Overlevelseskredsløb

 

Overlevelseskredsløb

 

Kroppen og organismen er et system af tæt integrerede sub-systemer, der koordineret samarbejder for kort- og langsigtet overlevelse. Hjernen har som en af sine opgaver at koordinere aktiviteten i disse forskellige sub-systemer, herunder de omtalte overlevelseskredsløb. Disse kredsløb varetager vitale funktioner som forsvar, energiforsyning og ernæring, vædskebalance, termoregulering og reproduktion.
Overlevelseskredsløb har deres oprindelse i mekanismer, der var til stede i de tidligste livformer. Dette kan ses ved at encelle organismer som f.eks. bakterier har evnen til at reagere på farlige kemikalier og til at acceptere kemikalier, der har ernæringsmæssig værdi. Ved udvikling af multicellede og multifunktionelle organismer (dyr) voksede de basale overlevelses funktioner i kompleksitet og blev mere sofistikerede. Dette var i høj grad en konsekvens af udviklingen af stadig mere specialiserede sansefunktioner og motoriske funktioner og en centralnervesystem, der var i stand til at koordinere kropslige funktioner ift. de aktuelle omgivelser.
Hjernen hos hvirveldyr varierer i størrelse og kompleksitet. Men på trods af denne variation er der en høj grad af lighed i den funktionelle organisering af sub-systemer. Dette er specielt tydeligt og ofte fremhævet i forbindelse med sansesystemer og motoriske systemer. Men sanse- og motoriske systemer eksisterer ikke i isolation og udviklede sig specifikt i forhold til overlevelses behov, som f.eks. behov for at opretholde en bestemt vædskebalance, for at regulere kropstemperaturen, at forsvare sig under angreb eller øge chancerne for reproduktion.
Listen over basale overlevelseskredsløb ligner ikke listen over menneskelige basale emotioner særligt meget. Men målet er ikke her at forlene overlevelseskredsløb med kategorier for basale emotioner. I stedet søger vi at opnå uafhængighed af forståelser af basale emotionelle kategorier, der er baseret på menneskelige følelser (indre subjektive tilstande, identificeret ved introspektion), for i stedet at basere os på de nedarvede kredsløb. Der er således ikke noget “aggressions-kredsløb” i den nuværende liste over overlevelseskredsløb. Dette kan synes som en slående overseelse, men det er vigtigt at fastholde aggression ikke er en entydig tilstand med en enkelt neural repræsentation. Forskellige former for aggression ( arts-specifik, defensiv og offensiv aggression) kan vise sig at være mere effektivt opdelt ud fra hvilken kontekst aggressionen optræder i: Forsvarskredsløb (aggresion, der tjener til beskyttelse mod skader), reproduktionskredsløb (aggression knyttet til konkurrence mellem bejlere til en mage), fødekredsløb (aggression der støtter jagt på byttedyr). Tilsvarende er der ikke på listen et glæde/fornøjelses/lykke kredsløb, hvilket kan ses som en mangel. Men igen bliver adfærd, der knytter sig til glæde/fornøjelse/lykke set som produkter af specifikke kredsløb, der er involveret i energi og ernæring, vædske-balance, formering, termoregulation, osv. Ved at fokusere på den subjektive tilstand, altså glæde/fornøjelse/lykke får teorier om emotionre en tendens til at overse detaljer i den emotionelle process, når det er nødvendigt for at bevare en samlet betegnelse (følelsens navn) for en myriade af tilstande i en række forskellige kredsløb.
Hvert af disse overlevelseskredsløb kan vise sig at trænge til senere omdefinering. F.eks. er det ikke sandsynligt at der kun findes ét forsvars- eller kun et reproduktions-kredsløb. Der er behov for at øge antallet af de beskrevne funktioner for at disse kredsløb kan forstås til bunds.
En anden forskel er, at basale emotioner fremstilles som en forklaring på de følelser som hvert kredsløb siges at frembringe. Overlevelses kredsløb påstås derimod ikke at have en kausal role i frembringelsen af følelser. De influerer indirekte på følelser, som vi senere skal beskrive, men deres hovedopgave er at koordinere adfærdsmæssige interaktioner i situationer, hvor udfordringer og muligheder sanses, ikke at producere følelser.
Overlevelseskredsløb hjælper organismen til at overleve og udvikle sig ved at organisere hjernefunktioner. Ved aktivering vil specifikke former for responser stige i prioriteringen af adfærden, andre aktiviteter nedprioriteres eller hæmmes, hjernen og kroppen agiteres (arrousal), opmærksomheden fokuseres på relevante stimuli i omgivelserne, på interne stimuli, motivationelle systemer er aktiverede, der sker indlæring, og der formes erindringer.
Overlevelseskredsløb har altså en integrerende funktion, der koordinerer mellem sansesystemer og motoriske- og adfærds-systemer, som tjener specifikke tilpasningsformål. De er tilpasset og udviklet til at detektere og afkode specielle specifikke former for udfordringer og muligheder i omgivelserne og bruge den indhentede information til at kontrollere den adfærdsmæssige response og den interne fysiologiske tilpasning, der hjælper til at håndtere situationen effektivt. Alle komplekse organismer har overlevelseskredsløb. Kerne-komponenter af disse kredsløb er fælles og nedarvede i alle hvirveldyr. Der fokuseres på hvirveldyr og specielt på pattedyr i denne artikel, men vi vil også se på forbindelsen mellem disse funktioner hos hvirvelløse og hvirveldyr.

 

 

 

 

Comments on Overlevelseskredsløb