Kognitive svækkelser ved depression

Tl;dr

  Store mængder data fra en lang række undersøgelser, viser at kognitive forstyrrelser, kognitive svækkelser, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær udgør en central faktor i udviklingen af depression. Denne påvirkning fra kognitive svækkelser ser ud til at have sin virkning uafhængigt af affektive symptomer.   Dette betyder både at effekten af kognitive forstyrrelser kommer først, at de er årsag til en del af de affektive symptomer og at behandling af affektive symptomer ikke nødvendigvis afhjælper de kognitive svækkelser, der ses ved klinisk depression.

Kognitive svækkelser ved depression

Introduktion til kognitive svækkelser ved depression

Svær depression rammer ca. en af syv personer i løbet af deres livstid. Svær depression er præget af en høj tilbagefaldsrate, af manglende eller mangelfuld genvindelse af fuldt psykisk helbred og er præget af en sygdomsrelateret kronisk symptom byrde.    

Kun omkring 30% af patienter med svær depression opnår fuld helbredelse efter behandling med standard antidepressiv medicinering. Hovedparten af patienterne opnår ikke langsigtet funktionel helbredelse.    

Den kroniske belastning fra reciduale (vedvarende eller kroniske) symptomer hindrer en genetablering af tidligere psyko-social funktion og øger risikoen for tilbagefald og nye episoder med svær depression. De tilbageværende symptomer efter endt behandling med antidepressiver fører i mange tilfælde til kronisk psykiske lidelse.    

Selv de patienter, der anses som værende helbredte for deres depression, opnår ikke en fuld funktionel helbredelse. Funktions-svækkelser og reduceret psyko-social funktion bidrager til de sociale omkostninger ved svær depression, f.eks. i forhold til arbejds-produktivitet.    

I denne forbindelse er det værd at fremhæve, hvilke kliniske elementer af depression, der korrelerer med psykosocial funktion: En række studier har vist, at kognitiv dysfunktion er en vigtig forudsætning for psykosocial funktion, og at kognitive svækkelser, er en hindring for genetablering af fuld psyko-social funktion.    

Af samme grund nævner både DMS-5 og ICD-10 diagnostiske elementer som “tanke- eller koncentrationsbesvær”. Også F32.1, depressiv enkeltepisode af moderat grad og F 32.0, depressiv enkeltepisode af lettere grad, har formuleringen “tanke- og koncentrationsbesvær” med som et diagnostisk kriterie. I diagnose-manualerne er der ikke nogen afklaring af de kausale sammenhænge mellem kognitive og affektive symptomer, men de senesete 30 års fokusering på kognitiv terapi for depression er baseret på en antagelse om at de affektive symptomer er medieret af kognitiv dysfunktion, og at behandlingen med fordel kan rettes mod denne dysfunktion.      

Det er dokumenteret at 50% af alle patienter med depression har kognitive svækkelser af en størelse af mindst en standard afvigelse fra gennemsnit i en test eller måling, mens halvdelen af disse patienter har svækkelser på mindst 2 stadardafvigelser under gennemsnit.   Forskellige men overlappende kognitive domæner er svækket ved svær depression. Dette inkluderer opmærksomhed, hukommelse, psykomototisk hastighed (g!) og eksekutive funktioner. Eksekutive funktioner er som bekendt de funktioner, der gør det muligt at koordinere en række andre kognitive funktioner, ved gennemførelse af målrettet adfærd, enten praktisk adfærd eller beslutningsprocesser.   Moderate svækkelser ser ud til at fortsætte selv om patienterne ikke længere opfylder kritierier for depression (“deprimerede patienter i bedring”).    

Dermed synes kognitiv dysfunktion at representere en kerne-dimension af svær depression, som er uafhængig af og adskilt fra affektive symptomer.   Selv om standard antidepressiv medicinering kan modvirke kognitive svækkelser ved depression, så er disse virkninger begrænsede og kun delsvist effektive i forhold til de faktiske symptomer. Der er desuden foreløbige forskningsresultater, der peger på at kognitive svækkelser hos deprimerede patienter kan være en indikator for manglende effekt af serotonin genoptagelses hæmmere (SSRI-midler) og serotonin-noradrenalin genoptagelses hæmmmere (SNRI) midler. Dette antyder at svækkelser i visse kognitive domæner kan kræve behandling ud over standard behandling med antidepresive SSRI- eller SNRI-midler.    

I det følgende vil vi se nærmere på:  

1) Hvilke kogntive funktioner er typisk svækkede?

2) Hvilke funktionelle (psyko-sociale) svækkelser, er typisk følger af disse kognitive svækkelser?

3) Hvilke neuropsykologiske test, instrumenter og subjektive vurderinger er relevante for  screening for og vurdering af kognitive svækkelser ved depression?

4) Hvad siger de studier, der har set på effekten af antidepressiv medicinering på kognitiv funktion?

5) Hvilke behandlings perspektiver kan man pege på i forhold til kogntiv dysfunktion?