Kredsløbsfunktioner vs. adfærdsmæssige responser

 

Kredsløbsfunktioner vs. adfærdsmæssige responser

Fordi forskellige grupper af pattedyr har stået over for forskellige grader af selektionspress, kan de adfærdsmæssige responser, der kontrolleres af nedarvede overlevelseskredsløb, variere. Som etiologer længe har bemærket, så bliver mange overlevelsesorienterede adfærdsmønstre udtrykt på måder, som er specifikke for arten.

Tag f.eks. flugt fra en trussel. Vi har set evidens for nedarvede forsvarsorienterede overlevelseskredsløb blandt hele gruppen af pattedyr og endda blandt hele gruppen af hvirveldyr. Men de adfærdsmæssige reaktioner, der kontrolleres af disse overlevelseskredsløb kan have store og dramatiske variationer. Så mens de fleste pattedyr flygter på alle fire ben, så vil nogle (mennesker) flygte på to ben, nogle vil flygte ved at flyve (flagermus), og andre ved at svømme (hvaler, sæler, hvalrosser).

Tilsvarende er sexuel adfærd og fødesøgning stort set bevaret i samme form på det neurale system niveau, men udtrykkes adfærdsmæssigt helt forskelligt blandt forskellige pattedyr. F.eks. er androgen aktivitet vigtig i alle mandlige pattedyrs hypotalamus, hvorimod den process der “leverer” sæden er vidt forskellig af hensyn til de forskellig kropslige konfigurationer for hver specifik art. Således kan den response, som et overlevelseskredsløb aktiverer for at nå et ovelevelsesmål være artsspecifik, selv om kredsløbet stort set er ens for alle arterne (selv om der må være forskelle, i det mindste i forhold til det motoriske output). Overlevelseskredsløbets kerne er det samme for et stort antal arter.

Ved at fokusere på den udviklede funktion for et kredsløb (forsvar, reproduktion, energi og ernæring, vædskebalance, thermoregulering) i stedet for på den konkrete response, som kredløbet kontorolerer, kan et sæt arts-uafhængige kriterier afdækkes, kriterier der definerer de hjernesystemer, der detekterer signifikante hændelser og kontrollerer responsen på disse situationers udfordringer og muligheder.

Informationsprocesser i overlevelseskredsløb: Behandling af stimulus betydning

En nøglekomponent i et overlevelseskredsløb er den mekanisme, der sikrer korrekt behandling af kredsløbs-specifik stimulus information. Et forsvars orienteret overlevelseskredløb må nødvendigvis aktiveres af stimuli, der er associeret med rovdyr, potentielt farlige artsfæller og andre potentielle farekilder. Og ikke aktiveres af potentielle mager, eller mad. Målsætningen for et sådant kredsløb er, at afgøre om kredsløbs-specifikke stimuli er nærværende i den aktuelle situation. Og, hvis en nøgle stimuli er detekteret, at initiere fysiologisk givne (nedarvede) responser, der er passende i forhold til den givne evaluering. Disse responser er automatisk udløste (i den ætiologiske forstand) af nøgle stimuli.

Aktivering af et overlevelseskredsløb udløser den adfærdsmæssige response, øjblikkeligt i nogle tilfælde (når en nøglestimuli mødes), men når ikke et egnet mål-objekt (sex-partner, mad, drikke) er til stede, vil det have en mere generel effekt på hjernens informations-behandling, der ændres sådan at ressourcer mobiliseres, der kan bringe egnede målobjekter inden for rækkevidde og sådan, at der dermed responderes på den udfordring eller mulighed, som var signaleret af nøglestimuli.
Vi vil se på en række forskellige konsekvenser af aktivering af overlevelseskredsløb, efter at vi først har set på informations behandling i forbindelse med nøglestimuli detektion. Man har fundet at relativt simple sansedata er tilstrækkelige for strukturer som amygdala, der således tilføres date uden om kortex.

I emotionsforskningen bruges termen “automatisk vurdering” ved diskusion af, hvordan signifikante stimuli kan udløse såkaldte emotionelle responser automatisk (uden overlagt kontrol). Dette i modsætning til kognitive eller reflekterede vurderinger, hvor informationsbehandlingen, som er overlagt, kontrolleret og ofte bevidst, bestemmer stimulus mening og forbereder handling. Stimulis behandling i overlevelseskredsløb og vurderingen af dem, er tydeligvis mere af mere automatisk, ubevidst art. Men hvor stimulus vurdering via overlevelseskredsløb klart er et eksempel på automatisk vurdering, bør man tøve med at antage at, hvad psykologer refererer til som automatiske vurderinger hos mennesker, er vurderinger gennemført i overlevelseskredsløb. Sidstnævnte er formentlig en mere begrænset klasse af vurderinger end de førstnævnte, i det mindste hos mennesker. Det må dog antages at være et vist overlap.

 

Varierende roller af medfødte og indlærte stimuli

Hidtil har vi set, at ubetingede og betingede emotionelle stimuli også kan forstås på en anden måde, dvs. som betingede og ubetingede nøglestimuli for overlevelseskredsløb. De kan også beskrives som motiverende – dvs. stimuli, der motiverer instrumentel adfærd. Oplevelsen af disse stimuli fungerer også som belønninger eller reinforcerende hændelser. Dvs at disse stimuli, vil forstærke sandsynligheden for at en instrumentel adfærd vil blive lært og gentaget.

Tag f.eks. en tone som, er blevet associereret med mad. Dette er en typisk metode til at undersøge positive emotionelle tilstande hos dyr. Tonen er en appetitvække og fremkalder medfødt tilnærmelses adfærd. Den er dog også en nøglestimulus for et overlevelseskredsløb, eftersom det kan udløse spisning, selv i mætte rotter, ved at aktivere kredsløb i hypotalamus, der styrer energi-regulering. Dette kaldes pavlovian-instrumentel overførsel, da værdien af den pavlovske betingede stimulus overføres til den instrumentelle response.

 

Conditioned Stimulus

Selv om vi har fokuseret på de forskellige roller, som betingede stimuli kan spille, så kan tilsvarende argumenter bruges på ubetingede stimuli. Disse er simpelthen stimuli, der medfødt er i stand til at aktivere ovelevelseskredsløb, fremme aktiveringen af komsumatorisk adfærd (mad spises, sex gennemføres) i deres nærvær, eller støtte en pavlovian associativ betingning eller instrumentel kodning.
Hvis vi ønsker det, kan vi altså beskrive en række af effekterne af såkaldte emotionelle stimuli uden brugen af tillægsordet “emotionel”. Disse er medfødte eller indlærte stimuli, der aktiverer og udløser de medfødte responser, der er kontrolleret af disse kredsløb, som modulerer genneførelsen af indlært (tidligere reinforceret) instrumentel adfærd, og som fører til reinforcering af ny instrumentel adfærd.

 

 

 

 

 

Comments on Kredsløbsfunktioner vs. adfærdsmæssige responser