fbpx

Panikangst

Hvad er panikangst?

Panikangst er typisk angst, der kommer som lyn fra en klar himmel. I en forholdsvis normal og hverdagsagtig situation vil der pludselig opstå en mental storm af tanker om noget katastrofalt mens følelser af panisk angst breder sig og efterhånden overtager det meste af ens mentale synsfelt. Det katastrofale kan være frygten for at dø af et hjerteanfald, frygten for ikke at kunne trække vejret eller for at blive kvalt. Eller det kan være en meget vag og udefineret frygt for at alting løber løbsk på en katastrofal måde.

Panikangst kan være lidt vanskelig at forstå og forklare. Ikke fordi det er specielt mystisk, hvad der ligger bag, men fordi det er forholdsvis “tekniske” årsager, der fører til panikangst. Det vil sige at det er tekniske eller mekaniske ting omkring tænkning og reaktioner på tanker, der for nogle mennesker fører til panikangst. Men selv om det kan være svært at gennemskue, hvad problemet virkelig er, så er det ikke mere vanskeligt at behandle end andre former for angst.

panikangst symptomer

Det kognitive grundlag for den tankeprocess der fører til panikangst handler som regel om mistolkning af kropslige signaler eller fornemmelser. Man har f.eks. en oplevelse af at ens hjerte slår hurtigt. Ved panikangst vil der være en tendens til mistolke disse kropslige signaler, sådan at de får betydning af en forestående katastrofe. Ikke bare slår en hjerte hurtigere, men det slår for hurtigt. Formentlig så hurtigt at det er tegn på at noget er grueligt galt. Faktisk så er det et sikkert teng på at der er et hjerteandfald under opsejling og at man risikerer at dø.

Det kan også være en let svimmelhed, der mistolkes. I en typisk mistolkning vil svimmelhed være tegn på at man er ved at besvime, at man inden for kort tid vil falde om på gaden eller i en forretning og at det vil vække ekstremt meget opsigt og at man vil blive set af alle ligend livløs på gulvet. Eller man kan tolke sine oplevelser i retning af at man er ved at blive sindsyg. Når en eller anden form for mistolkning skaber angst kan det tolkes som et sikkert tegn på at der er noget virkeligt grundlæggende galt med ens hjerne eller sind, og at man er meget meget tæt på at blive reelt sindsyg.

Normalt er det ikke noget problem at vi mistolker forskellige signaler og oplevelser. Normal bliver vores forestillinger korigeret af erfaringer eller anden læring. Det som er problemet med de typiske mistolkning ved panikangst er at disse specielle mistolkninger faktisk påvirker kropsfunktioner, der er en del af grundlaget for mistolkningerne. Disse mistolkinger handler alle om forestående katastrofer og er alle angstprægede. De påvirker derfor vores fysiologi, vores hormonelle tilstand, udløser streshormoner, ændrer vores mimik, kropsholdning, svedudsondring, vejtrækning og puls. Alle de ting man f.eks. måler ved en løgndetektor test, for at se om en person er påvirket af nervøsitet.

Problemet er at et eller flere af disse fysiologiske forhold – f.eks. pulsen ved frygt for hjerteanfald – indgår som grundlag for mistolkningen. Mistolkningen og den følgende angst-reaktion vil derfor skabe sin egen fysiologiske bekræftelse. Når man bliver bange for at ens puls er for høj, vil dette typisk øge pulsen, eller stabilisere den på en højt niveau. Dette opleves som en bekræftelse af den mistolkning, der påvirker fysiologien. Denne vekselvirkning skaber en lukket cirkel, lidt som når frygt for kursfald får investorer til at sælge, hvilket får kursen til at falde. Et panik anfald har en del til fælles med et børskrak.

Heldigvis er det noget man effektivt kan behandle. Der er ikke nogen grund til at leve med panikangst, selv om den i høj grad forekommer at være noget, der er uomgængeligt. Der er gode resultater af psykologisk behandling og specielt kognitiv terapi viser sig at være en effektiv behandling.

Panikangst test:

Der findes ikke nogen standardiceret test for panikangst, men der er en række symptomer, som kendetegner panikangst:

  • Sveder
  • Ryster
  • Har åndenød eller hyperventilation
  • Oplever kvælningsfornemmelser
  • Har smerter i brystet eller ubehag i samme område
  • Oplever kvalme
  • Svimmelhed eller tendens til at besvime
  • Oplevelser af derealisation
  • Prikkende fornemmelse eller følelsesløshed
  • Kulde eller svedeture, der ikke er forklaret af temperatur
  • Frygt for at miste kontollen
  • Frygt for at blive vanvittig
  • Frygt for at dø

Panikangst symptomer

Ofte ses panikangst i kombination med agorafobi, hvor man er fokuseret på de sociale komplikationer ved angstanfald, som f.eks. faren for at falde om blandt andre mennesker eller på offentlige steder.

Panikangst kan også forekomme om natten, fordi man her har tid og uforstyrret, kan lade forestillinger om symptomer, fare og tab af kontrol løbe løbsk.

Man kan ikke stille en diagnose ved at tælle op hvor mange af disse symptomer man har. Men hvis man udviser en række af disse symptomer, bør man konsultere en psykolog eller snakke med sin læge om det.

Behandling for panikangst

Panikangst er ikke noget, der typisk kan håndteres gennem selvhjælp og da det er svært ødelæggende for ens livskvalitet, bør man søge professionel hjælp, hvis og når det er nødvendigt.

Ved panikangst bør pårørende støtte at man bliver undersøgt og behandlet: Selv om andre ikke kan se eller mærke meget til denne lidelse, så vil panikangst være en stærk faktor og i høj grad påvirke socialt liv, familie-situation og livskvalitet.

Kan panikangst behandles med medicin?

Tidligere har man i vid udstrækning behandlet panikangst med beroligende medicin, men det er ikke uden komplikationer: I svære tilfælde kan panikangst behandles med benzodiazepiner og benzodiazepinlignende. Men dette kræver en nøje kontrol på grund af faren for fysisk tilvænning og afhængighed. 

Benzodiazepiner er medicin, der kan bruges til kortvarig behandling af søvnløshed og angsttilstande
Ved længere tids brug er der risiko for, at de gradvis mister deres virkning, og at man bliver afhængig af dem
Abstinenssymptomerne kan være meget farlige. Man må derfor aldrig stoppe brat med disse stoffer. I stedet skal der lægges en plan for aftrapning sammen med ens læge

Fra Sundhed.dk

Generaliseret angst

Hvad er panikangst?

Behandling af angst hos autistiske børn

Komorbid angst hos voskne med Tourettes syndrom

Ecstacy behandling for PTSD

previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

Læs mere om: Generaliseret Angst

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper