Vores kontrol over følelser, det som kaldes emotionel regulering krÌver et normalt blodsukker. Det viser sig at vores regulering af følelser er specielt sensitiv over for Ìndringer i glukose niveauet. Forbruget af glukose i hjernen øges nür vi oplever følelser og emotionelle tilstande som f.eks. angst. Det er blevet forklaret med at man i denne situation har behov for øget glukose for at kontrollere eller udholde den ubehagelige tilstand. Coping ift. ubehagelige følelser kan süledes krÌve relativt store mÌngder glukose. Et normalt blodsukker er derfor en betingelse for at der er energi nok til disse processer.

I en undersøgelse har det vist sig, at folk, der har dürlig glukose tolerance ogsü viser sig at vÌre dürlige til at klare emotionel regulering. F.eks. er diabetikere med dürlig glukose tolerance mere tilbøjelige til at lide af depression eller angst end diabetikere med god glukose tolerance.

 

Lavt blodsukker symptomer viser sig som en ringere impulskontrol og mere ukontrolleret impulsivitet
Lavt blodsukker symptomer viser sig som en ringere impulskontrol og mere ukontrolleret impulsivitet

 

Diabetikere er mere tilbøjelige end ikke-diabetikere til at få raseri-anfald og til at være “emotionelt labile”. Tilsvarende er hypoglycemia forbundet med mere angst og lavere lykke.

Tislvarede er det blevet püvist at deprimerede individer udviser dürligere glukose tolerance end andre. Det synes süledes plausibelt at dürlig glukose tolerence blandt deprimerede individer kan reducere deres evne til at regulere deres følelser (mood), hvilket forlÌnger deres depresive tilstand.

I en undersøgelse fandt man at børn med en forstyrrelse af glukose omsÌtningen (glucose 6-phosphate dehydrogenase deficiency) blev vurderet af deres lÌrer til at have flere humørsvingninger end børn uden denne forstyrrelse. Det virker plausibelt at glukose omsÌtningsforstyrrelsen forvÌrrede tendensen til at opleve humørsvingninger, fordi der var ineffektiv regulering af individets emotionelle tilstande.

Flere undersøgelser har vist at nür glukoseniveauet er lavt, sü er der en stÌrkere tendens til at folk oplever angst, irritabilitet, spÌndinger og andre negative tilstande i sammenligning med nür glukoseniveauet er højt.

I den udstrÌkning at folk forsøger at regulere deres humørtilstand og undgü dürligt humør, kan man se normalt blodsukker som en betingelse for effektiv humør-regulering. Omvendt er lavt blodsukker en bidragende faktor for büde unødvendigt fortsÌttelse af dürligt humør og upassende udtryk for negative emotionelle tilstande. Folk med diabetes er specielt disponerede for lavt niveau af glukose, sü de har muligvis endnu større vanskeligheder med regulering af deres følelser, nür deres glukose niveau er lavt.

Man har også i nogle undersøgelser brugt manipulation af glukose niveauet som udgangspunkt. I to forskellige undersøgelser blev deltagerne påvirket med en glukose-klampe – der reducerede deres glukose niveau – eller udsat for et tilsvarende placeco arrangement. Udsat for glukose klampen og lav glukose oplevede deltagerne at være i mere negative og mindre positive humørtilstande sammenlignet med kontrolgruppen. Både klampe og placebo involverede indsættelse af nåle under huden og en vis smerte. De der fik reduceret deres glukose viste sig at have større vanskeligheder med at oprette en positiv tilstand under denne påvirkning.

 

Normalt blodsukker sikrer godt humør Hvis lavt glukose niveau udgør en hindring for regulering af humør, sü bør genetablering af normalt blodsukker føre til mere positive tilstande og humør. I overensstemmelse med denne hypotese viste en undersøgelse at deltagere at de som indtog en glukoseholdig drik følte sig mere positive end kontrol gruppe deltagere, som fik en placebo drik.
Normalt blodsukker sikrer godt humør
Hvis lavt glukose niveau udgør en hindring for regulering af humør, sü bør genetablering af normalt blodsukker føre til mere positive tilstande og humør.

 

Normalt blodsukker sikrer godt humør

Hvis lavt glukose niveau udgør en hindring for regulering af humør, sü bør genetablering af normalt blodsukker føre til mere positive tilstande og humør. I overensstemmelse med denne hypotese viste en undersøgelse at deltagere at de som indtog en glukoseholdig drik følte sig mere positive end kontrol gruppe deltagere, som fik en placebo drik.

Tilsvarende var børn som fik en glukose drik i slutningen af skoledagen mindre irritable og frustrerede nür man satte dem til at spille et computerspil som ikke kunne vindes. Kontrol gruppen havde ikke samme held med at regulere deres tilstand og reaktioner pü det dumme spil.

En tilsvarende undersøgelse viste at voksne, der spillede et umuligt computerspil udviste fÌrre frustationstegn, nür de forinden havde indtaget en glukose-shake sammenlignet med de som fik en placebo drik. Effektev var størst, hvis man provokerede deltagerne ved at fortÌlle at andre havde klaret det bedre, BemÌrkninger som disse vil formentlig stille større krav til reguleringen af irritation eller andre negative tilstande. Glukose drikken kunne tilsyneladende facilitere at denne regulering lykkedes ved at skabe et normalt blodsukker niveau.

Gaalliot & Baumeister har selv gennemført en undersøgelse, hvor deltagere som blev sat til at tÌnke over døden viste sig at vÌre mindre standhaftige i efterfølgende regulerings-krÌvende opgaver. Hvis de drak en glukose shake, gik det dog lettere og denne shake eliminerede effekten af at have tÌnkt over sin egen død. En placebo drik havde ikke denne effekt.

Deltagere i en undersøgelse, som havde spist morgenmad havde senere bedre humør end de, som ikke havde. Morgenmaden forbedrede muligvis deres humør og dermed deres egen-regulering ved at øge glukose niveauet eller ved at gøre brugen af glukose mere effektiv.

 

Undersøgelser viser betydningen af normalt blodsukker

En gennemgang af disse undersøgelser af glukose og emotionel regulering synes at pege pü, at glukose kan forbedre den emotionelle regulering. Nogle undersøgelser peger pü, at lave niveauer af glukose og dürlig glukose tolerance er forbundet med flere tilfÌlde af negative emotionelle tilstande eller dürligt humør.

Alternativt kan man antage at glukose kan püvirke humøret direkte og nogle af de undersøgelser, der henvises til,  kan tolkes i den retning. Forfatternes hypotese til senere testning er at glukose primÌrt vil forbedre folks humør gennem øget egen-regulering nür dette er ønsket eller nødvendigt. Uanset den alternative tolkning synes undersøgelsesresultaterne at underbygge at normalt blodsukker øger muligheden for egen-regulering. Glukose kan süledes støtte egen-regulering i form af emotionel regulering.

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.