Narcissist og alkoholiker

 
 
Narcissister vil ikke altid fremstå som narcissister. Ofte er deres liv bygget op omkring strategier, der kan gøre det vanskeligt at vurdere, deres indsats og deres evner. Dette skyldes typisk en afgrundsdyb mangel på selvtillid. Og udtrykker sig gennem vedligeholdelsen af en række centrale livs-problemer, der dels kan skabe store problemer, men også giver narcissisten et kendt terræn at møde alle trusler mod selvet i. Et typisk eksempel på et problem, der har denne funktion er alkholisme.
 
Man bør i den situation spørge sig selv: Er der nogen evidens for at den kære narcissist faktisk ønsker at lægge sin alkoholisme bag sig? Har der f.eks. været perioder, med ædru livsførelse, som han eller hun rent faktisk savner, opfatter som en mere lykkelig tid og ønsker at reetablere? Eller er alle ædru perioder et kortvarigt eksperiment, der slutter så snart at narcissisten bliver mødt med krav om at leve op til samme regler og standarder for opførsel og indsats som alle andre raske personer.
 
Hvis dette er tilfældet, hvad er så chancen for, at det vil lykkes at føre en ædru tilværelse over længere tid ved næste forsøg?
 
Er der noget, der har ændret den grundlæggende tendens til at søge tryghed i kaos og i det komplicerede virvar af problemer, der skabes, når man med alkohol saboterer sin egen evne til at handle rationelt?
 
Det er for en narcissist typisk langt mere sårende og smertefuldt at blive afsløret i sit mangel på mod, end det er at tilstå at have drukket. Derfor vil alkohol og de undskyldninger, der helt automatisk opstår og som helt automatisk accepteres af omgivelserne (dig) altid være mere tiltrækkende end en tilværelse som ædru, der er fuld af kedelige forpligtelser.

narcissist og alkoholiker

 

Narcissisme forsvarsmekanismer

Det er tvivlsomt om traditionel psyko-terapi er et specielt effektivt middel for den samling af problemer, der præger kombinationen af narcissime og alkoholisme. Men det er ikke udelukket at man af omveje kan nå gode resultater.
 
Så hvorfor er traditionel psykoterapi ikke en god løsning? Dette skyldes den grundlæggende motivation, der er en del af situationen ved kombineret alkholisme og narcissisme. Man er måske motiveret for fremskridt, men denne motivation folder sig ud i en livserfaring, en forestillingsverden og en række overbevisninger, der modvirker den normale psykoterapeutiske process. Centralt i disse overbevisninger er en næsten total mangel på mod og selvtillid, der har en destruktiv effekt på deltagelsen i terapien. 

Dette skyldes forsvarsmekanismer, der er udviklet som response på nederlag, svigt og andre dysforiske oplevelser. Disse oplevelser bliver omsat i tendenser til undgåelse, der tjener til at undgå flere nederlag. Det er derfor ikke specielt tydeligt at narcissisten er præget af angstreaktioner. I stedet ses blot en række tilfælde, hvor undgåelse kan være en forklaring på adfærden. Undgåelse der ikke er præget af angst, men er vanemæssig adfærd, der beskytter mod angst. Forbruget af alkohol er en del af dette mønster: Man undgår at blive vurderet for sin indsats, præstationer, personlighed og fremtid: “Jeg var vist lidt fuld”. 
 
Den samme type undgåelse vil ofte præge motivation for at gennemføre et terapeutisk forløb. Det er lidt som en klient i psykoterapi, som ikke egentlig ønsker at være i terapi og ikke egentlig ønsker at forandre sig. Men som af en eller flere grunde antager at det er nødvendigt at forstille sig for at undgå andre problemer. For eksempel, hvis man vælger at deltage i par-terapi for at et forhold kan fortsætte, men ikke har det fjerneste ønske om at udvikle en bedre basis for forholdet. Der kan være andre grunde til at vælge terapi, som f.eks. at man ønsker at tage sig selv alvorligt omkring traumer og negative tendenser. 
 
Psykoterapien bliver altså et middel til at nå andre målsætninger, men opfattes ofte som værdiløs i sig selv. Og deltagelsen bliver af samme grund fodslæbende og præget af løgn og forstillelse. Og når den terapeutiske process stille for høje krav, vil den bliver typisk opfattet som uønsket process, der ikke kan slutte hurtigt nok. Narcissisten vil i disse situationer typisk have det som en 11 årig dreng, der efter 30 minutter af en skoletime kun kan tænke på, hvor meget sjovere der er uden for skolen.
 
Den narcissistiske alkoholiker er med andre ord svært tilfreds med sin tilværelse, som den er. Dette skyldes to grundlæggende forhold: Narcissisten har gode erfaringer med fuldskab, da den typisk dækker over de mere alvorlige mangler i hans eller hendes karakter. Og narcissiten har typisk dårlige erfaringer med en tilværelse med ædruelighed, da denne typisk udgør en langtrunken serie af smertelige nederlag, ydmygelser og afløringer, hvor det langsomt bliver klart hvor dårligt han eller hun fungerer.
 
Man kan også lægge mærke til at denne form for alkoholisme ikke behøver at være præget af vild fuldskab, tæt druk eller et massivt forbrug af alkhol. Det væsentlige er at man kan få en række forsvarsmekanismer til at fungere, ved at være “lidt fuld” i situationer, hvor det kan hindre at man er i fare for at komme til kort i egne eller andre øjne. Og her er det typisk tilstrækkeligt, at man blot er mærkbart påvirket. 
 
Det er klart, at det kan give en smule værdighed, at en ædru alkoholiker kan stå op, gå på arbejde, fungere sammen med ædru mennesker. Og at dette kortvarigt kan motivere til fortsat ædruelighed. Derfor kan man ofte få en kort periode med fremskridt og lovende takter. Disse udgør desuden et passende supplement til rollen som et ‘sympatisk’ og offer for alkoholisme. Men så snart at det bliver klart at narcissisten har mistet sit vante udvalg af undskyldninger, som er blevet udviklet og opøvet gennem mange år, så vil livet som ædru miste sin glans.
 
Værdien af ædru perioder er såldes ofte, den grad af omsorg, tilgivelse og opmærksomhed man kan opnå i de efterfølgende druk-perioder. Dette kodes i de ædre perioder som en validering af ens behov for hjælp og omsorg. Disse opfattelser giver senere giver en basis for selvsabotage i en sikker forvisning om at andre vil holde hånden under én.
 
Dette kan også ses som et vakkelvorent forsøg på at udvikle sig: Når narcissisten ikke selv magter at gennemføre en langsom personlig udvikling, så vil det typisk være en klar og smertelig oplevelse af et behov for andre hjælp. Attraktionen ved andres omsorg er bla.a. baseret på en manglende tillid til egne evner til at grave sig ud af sine problemer. Altså det man i DAT kender som ‘aktiv passivitet’, hvor ens indsats og bestræbelser for personlig udvikling alene er rettet mod forsøg på at motivere andre til at gøre noget for ens udvikling. Dette kan anskues som en skamfuld strategi for at ‘snyde’ sig til personlig udvikling, men er måske mere nøjagtigt opfattet som en patologisk mangel på selvtillid.
 
Dette skyld også at andre omsorg er rettet mod de mest iøjnefaldende adfærdsproblemer (alkoholismen) men ikke de dybere personligheds mangler, der er vanskeligere at se klart, vanskeligere at forholde sig til, vanskeligere at indrømme eksistensen af, vanskeligere at komme med gode råd om og vanskeligere at føle optimisme i forhold til at de kan ‘fikses’.
 
En vurdering af andre menneskers karakter vil typisk bestå i en vurdering af, hvor meget denne person har brug for at opretholde en sværm af problemer, der kan dække for de karakter-problemer, som narcissisten er ekstremt sårbar over for at få afsløret.
 
Det som narcissisten typisk frygter mest er at blive afsløret i sine narcissistiske træk: At blive afsløret i de egentlige svagheder i ens karakter, manglende mod til bare at forsøge, og en manglende tro på egen indsats, manglende tro på andres kærlighed og omsorg, manglende tro på egne muligheder for at blive tilgivet sin adfærd.
 
Det er svært at beskrive narcissister nøjagtigt uden at blive meget nedgørrende i forhold til deres adfærd, valg og karakter. Dette er ikke udtryk for at terapeuter er specielt onde ved narcissiter. Også selv om det kan ske at irritation i sjældne tilfælde kan motivere deres formuleringer. Det er også udtryk for at narcissisme er i modstrid med en række meget centrale sociale normer, og at afvigelser fra disse normer stort set altid medfører dybe oplevelser af skam og udstødelse. At håndtere disse tendenser er altså vanskeligt allerede i kraft af deres karakter.
 
En bedre måde at anskue det på er at se på narcissisme, som en af de mest modbydelig fælder, man som menneske kan gå i: Det er kombinationen af at tillade disse skamfulde træk og at man bagefter dækker, skjuler og lyver om dem at man kommer i en næste umulig situation. Ikke bare har man skaffet sig nye alvorlige problemer, men man har ved samme lejlighed sørget for at gøre det ekstremt dyrt at skaffe sig hjælp til at komme ud af problemerne. Alkohol er typisk et relativt lethåndterligt problem i forhold til denne dybere, mørkere og mere grundlæggende problematik.
 
Af samme grund er det nødvendigt med en lang forberedelse, hvor selvet styrkes, inden at den egenlige terapeutiske process kan begynde: Individet må langsomt tilkæmpe sig sejre i forhold til selvstyrke, selvkontrol og selvtillid. En sådan personlige udvikling kan på sigt give et fundament for en fortsat process, og er en primær og nødvendig forudsætning for yderlige udvikling.
 

Relaterede artikler

Narcissisme i forhold
Narcissisme i forhold
Narcissisme i forhold udgør et problem, men det viser sig, at det ikke er specielt vanskeligt at afsløre narcissistens manipulerende adfærd i et forhold.
Narcissisme i forhold
Narcissisme og sociale medier
Narcissisme og sociale medier
Den typiske narcissist bruger mere tid på sociale netværk end den gennemsnitlige bruger og udviser specifikke adfærdstræk.
Narcissisme og sociale medier
Narcissistiske Impulskøb
Narcissistiske Impulskøb
Narcissisme kan, hvis den er karakteriseret ved impulsivitet og materialisme,  være en faktor for omfanget af impulsløb.
Narcissistiske Impulskøb
Positive vs Negative Narcissistiske Træk
Positive vs Negative Narcissistiske Træk
Er selvbevidst perfektionisme en fordel eller en ulempe? For hvem? Kan man få fordelene uden at få ulemperne?
Positive vs Negative Narcissistiske Træk
Dopamin og Kokain
Dopamin og Kokain
Der har længe været en populær misopfattelse af dopamin, som en slags naturens rus-middel, ‟kroppens egen kokain‟ og lignende fremstillinger.
Dopamin og Kokain
Hvorfor bliver man narcissist?
Hvorfor bliver man narcissist?
En forklaring på narcissisme kan findes i de positive effekter, det har at man ser mere positivt på sig selv. Faktisk har de vist sig at "grandiose træk" har en forebyggende effekt på f.eks. depressive symptomer.
Hvorfor bliver man narcissist?
*Narcissistisk krævermentalitet* hindrer tilgivelse
*Narcissistisk krævermentalitet* hindrer tilgivelse
Tilgivelse omfatter, at man nedtoner sine følelser af at være et offer og sine forventninger om få undskyldning, anerkendelse eller kompensation. Derfor kan det i mange tilfælde synes at være for omkostningsfuldt at tilgive, specielt hvis man har høje tanker om sig selv.
*Narcissistisk krævermentalitet* hindrer tilgivelse
Er hash farligt?
Er hash farligt?
Hash har farlige bivirkninger og medfører forstyrrelser i hjernens dopamin omsætning og et svækket stress response evne.
Er hash farligt?
Narcissisme træk fortager sig med alderen
Narcissisme træk fortager sig med alderen
Narcisssisme fortager sig med alderen og med tiden sker der en reduktion af narcissistiske træk.
Narcissisme træk fortager sig med alderen
Cannabis forbrug og afhængighed
Cannabis forbrug og afhængighed
Hvad er forskellen mellem stort forbrug af cannabis og et mere dagligt forbrug drevet af afhængighed? Hvad driver adfærden, hvilke ændringer skaber et stort forbrug, og hvilke ændringer skaber afhængighed?
Cannabis forbrug og afhængighed
Cannabis skader hos unge
Cannabis skader hos unge
Hvis der faktisk er varige skadevirkninger af cannabis brug i ungdomsårene, så er det vigtigt at få dette etableret på basis af sikker viden, i stedet for, at det hviler på en basis af usikre antagelser.
Cannabis skader hos unge
Alkoholafhængighed og genetisk sårbarhed
Alkoholafhængighed og genetisk sårbarhed
En undersøgelse har vist, at der er forkel på gener, der disponerer for et almindeligt forbrug af alkohol og gener, der disponerer for alkoholafhængighed.
Alkoholafhængighed og genetisk sårbarhed