Narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er en personlighedsforstyrrelse, der er præget af overdrevne oplevelser af personlig betydning og en overdreven trang til at opnå personlig beundring. Personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse (ofte kaldet narcissistisk karakterforstyrrelse) har også ofte vanskeligt ved at udvise empati for andre mennesker og er ofte meget lidt interesserede i at udvise omsorg eller støtte, men mindre at det tjener et personligt formål, som f.eks. at opnå status eller opmærksomhed.

Man kan også finde grandiose borderline personlighedsforstyrrelse symptomer, men disse er som regel ikke så dominerende i symptombilledet som ved narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Et typisk træk ved narcissistisk personlighedsforstyrrelse er en forholdsvis stærk og konstant jagt på opmærksomhed eller ligefrem berømmelse.

Læs mere om impulsivitet og borderline

Behandling af narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Behandling af narcissistisk personlighedsforstyrrelse er ikke altid mulig, mest fordi personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse på grund af deres lidelse har vanskeligt ved at acceptere, at de har brug for hjælp: Det strider voldsomt mod deres selvbillede, at de skulle have behov for behandling, eller at noget skulle være galt med deres livsførelse.

narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Man har kun i ringe grad klarlagt, hvad der er årsager til narcissistisk personlighedsforstyrrelse, men opvækstmiljø synes at være en afgørende faktor. Ca. 1 % af befolkningen synes at være ramt, og mænd og unge er mere ramt end andre demografiske grupper. 

Mennesker med en narcisistisk personlighedsforstyrrelse kan ofte også opfylde de diagnostiske kriterier for en anden type personlighedsforstyrrelse, som f.eks. histrionisk personlighedsforstyrrelse.

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse blev først beskrevet af psykoanalytikeren Robert Waelder, som skrev meget om kærlighedens psykologi.  

Læs mere om Borderline personlighedsforstyrrelse test

Symptomer på narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Der findes næsten ingen forskning, der giver indblik i det neuropsykologiske grundlag for narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Et enkelt fMRI studie (Nenadic et. al, 2015) har dog fundet at narcissistisk personlighedsforstyrrelse korrelerer med reduceret volumen af grå substans i præfrontal kortex.

Dianosen stilles derfor på basis af besvarelsen af spørgeskemaundersøgelser og klinisk vurdering af symptomer. De kliniske kriterier for narcissistisk personlighedsforstyrrelse kan beskrives ved de træk og symptomer som personer med lidelsen vil opleve eller udvise:

  • Vil have en overdreven følelse af egen betydning
  • Har en følelse af ret og status
  • Kræver konstant, overdreven beundring’
  • Sygeligt behov for opmærksomhed
  • Forventer at blive anerkendt som overlegen ikke i kraft af færdigheder eller præstationer, men i kraft af sin personlighed
  • Overdriver sine præstationer, færdigheder og talenter
  • Er optaget af fantasier om succes, magt, glans, skønhed eller det perfekte liv
  • Har en tro på egen overlegenhed og vil derfor kun knytte sig til mennesker, der er lige så specielle
  • Ringeagter andre mennesker, fordi de opfattes som mindreværdige
  • Forventer speciel behandling eller at blive favoriseret
  • Udnytter kynisk andre til at opnå det, de ønsker
  • Mangler evnen til at anerkende andres behov og følelser
  • Er ofte misundelig over for andre og tror samtidig at andre misunder dem
  • Arrogant eller hovmodig adfærd i sociale situationer
  • Egoistisk personlighed
  • Insisterer på at have det bedste af alt – for eksempel den bedste bil eller kontor
  • Samtidig har personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse problemer med at håndtere alt, hvad de opfatter som kritik
  • Bliver let utålmodige eller vrede, når de ikke modtager særlig behandling
  • Har betydelige sociale problemer og føler sig let svag eller svigtet
  • Reagerer med vrede eller foragt
  • Har svært ved at regulere følelser og adfærd
  • Har ringe og ustabil selvkontrol, specielt i forhold til emotionel regulering
  • Oplever store problemer med stress
  • Har svært ved at gennemføre tilpasning til forandring
  • Føler sig deprimeret, når de ikke opnår en følelse af perfektion
  • Har hemmelige følelser af usikkerhed, skam, sårbarhed og ydmygelse

Narcisisme, selvkontrol og fleksibilitet

Manglende fleksibilitet ser ud til at være en central faktor i narcisistisk personlighedsforstyrrelse. Der er en stædighed omkring valg og vaner, der kan synes ekstrem og i nogle tilfælde selvdestruktiv. Det er let at se disse træk som et udtryk for, at en person har for meget selvkontrol. At det er for let for en person at fastholde en beslutning og gennemføre den på trods af modstand, advarsler og negative konsekvenser. Dette er også støttet af kulturelle strømninger, der ud fra ældre psykodynamiske forståelser ser selvkontrol som et negativt træk.

Dette er dog ikke noget, der bliver bekræftet når man undersøger patienter med narcisistisk personlighedsforstyrrelse. I stedet viser det sig, at der er reduktion af grå masse i præfrontal cortex og også visse ændringer af den hvide masse i pfc. Dette tyder stærk på, at manglende selvkontrol udgør en faktor for narsicisistisk personlighedsforstyrrelse, og ikke at NaPD skyldes øget selvkontrol. 

Men hvordan kan man forstå dette fænomen, som synes at være selvmodsigende? Nøglen til at forstå dette er, at opmærksomhedskontrol og selvkontrol af adfærd er en nødvendig faktor, for at man kan udvikle alternativ adfærd og nye vaner. Det kræver ressourcer at udvikle ny vanemæssig adfærd til brug i forhold til opgaver og udfordringer. Det kræver overskud, og det kræver, at man er motiveret for at bruge dette overskud på at udvikle ny adfærd. Så hvis man er forholdvis dårligt funderet og har begrænsede ressourcer, vil man naturligt være tilbageholdende i forhold til at udvikle alternative responser. Og vil derfor typisk mangle den fleksibilitet, som disse alternativer resulterer i: Man vil være tilbøjelig til at vælge den etablerede vanemæssige response, som faktisk er til rådighed.

Så den manglende fleksibilitet harmonerer altså med observationer af fysiologiske afvigelser i præfrontal kortex, når man ser fleksibilitet som udtryk for tilstrækkelige regulerings-ressourcer. Det er en simpel følge af den almindelige økonomi-model for selvkontrol eller egen-regulering, der viser, hvordan og hvorfor regulerings-ressourcer fører til fleksibilitet og begrænsede ressourcer fører til begrænset fleksibilitet.

Denne forståelse angiver også at transdiagnostisk behandling for neuroticisme bør være en lovende behandlingsmodel for narcisistisk personlighedsforstyrrelse: Behandling for neuroticisme er fokuseret på at nedbringe emotionel sårbarhed, emotionelt fokuseret coping og ekstreme reaktioner på negative oplevelser. Dette kan lette belastningen for en person med narcisistiske tendenser, nedsætte “forbrug” rettet mod håndtering af negative emotionelle reaktioner. Reduceret emotionel sårbarhed vil derfor øge tilgængeligheden af regulerings-ressourcer og skabe øget fleksibilitet, empati, forståelse og social tilpasning.

Læs mere om personlighedsforstyrrelse:

Kilder:

Igor Nenadica, Daniel Güllmarb, Maren Dietzeka, Kerstin Langbeina, Johanna Steinkea & Christian Gaser (2015): Brain structure in narcissistic personality disorder: A VBM and DTI pilot study