Narcissisme i forhold

 

 

Narcissistisk kæreste?

Der er altid friktion i tætte forhold. Tætte, langvarige og vigtige forhold giver altid anledning til konflikter, simpelthen fordi forholdet er vigtigt for begge parter. Der er meget på spil og derfor noget at have konflikter over. Når det er sagt, så er der også stor forskel på hvilken slags konflikter man har, omfanget og karakteren af dem. Ikke alle konflikter i forhold angår forholdets grundlægende byggesten. Som f.eks. troværdighed, sandfærdighed, magtfordeling, gensidig forpligtelse. ligeværdighed og en række andre udtryk for et sundt forhold. Hvis der er tilstrækkeligt mange af disse punkter, som ikke er i order, så er det måske tid at vurdere om du er i et forhold med en narcissistisk kæreste.

Så hvordan fungerer en partner med narcissistisk adfærd i et kæreste-forhold? Hvordan håndterer man narcissistisk træk i et forhold? Hvordan kan man selv bedre håndtere tendenser til narcissistisk adfærd? En række undersøgelser har set på forholdet mellem kærlighed, selvværd og narcissisme, og der er mange gode pejlemærker til ens forståelse i dissse undersøgelser.

 

Narcissisme i forhold

 
 
 
 

En partner med et grandiost selvbillede?

 

Det er en populær forestilling at kærlighed til andre forudsætter at man først er i stand til at elske sig selv. “Elsk dig selv – og bliv elsket” er en populær bog om emnet, og en række selv-hjælps-bøger slår meget på denne pointe. Og specielt bøger om selvværd har ofte dette fokus: Er du tilstrækkelig venlig, eftergivelig, tilgivende, accepterende, forkælende og kærlig over for dig selv?

Og der er selvfølgelig et vigtigt budskab at få formidlet til så mange som muligt. Men man kan også spørge: “Er det sandt?” Ikke kun for at ødelægge den gode stemning omkring øget kærlighed til selvet, men også for at måske få lidt flere nuancer ind i forståelsen af, hvordan man håndterer sin kærlighed til sig selv. Er der f.eks. forskel på hvad der gavner ens selvværd mest: Mere kage eller mindre selvkritik? Er der en måde at praktisere “tough-love” på, som fungerer bedre end endeløs selv-accept? Eller er det både lettere, hurtigere og mere effektivt at opnå et tårnhøjt selvværd ved at droppe al selvkritik, selv-disciplin og alle krav til sig selv, der angår ens adfærd.

 

En egoistisk mand?

 

Kærlighed til selvet siges at være godt for kærlige forhold. Der findes endda en række forklaringer på, hvordan og hvorfor kærlighed til selvet kan øge ens kærlighed til andre. F.eks. kan det være en hindring for ens kærlighed til andre at man ikke har en opfattelse af at andre kan gengælde kærligheden. En anden populær forestilling er at en mangelfuld kærlighed til selvet kan føre til selvdestruktiv adfærd , som bla.a. kan udtrykke sig gennem sabotage af et godt kærlighedsforhold. Eller endnu mere effektivt: Valg af en upassende partner, et dårligt, konfliktfyldt forhold og endeløse oplevelser af savn, frustration, vrede og konflikter.

Men der er dog ikke ikke nogen forskning, der kan støtte disse synspunkter. Der er derimod faktisk forskning, der viser det modsatte: At langt de fleste mennesker kun praktiserer ubetydelige former for selv-sabotage, og kun når det kan tjene som et dække for en i øvrigt tvivlsom indsats. Der er også forskning, der viser at narcissistisk stolthed kan hindre en tilgivende holdning til konflikter i parforhold, hvilket jo tæller i modsat retning.

 

Så selv om der er flere teorier om, hvordan selv-kærlighed har sin gavnlige effekt, så er der forbavsende lidt evidens for synspunktet. Hvilket til dels kan forklare de lidt svævende forklaringer på forbindelsen mellem selv-kærlighed og kærlige forhold: Det er aldrig særlig konkret forklaret, hvordan dette tænkes at folde sig ud i virkeligheden.

 
 

Tegn på mangel på empati

 

Et mere gammeldags synspunkt er at selv-kærlighed faktisk virker som en hindring for kærlighed til andre, eller indvirke skadeligt på ens kærlighedsforhold. Dette er faktisk det synspunkt, der ligger til grund for myten om Narcissus, der elskede sig selv så højt at han ikke var i stand til at indgå i kærlighedsforhold til andre: Han vandrede land og rige rundt for at finde en passende partner. Han forelskede sig til sidst i sit eget spejlbillede og døde, men nåede forinden at såre Echo, der elskede ham højt: Hendes hjerte var knust over hans afvisning af hende.

 
 
 
 
 

Psykisk manipulation

 

Ludus er et gammelt romersk begreb for sport, spil, leg eller træning. Altså et fællesbegreb for simulation, virtuelle forløb, pseudo-handlinger eller pseudo-kamp. Du kender også ordet fra afledninger som ludo (spillet) og ludomani (spillemani).

 

Begrebet ludus bruges i forbindelse med kærlighed som en betegnelse for pseudo-forhold, der gennemføres uden samme grad af forpligtelse, risiko, udgift, besvær eller omkostning, som et mere reelt forhold med en mere ærlig forpligtelse ville indebære.

 
En undersøgelse viste:
  • At narcissistiske tendenser var stabile over tid
  • At der var en klar sammenhæng mellem narcissistiske tendenser og ludus adfærd i et forhold
  • At den manupulerende ludus adfærd var stabil over tid
  • At den manipulerende ludus adfærd var forholdsvis let af opdage for partneren i forholdet
 

I psykologi bruges ludus begrebet tilsvarende om håndtering af forhold, der tjener til at indlede og vedligeholde forhold med så få og små forpligtelser, udgifter, besvær, risiko og omkostninger både af praktisk art og i forhold til følelser og følelsesmæssige behov.

 
 

Dette er baggrunden for psykisk manipulation i forholdet mellem en narcicssist og hans ‘kæreste’. Det er ikke udtryk for en sadistisk personlighedsforstyrrelse, men er bedre og mere nøjagtigt forstået som adfærden for en selvcentreret person og en egoistisk mand. Når en partner kun tjener til at være én af flere kilder til at få dækket et sygeligt behov for bekræftelse, så er det nødvendigt at vedligeholde en illusion om at bryllup og evig troskab er en realitet (med få og små undtagelser). Eller i hvert fald ‘lige om hjørnet’.

Dette kræver igen en omfattende psykisk manipulation at fastholde og udvikle alle disse målsætninger, uden at forholdet falder fra hinanden. Det er derfor, at man som deltager i den slags forhold efterhånden kan få en opfattelse af en totalt manglende empati og situationsfornemmelse hos partneren.

 
 
 

Er ludus en følge af at være en selvcentreret person?

 

Så hvad forklarer denne adfærd? Der er ikke meget der tyder på at narcissisme eller ludus adfærd er udtryk for en sadistisk personlighedsforstyrrelse. I stedet har man set på forholdet mellem narcissistens behov for magt og autonomi og den manipulerende ludus adfærd.

 
Igen bruges ko-variationer og korrelationer til at vurdere hvordan årsager og virkninger fordeler sig. Beregninger af disse viser at korrelationer mellem ønsker om magt og ludus og mellem ønsker om autonomi og ludus var større end den direkte korrelation mellem narcissisme og ludus (korrigeret for hver af de medierende faktorer).
 
 

sygeligt behov for bekræftelse

 
 

Skemaet ovenfor illustrerer hvordan ludus er motiveret af to aspekter af narcissisme: Behov for eller begær efter magt og behov for eller begær efter autonomi, frihed og selvstændighed.

 

Sagt lidt mere enkelt, så afspejler narcissistens ludus adfærd et ønske om magt og et ønske om autonomi. Hvis man fjernede ønsket om magt og autonomi, ville narcissisme ikke være en sikker indikator for ludus adfærd i disse forhold.  Der er altså i høj grad de behov og begær, som følger af at være en selvcentreret person, der driver den manipulerende ludus adfærd og viser sig problematisk for forholdet og for partneren.

 
 
 

Hvor let er det, at afsløre en narcissist?

 

Faktisk er det ikke så vanskeligt at afsløre narcissistens adfærd, som man måske skulle tro. Det har vist sig ved, at man har målt og beregnet sammenhængen mellem narcissistiske tendenser hos den ene partner, dennes narcissistiske adfærd og erkendelsen af denne adfærd hos den anden partner i forholdet.

 
Den narcissistiske adfærd blev målt som ‘ludus’, det vil sige adfærd der har til formål at sløre at ens forpligtelse i forholdet konstant holdes på et minimum, mens man samtidigt sørger for, at det på alle måder tager sig ud som det er en høj grad af forpligtelse, eller at der snart bliver det.
 

psykisk manipulation

 
 
 
 
 
 
 

Tendenser til ludus blev analyseret ved at se på korrelationer mellem en række måleresultater, sådan at man kunne afgøre, hvor meget f.eks. narcissisme kan indikere (forudsige) senere ludus-adfærd og partnerens senere vurdering af adfærden som præget af ludus.

 

I skemaet ovenfor kan man se angivelser af målinger foretaget på to forskellige tidspunkter: Først har man målt narcissistiske tendenser og træk. Det blev gjort med en rating skale (spørgeskema) for narcissisme. Desuden har man målt ludus-tendenser.  I anden omgang – 7 uger senere – har man gentaget disse målinger, men desuden målt partnerens opfattelse af ludus i kærestens adfærd. Det blev gjort med spørgsmål som f.eks. : “Hvor sandt/falsk er det at, din partner ‘plays games’ (faker, snyder, lyver)?” Eller: “Hvor sandt/falsk er det at din partner sørger for at holde sin grad af forpligtelse i forholdet usikker eller uvis?”

 

Ved at se på korrelationer mellem disse målinger, kan man afgøre, hvor meget hver af dem ser ud til at føre til de andre. Altså f.eks. hvor meget narcissistiske træk fører til ludus adfærd. Eller hvor meget ludus-adfærd fører til at partneren oplever adærfærden som ‘ludus adfærd’ eller manipulation.

 

Korrelationer er som bekendt beregninger af hvor meget to ting ko-varierer og derfor må antages at være kausalt forbundet på en ikke nærmere specificeret måde. Ved at bruge målinger på forskellige tidspunkter opnår man at kunne angive en retning på kausaliteten, da årsager typisk har virkninger i tiden efter, men ikke i tiden før. Dette gør det sikkert at antage, at den tidlige faktor af to ko-varierende målinger er årsag, og at den senere måling er en virkning af den første.

 

I ovenstående skema, kan man aflæse korrelationerne mellem de forskellige målinger og se, at narcissisme typisk følges af mere narcissisme, og at ludus typisk følges af mere ludus. Begge disse associationer er ekstremt signifikante (p < 0.0001). Dette viser at stabiliteten af målinger af narcissisme og ludus over tid ikke kan være en tilfældighed.

Man så også, at ludus over tid bliver opfattet som ludus af narcissistens partner. Der var en høj grad af overensstemmelse mellem partner A’s opfattelse af egen ludus adfærd og partner B’s opfattelse af partner A’s ludus adfærd.  Altså en høj grad af overensstemmelse mellem den ene partners angivelse af egne tendenser til ludus og den anden partners senere opfattelse af disse tendenser (p < 0.03).

 

Dette angiver altså at både narcissisme og ludus er stabile træk og træk, der er til at få øje på for partneren. Og omvendt at opfattelsen af manipulation hos den ene faktisk afspejler ludus adfærd og manipulation hos den anden.

Det viser sig altså, at det ikke er specielt vanskeligt at afsløre narcissistens manipulerende adfærd. Der kan selvfølgelig være andre vanskeligheder i forhold til dette. F.eks. kan det sikkert være en vanskelig afgørelse om man skal bryde op, give forholdet mere tid, eller forsætte forholdet ud fra forventninger om ændringer. Der er både uvished, usikkerhed og negative følelser forbundet med et brud, hvilket alt sammen kan bidrage til at man holder sammen på et forhold, selv om man har fået øje på hvad der er galt.

 

 

Kilder:

 

Campbell WK, Foster CA, Finkel EJ (2002): Does self-love lead to love for others? A story of narcissistic game playing.

previous arrow
next arrow
Slider