Komorbide diagnoser skyldes genetisk sårbarhed for psykiske lidelser

Komorbide diagnoser skyldes genetisk sårbarhed for psykiske lidelser

Ved psykisk sygdom ses høje rater af komorbiditeter. Mennesker der har depression har ofte også angst. Mennesker med hyperaktive forstyrelser har ofte også opmærksomhedsforstyrrelser. Disse komorbide lidelser samler sig i tre store grupper af psykopatologi: Internalisering (depression og angst) eksternalisering (hyperaktivitet og adfærdsforstyrrelser) og psykotiske oplevelser (skizofreni og bi-polar sygdom). Men der er også korrelation mellem disse højere ordens dimensioner. Har man symptomer i en af disse kategorier, så er risikoen for at finde symptomer i de andre større. Dette antyder eksistensen af en generel faktor for psykopatologi. Dette skyldes til dels at bevarede genetiske variationer, der udgør en sårbarhedsfaktor for psykisk lidelse er fælles for en række specifikke diagnoser.


G-faktor og  p-faktor

Denne generelle faktor for psykopatologi har man kaldt p-faktor, som en slags parallel til g-faktor i intelligens målinger. G-faktor eller bare g udgør toppen af en model for kognitive evner. Den generelle g-faktor for intelligens angiver ca. 40 % af variabiliteten af intelligens, når man tester menneskers intelligens. Det vil sige at man ved at måle g på et kognitivt domæne kan forsige resultater af test på et andet kognitivt domæne. Dette er muligt fordi g angiver en god portion (ca. 40%) af de forskelle man finder mellem folk, når man måler f.eks. ordsprogsforståelse. G anses for at være stabil over ens livstid og er en af de bedste indikationer af, hvor godt man klarer sig uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og sundhedsrelateret. 
Familie-studier støtter hypotesen om en generel p-faktor ved at genetiske indflydelser på psykopatologi forekommer at være generel på tværs af diagnoser og ikke specifik for hver diagnose. F.eks. er psykisk sygdom ikke arvelig som en specifik sårbarhed for en bestemt psykisk sygdom: Psykisk sygdom hos forældre udgør en indikation af senere psykisk sygdom hos deres børn, men uden høj specificitet. Forskning har vist høj korrelation mellem par af forstyrrelser, som f.eks. mellem depression og generaliseret angst og mellem skizofreni og bi-polar lidelse.

   Komorbide diagnoser skyldes genetisk sårbarhed for psykiske lidelser

En svensk undersøgelse omfattende mere end tre millioner hel- og halvsøskende fandt belæg for en generel genetisk faktor, som øger sårbarheden for 8 forskellige psykiske lidelser og risikoen for voldelig kriminalitet. Belastningsgrader var angivet til 0.45 for den generelle genetiske faktor. Komorbiditeter mellem psykiske lidelser ser altså ud til at være udtryk for bevarede genetiske variationer, der øger risikoen for psykiske lidelser samtidigt med at andre fordele har ført til at disse genetiske variationer er bevarede i den brede befolkning. 

Genom-forskning understøtter også antagelsen af en generel p-faktor for psykisk lidelse. Det første tegn på dette var fundet af gener (dvs. snp’s eller single nucleotid polymorphisms, bevarede genetiske variationer), der både øger sårbarheden for skizofreni og bi-polar lidelse. I 2013 blev korrelationer mellem genetiske varitioner beregnet for skizofreni, bi-polar lidelse, depression, ADHD og autisme. Den gennesnitlige korrelationsrate mellem disse blev beregnet til at være 0.22. 

Der ses således et solidt fundament for antagelsen af en genetisk båret generel sårbarhed for psykisk lidelse: En p-faktor, der angiver sårbarhed på tværs af specifikke diagnoser. Denne sårbarhed udgør dermed også en del af forklaringen på de komorbiditeter man typisk ser mellem forskellige specifikke diagnoser, f.eks. mellem depression og angst.

P-faktor relaterede artikler

Kilder:

Pettersson E, Larsson H og Lichtenstein P., 2016: Common psychiatric disorders share the same genetic origin: a multivariate sibling study of the Swedish population.

Saskia Selzam, Jonathan R. I. Coleman, Avshalom Caspi, Terrie E. Moffitt, Robert Plomin, 2018: A polygenic p factor for major psychiatric disorders