Kognitiv dysfunktion ved depression

Kognitiv dysfunktion ved depression

 

tl;dr

 

Depression er præget af ændringer i tankegang og adfærd. Typisk er der en stærk tendens til passivitet og undgåelse. Og tankegangen er dels præget af bekymringer, dels præget af ringe koncentration. Der er også tendenser til ringe hukommelse – hvilket er et typisk udtryk for ringe koncentration.

 

Kognitive symptomer

 

Traditionelt har man fokuseret på ændret humør eller stemning ved depression. Depression er f.eks. sprogligt defineret ved “deprimmeret” humør.  Typisk opfatter man depression som noget der i sin kerne er en dysforisk emotionel tilstand. Altså en negativ, pessimistisk, undgående og ubehagelig sindstilstand, svært præget af negative følelser.

 

 

Men depression er også præget af ændringer i tankegang og adfærd. Typisk er der en stærk tendens til passivitet og undgåelse. Og tankegangen er dels præget af bekymringer, dels præget af ringe koncentration. Der er også tendenser til ringe hukommelse – hvilket er et typisk udtryk for ringe koncentration. Der ses også en tendens til ringe styring af tankeprocesser, dvs. reduktion af hjernens executive funktioner.

 

En række test og målinger har vist at dette formentlig er en afgørnde og central del af en depression og at kognitive svækkelser faktisk udgør primære kerne-symptomer af depressiv psykopatologi. Der er derfor  behov for at man for alle deprimerede patienter sepperat undersøger graden af kogntive svækkelser og symptomer ved depresion.
 Kognitiv dysfunktion ved depression

 

 

Neuropsykologiske undersøgelser af kogntive svækkelser

Det er veletableret at depression har en negativ indvirkning på en række kogntive domæner. De mest velunderbyggede målinger inkluderer mindre til moderate svækkelser af opmærksomhed,  arbejds-hukommelse (working memory, executive funktion) og indlæring.

 

Der er akkumuleret evidens for at antallet af depressioner og af varigheden af disse depressioner afgør hvor meget svær en påvirkning af kognitiv dysfunktion, der efterfølgende ses.

 

Men det er også påvist at kognitive svækkelser er en faktor i de tidlige faser af første deprisive episode hos en række patienter. Man har også set kognitive svækkelser hos unge med depression.
Dette tyder på at kognitiv dysfunktion optræder tidligt i en depresion, at de er en faktor ved udvikling af depression og at de bliver forværret efterhånden som patienten har flere depressive episoder.

 

Resultater af neuropsykologiske undersøgelser tyder på at ændringer af morfologien for hippocampus og prefrontal kortex udgør det neurale substrat for funktionsændringer, der sker i løbet af en depressiv episode.  Hippocampus er central for hukommelse og er sårbar over for påvirkninger af stresshormoner. Prefrontal kortex er central for styring og regulering af alle bevidste kognitive og emotionelle processer.

 

For at skelne mellem træk- og tilstands-baserede afvigelser ved svær depression har man forsøgt at undersøge en række deprimerede patienter. Dette har ført til en antagelse om at kognitive svækkelser og afvigelser tidligt i sygdomsforløbet for en depressions patient markant kan ændre forløbet for patienten. F.eks. har en meta-analyse (altså en undersøgelse af en række andre undersøgelser) af kognitive funktioner hos børn vist at kognitive svækkelser hos denne gruppe er almindelige og de mest forekommende problemer. Dette inkluderer styring af opmærksomhed, verbal hukommelse og eksekutive funktioner (impulskontrol, verbalt flydende funktion og effektiv planlægning).

 

En gennemgang af neuropsykologisk funktion for en gruppe unge med depression (alder fra 12 til 25 år) dokumenterede at der var svækkelser i arbejdshukommelse (eksekutive funktioner), process hastighed (g-faktor). En undersøgelse af unge med unipolær depressiv forstyrrelse (MDD), viste en tidlig MDD debut (første depressive episode) sig at være forbundet med en højere risiko for svækkelser af executive funktioner. Dette tyder igen på at den kummulative (ophobede) effekt af depresiv sygdom kan være bestemmende for graden af kognitiv svækkelse.

 

En dansk undersøgelse af tvillinger, hvor kun den ene havde haft en depression viste at de sunde tvillinger havde ringe resultater i en række kognitive tests. Dette støtter hypotesen om at kognitive begrænsninger er en medvirkende årsag og en sårbarhedsfaktor for senere depression.

 

Samlet set så viser en række undersøgelser at for en række patienter udgør kognitive svækkelser en præ-morbid markør for senere depression. Disse kogntive svækkelser er altså at betragte som sårbarheder for og potentielle årsager til senere depression.

 

En række undersøgelser viser at kognitive svækkelser ofte fortsætter efter at de affektive symptomer ved depresiv episode er overståede. En systematisk gennemgang af patienter i bedring fra en depressiv episode dokumenterede at disse patienter fortsat udviste mangler i forhold til opmærksomhedsregulering, selektiv opmærksomhed, executiv funktion og hukommelse. På grund af undersøgelsernes forskellighed har det været vanskeligt at vurdere graden af svækkelser.

 

I en anden undersøgelser af asymptomatiske (ikke deprimerede) patienter med tilbagevendede (periodisk) depression viste ringe executiv funktion og markant lavere impulskontrol sig at være vedvarende træk, efter at  affektive symptomer ved depression var i bedring.

 

Yderlige bekræftelse af disse testresultater er opnået gennem meta-analyse af undersøgelser af MDD patienter (major depressive disorder), der har påvist at moderate svækkelser af eksekutive funktioner og opmærksomheds regulering fortsætter ud over varigheden af de affektive symptomer ved depression.

 

Samlet set tyder disse undersøgelser altså på at kognitiv dysfunktion ikke udgør et epi-fænomen i forhold til affektive depressive symptomer, at de ikke er sekundære i forhold til den emotionelle oplevelse af depression, men at de derimod udgør primære kerne-symptomer af depressiv psykopatologi.

 

Derfor bør kognitive svækkelser undersøges og vurderes eksplicit for alle med en depressiv episode.