Konsekvenser af søvnmangel

Hvad sker der hvis man ikke sover i 48 timer? Hvad er konsekvensen af at man kun sover 6 timer hver nat? Hvilken indvirkning har søvnmangel på ens adfærd og funktion? Det kan være vigtigt at have en fornemmelse af, hvad søvnmangel kan have af konsekvenser. Det kan i nogle tilfælde betyde mindre, at man på en ferie har festet længe, kørt hele natten eller af andre grunde mangler søvn. Men hvad hvis man hver dag sover for lidt?

Vi ved at søvn er vigtig for hjernen, og at søvnmangel skaber en række problemer. Men hvordan går det dagen efter, at man har sovet for lidt? Hvilke ændringer er almindelige efter at man har sovet for lidt? Forskere på Brigham & Women’s Hospital har set på data for en række unge skole-elever, der sover for lidt og derfor har risiko-adfærd. 
De fandt, at der var en markant stigning i risiko-adfærd, hvis eleverne sov for lidt. Selvmord er en af de mest almindelige dødsårsager for denne aldersgruppe, og risiko-adfærd er en almindelig forløber for selvmord. Det er derfor vigtigt at afklare, hvad der kan fremme eller forebygge risiko-adfærd.

konsekvenser af søvnmangel

Ved sammenligning mellem elever, der sov 8 timer eller mere og elever, der sov mindre end 6 timer, viste der sig en række markante forskelle:

  • Elever med søvnmangel var dobbelt så tit brugere af alkohol, tobak, pot eller andre stoffer. 
  • De var angav også dobbelt så tit, at de bar kniv eller havde været oppe at slås med andre. 
  • Sandsynligheden for at de overvejede selvmord var tre gange så høj.
  • Den største afvigelse var, at sandsynligheden var fire gange så stor for, at de havde forsøgt selvmord på en måde, der efterfølgende krævede behandling.

Kun 30 % af eleverne angav, at de i gennemsnit sov mere end 8 timer før hverdage.

Kilde:

ScienceDaily: Insufficient sleep associated with risky behavior in teens