit job. Siden da er det blevet langt mere klart hvorfor man får depression af inflammation. 
Apati og selvsabotage kan udtrykke sig ved, at man prioriterer vedligeholdelsen af ens selvbillede højere end ens faktiske resultater.
En forholdsvis ny test for depression ser på selv-analyserende tænkning og 'rugende tænkning'. En gruppe forskere har set på årsager til depression og har udviklet en test, der måler hvor meget selv-analyserende tænkning en person har.
Ny forskning viser at selvmordstanker kan behandles mere effektivt og hurtigere med ketamin.
Lyden var udramatisk men havde en fæl klang af fejltagelse, udgifter og besvær. Det var lyden af forskærm mod kampesten. Faktisk kunne hun kun høre forskærmen, men lyden var i høj grad resultatet af kampestenen.
Store mængder data fra en lang række undersøgelser, viser at kognitive forstyrrelser, kognitive svækkelser, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær udgør en central faktor i udviklingen af depression.
Forskning tyder på at kognitiv dysfunktioner optræder tidligt i en depression, at de er årsager ved udvikling af depression og at de bliver forværret efterhånden som patienten har flere depressive episoder.  
De fleste som er i psykoterapeutisk behandling for depression hos en psykolog vil arbejde med kognitiv adfærdsmæssig terapi. Den kognitive model for depression antager at tidlig indlæring spiller en rolle for tolkning af individets oplevelser.
Dopamin og den limbiske hjernes dopamin system spiller en central rolle for forløbet af en klinisk depression. Og depression forstås mere og mere som en forstyrrelse af hjernens dopamin systemer: Depression er kendetegnet ved en række forskellige symptomer, som ringe koncentration, inaktivitet, træthed, anhedoni, nedsat energi og manglende interesse.
At af de vigtigste depression symptomer er det rugende sind. Mange mennesker har en tendens til at ruge over sine personlige udfordringer eller problemer. Det viser sig dog at dette er en metode som fungerer dårligt. Dels øger det tendensen til dårligt eller depressivt humør og dels giver det en falsk (selvbedragerisk) oplevelse af at man er god til at håndtere problemer.
Kronisk stress kan gøre os deprimerede, angst og udbrændte. Faktisk kan kronisk stress ændre på vores hjernes strukturer, f.eks. i hjernens amygdala. Disse ændringer er knyttet til ændringer af vores opfattelse, til øget angst og mere depressive tilstande og til adfærd, der er udtryk for disse ændringer.
Apatisk adfærd er ofte en del af symptombilledet ved depression eller depressionslignende tilstande.
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

https://youtu.be/E4ZmeisHaII

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Kilder:

Jacobson NS, Dobson KS, Truax PA, Addis ME, Koerner K, Gollan JK, Gortner E, Prince SE (1996): A component analysis of cognitive-behavioral treatment for depression.

Merethe Mørch, Nicole Rosenberg og Peter Elsass (1995): Kognitive Behandlingsformer, Hans Reitzels Forlag.