Mindfulness, emotionel regulering og hjertefrekvens-variationer

 
 
 

Introduktion til hfHRV og emotionel regulering

 
Emotionel regulering indgår i vores håndtering af følelser, reaktioner og humør. Vores negative reaktioner kan ofte være en hindring for livskvalitet, for at få hverdagen til at fungere (f.eks. på grund af angst eller bekymringer), eller for at gennemføre vanskelige personlige projekter. Derfor er evnen til at håndtere følelser afgørende vigtig for, hvor godt vi i øvrigt fungerer.
 

Emotionel regulering er også en nøgle til at forstår hvorfor nogle mennesker bliver så overvældet af følelses-reaktioner, at de har behov for behandling. F.eks. for depression, angst eller borderline personlighedsforstyrrelse. Disse diagnoser er eksempler på lidedelser, hvor mangelfuld emotionel regulering spiller en afgørende rolle for symptomer og funktion. En bedre forståelse af og behandling for disse lidelser kræver, at vi bliver bedre til at afdække, måle og behandle disse symptomer.

 
 
 
 

Måling af emotionel regulering har længe været mulig, men kun gennem omstændelige besvarelser af omfattende spørgeskemaer, omfattende test og observationer. Nu tyder meget på at måling af hjertefrekvenser kan udgøre et mål for hvor godt en person er i stand til at håndtere sine emotionelle reaktioner. At hfHRV måling kan udgøre en biomarkør for god eller dårlig emotionel regulering.

 

Man kan også se forbindelsen mellem fysiologisk regulering og emotionel regulering som en yderlige bekræftelse af noget, som vi længe har vidst: At motion og fysisk træning har en effekt på vores psykiske helbred og emotionelle tilstand.  Der er et stort overlap mellem fysiske helbred og psykisk helbred, og der er mange årsager til, at det nødvendigvis må være sådan. Men forbindelsen mellem hjertefrekvens variationer og emotionel regulering er meget specifik, og kan muligvis være et afgørende element i denne sammenhæng.

 

Men hvorfor er der denne sammenhæng, og hvordan fungerer det? Emotionel regulering har en del til fælles med anden regulering, f.eks. regulering af en lang række fysiologiske processer i vores organer. Fysiologisk og psykologisk regulering sker centralt i hjernen: Begge styres fra dele af hjernen i præfrontal kortex, og deler i høj grad ressourcer.

Denne tætte kobling er afgørende for, hvor alvorligt vi tager vores instinktive reaktioner. En lav grad af instinktiv reaktion giver et godt grundlag for at gennemføre planlagt adfærd på trods af instinktive reaktioner på risiko. En høj grad af instinktiv reaktion, giver organismen en bedre chance for overlevelse og forplantning i situationer, som vores instinkter er udviklet til at håndtere gennem vores  lange evolutionære fortid.

Et eksempel på det første, kan være vores håndtering af risikoen for at blive afvist, når vi søger forfremmelse, forsøger at sælge noget, eller på anden måde risikerer at lide nederlag. Med en lav grad af instinktiv limbisk reaktion kan man overhøre signaler af denne art. Et eksempel på det modsatte er når instinktiv aversion sikrer at vi ikke spiser fisk, der er lidt for gammel. Eller at vi reagerer tilstrækkeligt kraftigt på muligheden for at producere afkom.

 

Måling af hjertefrekvens variationer  – hfHRV

 

Det som er interessant at se på her, er at denne balance kan måles som graden af hjertefrekvens variation. Dette er nemlig en type regulering, der ko-varierer med de mange andre former for fysiologisk og psykologisk regulering. Hjertefrekvensen varierer selvfølgelig som en funktion af, hvor meget vi arbejder. Altså f.eks. med en langt højere frekvens under vores løbetur end når vi sidder og læser. Dette er ikke specielt interessant.

Det er derimod de små variationer af vores hjertefrekvens, der følger mønsteret af vores ind- og ud-ånding. Disse er udtryk for en styring af hjertet, der sigter på at gøre kredsløbs funktionen lidt ‘billigere’ i drift, ved at øge frekvensen mens trykket i kroppen er lavt. Denne styring sker fra hjernen og udgør en del af den samlede regulerings-funktion, der udgår fra præfrontal kortex. Det er altså samme dele af hjernen, der er aktiv, når man forsøger at håndtere en dårligt humør eller en stigende fornemmelse af depression, efter at man er blevet afvist.

Dette betyder, at man fysiologisk kan måle, hvor godt ens emotionelle regulering fungerer ved at se på hjertefrekvens variationer. Eller mere nøjagtigt: Dde højfrekvente variationer, der følger vejrtrækningen. Dette kaldes hfHRV målinger og giver et indeks for hvor stærk ens præfrontale reguleringsfunktion er på det tidspunkt, hvor man måler. I nogle tekster kaldes samme måling for vmHRV, fordi reguleringen sker gennem vagus-nerven: vagally mediated heart rate variability.

Det er denne forbindelse, som gør lav hfHRV til en brugbar proxy (repræsentation) af ringe evne for emotionel regulering og en biomarkør for de vanskeligheder og diagnoser, der er præget af ringe emotionel regulering (f.eks. borderline personlighedsforstyrrelse, depression, angst).

 
 
 

Måling af emotionel regulering

 

Undersøgelsen fandt at der var en negativ – omvendt proportional – forbindelse mellem hvile-hfHRV og egne opgivelser (i spørgeskema) af problemer med emotionel regulering i hverdagen. Ringe regulering af hjertefrenkvens er således et mål for ringe emotionel regulering.

Emotionel regulering blev mål med en DERS undersøgelse (Difficulties in Emotion Regulation Scale), bestående af 36 spørgsmål  og seks sub-skalaer, der hver måler forskellige aspekter af emotionel regulering. For eksempel skal man angive (1 til 5 værdi) ens vurdering af en række spørgsmål. Som f.eks. “Når jeg er ude af balance, så sørger jeg for at være bevidst om mine følelser” (“when I’m upset, I acknowledge my emotions“).

De seks forskellige sub-skalaer udgøres af:

  • Manglende accept af følelser
  • Vanskeligheder med at gennemføre målrettet adfærd ved negative følelser
  • Manglende følelsesmæssig bevidsthed
  • Vanskeligheder med kontrol over impulsive reaktioner
  • Manglende strategier for kontrol over følelser
  • Manglende emotionel klarhed
 
 
 

Emotionel Mindfulness

 
Undersøgelsen fandt en klar sammenhæng mellem tre forskellige mål for emotionel regulering: Emotionel klarhed, evne og tilbøjelighed til impulskontrol og evne til at gennemføre målrettet adfærd på trods af negative følelser:
  • Emotionel klarhed kan beskrives som et mål for, hvor godt man forstår sine følelser: Lav emotionel klarhed angiver, at man er forvirret over egne reaktioner. Og høj emotionel klarhed angiver, at man præcis ved, hvad man føler.
  • Impulskontrol aspektet angiver, at man oplever sine følelser som overvældende, og at man ikke synes, at man har nogen kontrol over sine reaktioner.
  • Målrettet adfærd angiver, at man er i stand til at få gjort sit arbejde (ved at ignorere emotionelle reaktioner), og at man stadig godt kan koncentrere sig, selv om man reagerer følelsesmæssigt.
 

Som man kan se, dækker disse kategorier meget godt, hvad man mere bredt opfatter som mindfulness. Og undersøgelsen giver fin mening, set i sammenhæng med behandlings-programmer, der har mindfulness træning som et element.

Og undersøgelsen bekræfter, at de med en lav hjertefrekvens variation udviser en ringere evne for hæmmende kontrol end de, som udviser en høj hjertefrekvens variation. Dette ses som en bekræftelse af en antagelse om, at de med lavere hfHRV er ude af stand til at hæmme impulsiv adfærd, der optræder i sammenhæng med negative følelses-reaktioner.

Den største forskel, man fandt i sammenligning mellem personer med høj og lav hfHRV, var, at de med lav hfHRV havde en dårlig score for målrettet adfærd ved negative følelser. Dette ses som en bekræftelse af, at ringe emotionel regulering typisk fører til, at man oplever større vanskeligheder i forhold til at koncentrere sig om, og gennemføre målrettet adfærd, når man oplever negative følelser.

 
 

Forbehold

 

Undersøgelsen blev gennemført med den type forsøgspersoner, som er lettest at få kontakt til og motivere: Studerende. Dette udgør muligvis en svaghed, og det ville styrke antagelserne, hvis man kan opnå samme resultat med en mere bredt repræsentativ gruppe af forsøgspersoner.

Man kan også lægge mærke til, at selv om forbindelsen mellem hfHRV er stærk, så er den ikke perfekt. Dette kan der være flere interessante grunde til. F.eks. kan det være udtryk for at forbindelsen afhænger af tendenser til rumination (rugende problem-fokuseret tankegang) og/eller tendenser til angst. Det er også muligt at intelligens, kreativitet, færdigheder i emotionel regulering udgør en svækkende inflydelse på denne forbindelse. Altså sådan at f.eks. gode færdigheder i emotionel regulering kompenserer for en relativt ringe fysiologisk regulering.

Dette tyder på, at en behandlingsindsats med træning af færdigheder emotionel regulering kan være vigtigt element i  terapi og behandling af en række psykiske lidelser.

 
 
 
 

Kilder:

 
 
 
DeWayne P. Williams, Nicole R. Feeling, LaBarron K. Hill, Derek P. Spangler, Julian Koenig og Julian F. Thayer (2015): Resting Heart Rate Variability, Facets of Rumination and Trait Anxiety: Implications for the Perseverative Cognition Hypothesis
 
 
 
 
 
 
 
previous arrow
next arrow
Slider