fbpx

Narcissistisk krævermentalitet hindrer tilgivelse

Du har formentlig før læst om problemer i parforhold, der kan skyldes narcissistiske tendenser. Det er en synsvinkel der bliver mere og mere udbredt: At man forklarer problemer i nære forhold, med psykologiske træk og diagnoser. Men hvor meget er der om snakken? Og hvordan fungerer det mere præcist, når f.eks. narcissistiske træk kan blive en faktor for hvor godt et forhold fungerer? En af nøglerne er, hvordan narcissistiske træk kan være en hindring. Og mere specifikt, hvordan en narcissistisk krævermentalitet hindrer tilgivelse i nære forhold. Dette viser en undersøgelse, der gennem en række test og observationer har kortlagt den narcicssistisk adfærd, som kan iagttages i konflikter i parforhold.

Narcissistiske træk anses i stigende grad som en faktor for ringe psykiske helbred og funktion. Specielt er man blevet opmærksom på den negative indvirkning af “narcissistisk krævermentalitet” eller ens overdrevne opfattelse af rettigheder.   Man har derfor i en række test kortlagt, hvad en narcissistisk krævermentalitet (fra eng. ‘narcissistic entitlement’) betyder for ens evne til at tilgive i konflikter med sine nærmeste.

Små og store konflikter er uundgåelige i tætte forhold mellem mennesker. Social harmoni afhænger derfor at individers evne til  at reparere disse forhold, når konflikter har skabt afstand og splid. At tilgive hinanden er en måde at genskabe harmonien efter at nogen har misligeholdt deres forpligtelser eller trådt ved siden af i forhold til normer og regler. Tilgivelse opfattes normalt som det, at man giver slip på sårede følelser over for en aggressor. Men det kan også omfatte at man nedprioriterer sine behov for kompensation, undskyldninger eller straf. Tilgivelse kan derigennem være med til at sørge for at et forhold overlever en konflikt eller et svigt.

Tidligere har andre undersøgelser vist, at tilgivelse kan være til gavn for den person, der tilgiver ved at styrke både ens psykiske og fysiske sundhed. På trods af disse fordele vil det langtfra altid være sådan, at alle, som har forbrudt sig på den ene eller den anden måde, bliver tilgivet. Tilgivelse omfatter, at man nedtoner sine følelser af at være et offer og nedtoner sine forventninger om få undskyldning, anerkendelse eller kompensation. Derfor kan det i mange tilfælde synes at være moralsk upassende eller for omkostningsfuldt at tilgive, specielt hvis man har høje tanker om sig selv.

Ud fra dette ‘regnestykke’, hvor man vejer for og imod tilgivelse, vil forurettede personer ofte være i et dilemma: Hvis man vægter genetablering af forhold og følelsesmæssig harmoni, så bør man tilgive. Mens ens rimelige ønsker om eller behov for kompensation eller oprejsning taler imod tilgivelse. Og denne balance kan tænkes at være påvirkelig af ens tendenser i reting af narcissistiske træk.

Man har tidligere fundet at en række træk og forhold virker for eller imod tendensen til at tilgive: undskyldninger, indrømmelser, en forpligtet holdning over for forholdet og religiøsitet er alle faktorer, der fører til øget tilgivelse.

Visse ‘fem faktor’ personlighedstræk kan også influere: Venlighed øger tendensen, mens neuroticisme reducerer tendensen til at tilgive.

Målsætningen forskerne var på denne baggrund at afgøre om narcissistisk krævermentalitet også ville være en faktor, der afgør individers tendens til at tilgive, efter at de har oplevet kongflikter eller svigt i deres nære forhold. Den narcissistiske oplevelse af egne behov, egen værdighed og en tendens til at overdrive egne sårede følelser kan ses som en hindring for at komme fra oplevelser af konflikt, over tilgivelse og frem til en genskabelse af harmonien i forholdet.  Hypotesen var derfor at den narcissistiske krævermentalitet ville være en negativ faktor, selv efter at man korrigerede for de andre kendte faktorer for, hvor meget der tilgives.

 
Narcissistisk krævermentalitet hindrer tilgivelse

 

 
 

Psykologien bag narcissisters manglende tilgivelse

 
 

Teorien bag disse opfattelser er, at ‘overtrædelser’ af sociale spilleregler er som gæld. Jo større overtrædelse, jo større er gælden, og tilsvarende vanskeligere er det for den forurettede at eftergive denne gæld gennem tilgivelse. Psykologiske forskere har også argumenteret for at kompensation af forskelig art kan gøre det lettere at tilgive ved at reducere “omkostningerne” ved at gøre dette: “uretfærdigheden” reduceres så at sige gennem kompensation.

Betaling kan også tage form at en undskyldning, en indrømmelse, eller den kan bestå i en hævnakt eller en straff for den skyldige. Disse muligheder imødekommer altså på forskellige måde den forurettedes behov for retfærdighed.

Denne gælds-metafor antyder en række egenskaber, som karakteriserer den person, der har svært ved at tilgive: Dels vil det hindre eller hæmme tilgivelse, hvis en person er meget optaget af, hvad han eller hun skyldes og urealistisk overdriver denne gælds størrelse. Dernæst vil en sådan person være stærkt tilbøjelig til at forsøge at inddrage gælden, være utilbøjelig til at afskrive gælden eller at nedskrive den mod delvis betaling. For det tredje vil en sådan person være tilbøjelig til at værdsætte sin selvrepekt, sin evne til at sætte sig igennem og sine muligheder for at opretholde sin værdighed. Disse egenskaber kan motivere en person til at se på afskrivning af gæld som udtryk for svaghed, eller som noget umoralsk, hvilket i begge tilfælde kan gøre det vanskeligere at tilgive.

 
 

Narcissisme og narcissistisk krævermentalitet

 
Ved at se på rækken af personlige egenskaber, blev det klar at en gruppe personer muligvis er en potentiel prototype, for mennesker, der har vanskeligt ved at tilgive: De personer, der har en høj grad narcissistisk krævermentalitet og meget aktivt værner om deres anseelse, selvagtelse og sociale status.

Narcissisme er præget af en meget intens opmærksomhed på alle forhold omkring andres opfattelse af selvet og en forholdvis aktiv indsats for at præge denne. En del af dette angår de forventninger man har til andres adfærd, de rettigheder man oplever at have krav på, og den ‘værdighed’ som man ønsker at opretholde og som i nogen grad består i at narcissistens selvbillede bliver bekræftet. Forventningerne til denne form for bekræftelse er selvfølgelig en noget subjektiv afære og det kan være en af kilderne til misforhold mellem individet og omgivelserne, specielt hvis og når der er opstået en konflikt.

Med en noget opsvulmet selvopfattelse, en højt prioritering af rettigheder og en urealistisk oplevelse af egen betydning kan det derfor være ekstra vanskeligt at tilgive andre efter sociale konflikter.
 
 
 
 
 
 
 

Resultaterne af undersøgelsen

Undersøgelsen bekræftede i høj grad de antagelser, man havde gjort sig inden man gik igang. Man fandt i undersøgelsen:
  • At personer med narcissistiske træk har vanskeligt ved at tilgive.
  • At forbindelsen mellem narcissistisk krævermentalitet og reduceret tilgivelse viser sig uanset hvilke af en række målemetoder, der anvendes: Personlige beretninger, eksperimentelle reaktioner på testmateriale eller adfærds-undersøgelser.
  • Af reduceret tilgivelse ses ved enkelt-episoder og ved måling af bredere personlige tendenser.
  • At forbindelsen mellem narcissistiske træk og reduceret tilgivelse stadig er en faktor, når man korrigerer for andre indflydelser.
  • At narcissistisk krævermentalitet en en faktor, der indvirker i tests der forløber i op til 2 uger og altså reducerer tilgivelse i længere tidsforløb.
  • At narcisssistiske træk således ikke bare fører til mindre umiddelbar tilgivelse, men også til en mindre øget tilgivelse over tid.
  • At forbindelsen mellem narcissistiske træk og ringe evne for tilgivelse ikke er påvirket  eller afhængig af personlighedstræk, målt med ‘big five’ faktor analyse.
 
Der er altså sider af manglende tilgivelse, som er specielt godt forstået som relsultatet af narcissistiske træk. Men hvorfor er det sådan? Vores nuværende viden giver en række forskellige svar: Personer med narcissistiske træk har en mindre villighed til at tilgive specifikke krænkelser. Men de udviser også mere skepsis og reservationer i forhold til om det er i deres interesse og ‘passende’ at tilgive andre deres fejltagelser. De samme træk har ifølge tidligere forksning også den effekt at man lettere oplever at blive krænket. Denne øgede oplevelse af uretfærdighed kan medvirke til at gøre det vanskeligt at tilgive, fordi det forekommer både mere urimeligt og mere risikabelt.  Når personlig stolthed opleves som en kilde til styrke kan det også gøre det vanskeligere at gå på kompromis med denne stolthed, og meget stolte personer synes at have en øget følsomhed over for de omkostninger, der knytter sig til indrømmelser, der anfægter denne stolthed.
 
 
Narcissisme kan, hvis den er karakteriseret ved impulsivitet og materialisme,  være en faktor for omfanget af impulsløb.
Vi er alle fra natures hånd præget af en grad af narcissisme: Man fortaber sig i følelser og kan i kort tid ikke forholde sig til andet en kvaliteten af den følelse man er optaget af.
Narcisssisme fortager sig med alderen og med tiden sker der en reduktion af narcissistiske træk.
Er selvbevidst perfektionisme en fordel eller en ulempe? For hvem? Kan man få fordelene uden at få ulemperne?
En forklaring på narcissisme kan findes i de positive effekter, det har at man ser mere positivt på sig selv. Faktisk har de vist sig at "grandiose træk" har en forebyggende effekt på f.eks. depressive symptomer.
Tilgivelse omfatter, at man nedtoner sine følelser af at være et offer og sine forventninger om få undskyldning, anerkendelse eller kompensation. Derfor kan det i mange tilfælde synes at være for omkostningsfuldt at tilgive, specielt hvis man har høje tanker om sig selv.
previous arrow
next arrow
Slider
 
 
 

Kilder:

 

Exline, J. J., Campbell, W. K., Bushman, B.J.  & Baumeister, R.F. (2004):  “Too Proud to Let Go: Narcissistic Entitlement as a Barrier to Forgiveness”

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.