Korrelationer og komorbiditet

Korrelationer og komorbiditet

 

Tl;dr:

Hvis en deprimeret person klarer sig dårligt end tidligere ift. hukommelse og koncetration, så antyder dette at, der er fælles årsager til variationer i disse forskellige evner. Disse fælles årsager giver altså udslag i komorbide symptomer og komorbide lidelser. Komorbiditet handler altså om fælles årsager.

 

Hjernens højde og drøjde

Der er forskellige former for komorbiditet. Og der er forskellige forhold, som gør komorbiditet interessant at se nærmere på. Der er f.eks. komorbiditeten mellem angst og depression, som synes relativt selvindlysende og let kan forstås som to sider af samme sag. Men som desuden er interessant, fordi de to kategorier viser sig at være helt grundlæggende forskellige. Så forskellige som hjernefunktioner overhovedet kan være.

Der er komorbiditeten mellem affektive symptomer (følelsen af at være deprimeret) og kognitive symptomer (koncentrationsbesvær, dårlig selvkontrol og ringe hukommelse), som er interessant, fordi den peger på behandlingsopgaver, som ikke løses eller løses forholdsvis stedmoderligt i en faglig kultur, der er mere fokuseret på den emotionelle side af depression.

højde drøjde komorbiditet og korrelationer

Komorbiditeten mellem depression og forstyrrelser af glucose omsætningen er interessant, fordi den formentlig kan fortælle os noget om fælles årsager til depression og MeS eller diabetes. Og at vi, ved at lære mere om dette, får en mere klar forståelse af alle de indsatser, der kan forebygge eller behandle depression. Det er f.eks. ikke specielt indlysende at øget motion er en god kur for en depression, der synes at være fremkaldt af et dødsfald i familien eller andre sociale forhold. Men det har vist sig at være sådan i praksis. Og en klar forståelse af glucose stofskiftet vil fortælle os mere præcist, hvordan og hvorfor dette er tilfældet.

Men den virkeligt dybe og vidtrækkende betydning af komorbiditet angår det forhold, at komorbiditet afslører kausale rødder til forskellige symptomer. Derfor er komorbiditet nøglen til at forstå hvad, der gør folk syge, hvordan man bør diagnosticere, hvad der udgør effektiv behandling, og hvordan folk kan blive raske.

Det er dog stadig sådan, at korrelation ikke er kausalitet. Altså det, at det ikke er klart, når to ting korrelerer, hvad der er årsag og hvad, der er virkning. Så komorbide forhold kan enten være årsag til hinanden, hvilket så er forholdsvis trivielt. Eller de kan have fælles årsager, hvilket straks er mere interessant. Dette er interessant, fordi det antyder muligheder for at gøre en mere effektiv indsats, hvis og når man afdækker de fælles årsager, der forbinder to komorbide symptomer.

Træers højde og drøjde

Forestil dig, at du er ansat i kommunen og har fået til opgave at afgøre, hvor højt træerne i Risskov rager op i himlen, og hvor meget de derved blokerer udsigten for folk, der bor på Trøjborg.  (Risskov er både en bydel og en slags naturpark i den nordlige del af Aarhus). Det er selvfølgelig besværligt at skulle kravle op i hver enkelt træ og måle afstanden ned, derfra. Man kan komme ud over noget at problemet ved at man vælger kun at opmåle en repræsentativ del af træerne og bagefter antage at resten at træerne har nogenlunde samme højde. Men det efterlader os stadig med en del akavet klatring på vores to-do liste.

Så i stedet for at løse opgaven på denne måde, så kan vi i stedet vælge at bladre i de kommunale almanakker, indtil vi finder optegnelser over højde og omkreds for de træer, der i årenes løb er blevet fældet i Risskov. Ved at se på disse data kan vi regne ud, hvor godt omkredsen af et tilfældigt træ forudsiger højden for det samme træ. Det viser sig at der er en meget tæt korrelation mellem højde og drøjde, sådan at standardafvigelsen mellem faktisk højde og højden forudsagt ved måling af omkredsen kun er få centimeter. Glimrende til kommunalt brug. Dette er yderst praktisk: ved at foretage den helt simple måling af omkredsen over roden af træerne på en bestemt lokation, kan vi nu både undgå at skulle kravle højt op og undgå alle de sædvanlige problemer med at kravle ned igen.

Den tætte korrelation mellem højde og drøjde er baseret på en fælles kausal faktor: Nemlig hvor meget næring fra rødder, jordbund og solskin træet kan omsætte til vækst, dels vækst af stammens omkreds og dels vækst af træets højde. Mere præcist kan man sige, at begrænsningerne i træets næring vil hæmme højde og drøjde lige meget, og at de to mål derfor typisk vil være stærkt korreleret.

Korrelationer er således interessante, fordi de udtrykker fælles årsager. Og fælles årsager er vigtige netop, fordi de har forgrenede virkninger. Fælles årsager er vigtige at kende til, fordi det er ved påvirkning af disse, at man opnår mest effekt. Hvis vi f.eks. ønsker højere træer, så er det godt at vide alt om, hvad der får træer til at gro mere: Solskin, temperatur og gødningsstoffer i jordbunden (kvælstof, fosfor og kalium/potassium). Har man overblik over disse faktorer bliver det muligt at afgøre, hvad der er hindringen for øget vækst og sætte ind, f.eks. ved at gøde med ekstra kvælstof eller en kombinations-gødning.

Intelligenser og intelligens målinger

Der indgår en række forskellige målinger i en standard intelligenstest som WAIS eller WISC (Wechsler Adult Intelligence Scale (WAIS) and the Wechsler Intelligence Scale for Children (WISC, “børne-versionen”). Disse indeholder både sproglige opgaver, forståelsesopgaver, tests af ordforråd og forståelse, rumlig orienteringsevne og andet. Fordi, der er mange måder at måle intelligens på, har man diskuteret, om der i virkeligheden er forskellige former for intlligens. Altså sådan at folk kan være intelligente på forskellige måder, have forskellige mentale evner og altså have forskellige former for “intelligens”. Tilbage i 1980’erne var der en debat omkring forskellige forslag til alternative former for intelligens, f.eks. musisk intelligens, kropslig/kinestetisk intelligens. Altså alternativer til den traditionelle intellektuelle form for intelligens. Howard Gardner skrev bogen “Frames of Mind”, der beskrev disse forskellige former for intelligens , til dels baseret på studier af experter, virtuose kunstnere og andre individer med specielle tallenter. Synspuntet var at mange evner og former for intelligens blev ignoreret og ikke influerede tilstrækkeligt på iq-målinger, fordi de anvendte tests var for snævert fokuserede.

Så hvordan kan man afgøre, om vi har forskellige former for mentale evner eller om vi mere simpelt har en mere eller mindre velsmurt hjerne, der kan bruges på forskellige ting? Den mest direkte måde at afgøre dette på, er ved at se på korrelationer mellem de forskellige sub-tests i intelligensmålinger. Hvis testresultater for en opgave, der tester for rumlig intelligens, korrelerer stærkt med testresultater, der måler matematiske færdigheder, så antyder det at disse evner har en fælles rod, at de er placeret “downstream” fra fælles årsager. Vil gode resultater på en test, f.eks. ordforråd, forudsige matematiske færdigheder? Ko-varierer de forskellige mentale evner?

En anden måde at se på dette på, er ved at måle negative effekter af svækkelser: Hvis en deprimeret person både klarer sig dårligere end tidligere på hukommelse og koncetration, så antyder dette at, der er fælles årsager til variationer i disse evner. Og det viser sig, at folk i overraskende grad klarer sig nogenlunde lige godt på de forskellige tests. Eller lige dårligt. Selvfølgelig med visse variationer mellem de forskellige test. Men uden at man kan påstå at vores mentale evner er stærkt specialiserede.

g

Vi ved altså, at forskellige intellektuelle evner varierer, men at de typisk ko-varierer eller korrelerer. Der er f.eks. en gradsforskel mellem sproglig intelligens og visio-spatial (rumlig) intelligens, men denne er forholdsvis lille, dvs. nogle få procent. Det har vist sig at stort set alle mentale evner korrelerer postivt. Det betyder, at men ikke har evner for matematik på beskostning af kreative evener. Gode matematiske evner er faktisk en nogenlunde god indikator for kreative evner.

Og man har altså fundet at de forskellig “items” i en standard intelligens test, de enkelte test elementer, korrelerede forholdsvis højt. Det betyder, f.eks. at ens reaktionstider giver en god forsudsigelse af, hvor stort ens ordforråd er. Og at forsteålsen af almindelige ordsprog nogenlunde nøjagtigt forudsiger ens matematiske evner.

Og da vi ved, at korrelationer antyder fælles årsager, så er det noget som bør få os til at vågne lidt op: Det betyder, at bestemte årsager påvirker en lang række forskellige mentale evner, som ellers kunne tænkes alene at være afspejlinger af speciel interesse, extra træning eller specielle miljø faktorer, der virkede fremmende for disse. Den stærke korrelation mellem mentale evner siger os altså at hjernens generelle sundhed og funktionsnivau er en væsentlig faktor for alle de forskellige evner, der tilsammen afgøre hvilken intelligens en iq-test vil angive. Denne faktor har man kaldt g for “general mental ability” (almen mental evne).

Det har som tidligere beskrevet vist sig at et bredt spektrum af kognitive evner er påvirkede ved klinisk depression. Det må derfor antages, at disse symptomer har en fælles rod og deler fælles årsager.

Selv om g er den faktor, der har indflydelse på flest specialiserede evner, så er det stadig ikke den eneste faktor, der afgør hvor godt man håndterer de forskellige intellektuelle udfordringer. Man kan forstå g som den mest almene og generelle faktor for intelligens, sådan at der under denne faktor er et hierarki at mere specielle evner eller egenskaber, der har et mere begrænset og mere specifikt bidrag til intelligens.

Det giver således god mening at forsøge at finde måder at øge både g og at øge mere snævert specialiserede evner. Begge dele bidrager til bedre funktion. Og omvendt så er det selvfølgelig meget vigtigt at forholde sig til at g netop er fælles for vidt forskellige mentale evner og at det er vigtigt at finde ud af hvad, der begrænser g og hvad, der fremmer g.

 

Psykiatrisk komorbiditet

Komorbiditet præger i ekstrem grad psykiatriske lidelser. Dette tyder på at de forskellige psykiatriske diagnoser ikke er sygdomme på helt samme måde som f.eks. leverbetændelse, eller mavesår. Læs mere om

Kormobiditet for depression og andre psykiatriske diagnoser i ICD-10:  Komorbide oplevelser

 

 

Referencer: Neisser, U.; Boodoo, G.; Bouchard, T. J., J.; Boykin, A. W.; Brody, N.; Ceci, S. J.; Halpern, D. F.; Loehlin, J. C.; Perloff, R.; Sternberg, R. J.; Urbina, S. (1996). “Intelligence: Knowns and unknowns”. American Psychologist. 51 (2): 77.

 

Comments on Korrelationer og komorbiditet

  • Lars Steffensen

    Tilføjelser:

    komorbiditet betyder altså at der er flere symptomer

    komorbiditet adhd
    Ved ahdh diagnoser viser det sig at der er række komorbiditeter, men at disse er forkelligt fordelt for voksne mænd og kvinder med adhd.
    Både mænd og kvinder i sammenligning med den brede befolkning har 4-9 gange så høj forekomst af angst, depression, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelse, skizofreni og misbrugs diagnoser.

    Forskelle mellem befolkningen som helhed og voksne adhd patienter var betydeligt større for kvinder end for mænd for alle psykiatriske diagnoser bortset fra skizofreni og misbrugsdiagnoser. Dette indikerer en øget mulighed for at gøre en forebyggende indsats for kvinder med adhd.

    Ud af alle diagnostiserede tilfælde af angst, depression, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser, skizofreni og alkohol eller stofmisbrug kan en betydelig andel tilskrives en underliggende komorbid adhd!

    komorbide diagnoser

    komorbiditeter

    komorbiditet autisme

    komorbide lidelser

    komorbiditet depression

    komorbiditet misbrug

    Solberg, BS, Halmhøy A, Engeland A, Igland J, Haavik J, Klungsøyr K._ _Gender differences in psychiatric comorbidity_ a population-based study of 40000 adults with attention deficit hyperactivity disorder. Acta Psychitrica Scandinavia_