Otto Kernbergs psykodynamiske teori om borderline lidelsen

 
 

De fleste behandlingstilbud rettet mod personlighedsforstyrrelser bygger på et fundament af kognitiv terapi og kognitive teorier om personlighed. Dialektisk Adfærds Terapi er f.eks. en tilpasset version af kognitiv terapi for depression, men med mange tilpasninger og elementer hentet fra en række andre bidrag, som f.eks. psykodynamisk terapi, dialektisk fiolosofi, zen-budhistisk tænkning, den østlige lære om mindfulnes og vestlige versioner af samme.

Men i en lang årrække forstod man personlighedsforstyrrelser ud fra en psykoanalytisk og psykodymamisk tækning og teorier. Disse teorier var i mindre grad baseret på laboratorie forsøg, og mere et udtryk for kliniske erfaringer og en indsigt i adfærd og tænkning hos patienterne.

Den psykodynamiske forståelse af personlighed bygger på en række bidrag af de tidlige pionerer inden for psykoanalyse: Freuds teori og libido, Jacobsons ego psykologi, Hartmanns teori om ego-funktioner og objekt relations teori udviklet af Margereth Mahler og  Melanie Klein.

Kernbergs teori har først og fremmest vundet udbredelse blandt praktiserende (kliniske-) psykologer og specifik psykoanalytisk forskning.

Freud selv var influeret af en mekanistisk og deterministisk tankegang der dominerede tysk fysiologi i 1800-tallet. Dette betød at alle psykologiske processer blev opfattet som ‘mekanismer’ med en bestemt process og et resultat, der var determineret af denne specifikke process. Alle sindets fænomener, selv fejltagelser, blev betragtet som på forhånd determinerede af disse processer. Og de kunne alle reduceret til udtryk for de fysiologisk og fysiske processer, der indgik i deres funktion. Denne determinisme var mest ekstrem de tidlige formuleringer af psykoanalysen, men man kan også i sener psykodynamisk tænkning finde en række forståelser, der er direkte relateret til en ‘mekanistisk’ opfattelse af sindet.

I Kohuts teori om personlighedsforstyrrelser ses det ved den grundlæggende struktur, der antages at udvikle sig i klar definerede stadier og faser, der hver kan gå galt på deres specifikke måde, og med hver deres specifikke resultat.

 
borderline splitting
 
 

I stedet for at se på de specifikke begivenheder som isolerede fakta, søger man at se dem i en kontekst af kognitive og følelsesmæssige funktioner og temperement: Det er ikke de enkelt begivenheder eller individer, der internaliseres, men derimod den personlige og subjektive opfattelse af disse individer og begivenheder. En livs-historie er altså stærkt præget af ens personlighed, fordi man internaliserer alt gennem en række personlige ‘filtre’. der udtrykker ens personlighed.

Den mindste enhed i denne process er dyaden mellem selv og objekt. Disse dyader vil over tid internaliseres, integreres og indsættes i en hierarkisk orden. Det er denne integrations-process, der over tid fører til dannelsen af en personligheds-struktur, med elementer som id, ego og super-ego.

Denne process fører normalt til en velfungerende og sund personlighed: Den varige struktur af adfærdsmønstre, typiske tanke-mønstre, vanlige følelsesmæssige reaktioner, motivationer og måder at forholde sig til andre mennesker, der er karakteristisk for ethvert unikt individ.

Hvis processen er tilstrækkeligt forstyrret  vil det føre til en forstyrret personlighed. Eller en personligheds-forstyrrelse, i den moderne psykiatriske sprogbrug. Det er i denne teori specifikt udtryk for udviklings-forstyrrelser, der angiver at en personlighedsforstyrrelse er en passende diagnose.

Den normale udvikling af personligheds-strukturen foregår naturligt nok i en række faser og stadier. Forstyrrelser vil have deres virkning på personligheds-strukturer ifølge det stadie de forekommer på: Tidlige forstyrrelser vil have en mere gennemgribende effekt og medføre dybere afvigelser, mere alvorlig psykopatologi og være vanskeligere at behandle. Dette følger af at en tilstrækkelig svær forstyrrelse af udviklingen vil skabe ‘fiksering’ og i nogen grad sætte udviklingen i stå.

Kernberg beskriver tre forskellige udviklingstrin, hvor hæmning af yderlige udvikling fører til forskellige typer af personlighedsforstyrrelser:

Et psykotisk niveau af personligheds-organisation er resultatet af forstyrrelser af processer i perioden for primære og udifferentierede selv-objekt dyader.

Et borderline niveau af personligheds-organisation er resultatet af forstyrrelser af den udviklingsfase hvor selvet differentieres fra de oprindelige selv-objekt dyader.

Denne inddeling er udgangspunktet for den opfattelse at borderline symptomer er problemer, som ligger i nærheden af psykotiske symptomer. Og at det derfor var naturligt at kalde lidelsen for en grænsepsykose eller borderline psychosis.  Man er siden blevet klogere og der er ikke længere nogen som ser disse lidelser så tæt relateret.

Ifølge kernbergs teori er brugen af primitive forsvarsmekanismer kernen i lidelsen. Af samme grund er der i hans teori mindre forskel på borderline lidelsen og narcissisme: Begge forstyrrelser er udtryk for brugen af splitting og projektiv identifikation som forsvarsmekanisme.

 
 
 

Otto F. Kernberg

 
 
Otto F. Kernberg
 

Otto Friedmann Kernberg, født 10. september 1928, er en psykoanalytisk professor i psykiatri ved Weill Cornell Medical College. Han er specielt kendt for sine teorier om borderline personlighedsforstyrrelse og teorier om narcissisme.

 

Kilder:

John G. Gunderson (Ed.) (2008): Borderline Personality Disorder –  A Clinical Guide

Duane Schultz (1981): A History of Modern Psychology (3rd. ed. )

.

previous arrow
next arrow
Slider

MediaCreeper